Kan tarmbakterier påvirke dine følelser?
I århundreder har vi brugt ordene “Mens sana in corpore sano” (et sundt sind i en sund krop.) Og selvom den betydning, vi giver det nu, adskiller sig væsentligt fra originalen, viser undersøgelser, at en sund krop er hjemmet for et sundt sind, på mange forskellige niveauer. Blandt de beviser, der understøtter denne teori, er en vigtig undersøgelse fra de sidste par år. Denne undersøgelse ser på forholdet mellem tarmbakterier, hjernen og følelser.
For relativt kort tid siden opdagede forskere et overraskende forhold mellem følelser og vores tarmbakterier. Faktisk er tarmbakterier blevet et glødende emne for forskere i de sidste par år.
Det tætte forhold mellem tarm og hjerne
Vi alle er bekendt med følelsen af at have sommerfugle i maven. Nylig forskning har fundet ud af, at der er noget sandhed i den metafor. Siden begyndelsen af det 21. århundrede, har forskere undersøgt forholdet mellem de bakterier, der lever i vores tarm, og mental sundhed.
Dette er imidlertid ikke ligefrem et nyt forskningsområde. I begyndelsen af det 20. århundrede skrev læger og forskere meget om denne forbindelse. De diskuterede, hvordan indholdet af tyktarmen, især de skadelige bakterier, der bor der, kunne bidrage til træthed, depression og neurose.
Forskere afviste i første omgang de første undersøgelser og hypoteser om indflydelsen af tarmbakterier på hjernen, som pseudovidenskabelige. Men for omkring 15 år siden, begyndte de at genoptage forbindelsen mellem tarm og hjerne. Som forskere fortsætter med at undersøge dette emne, opdager de, at kommunikationen mellem hjernen og tarmen faktisk er en gensidig forhandling.
Hjernen påvirker immune såvel som gastrointestinale funktioner. Disse funktioner kan faktisk ændre sammensætningen af tarmens mikrobiom. Bakterier i tarmen producerer også neuroaktive forbindelser, neurotransmittere og andre metabolitter, der virker på hjernen.
I studier på mus har forskere opdaget, at nogle af disse forbindelser kan påvirke permeabiliteten af blod-hjernebarrieren. Denne barriere er det, der forhindrer skadelige stoffer i blodet fra at komme ind i hjernen.
Tarmbakterier og humør
For nogle år siden begyndte det videnskabelige samfund at studere den konkrete virkning, som tarmbakterier kunne have på følelser. De opdagede, at mikroorganismerne i vores tarm udskiller et stort antal kemiske stoffer.
Blandt disse er de samme stoffer, som vores neuroner bruger til at kommunikere og regulere vores humør. Disse omfatter dopamin, serotonin og gamma-aminosmørsyre (GABA.) Disse stoffer ser ud til at spille en rolle i tarmlidelser, som falder sammen med høje niveauer af alvorlig depression og angst.
Derudover har vi i et stykke tid vidst, at en stor del af vores neurokemiske forsyning stammer fra tarmen. Det er her, hvor disse kemiske signaler regulerer appetit og følelser af mæthed og fordøjelse. Det var imidlertid først for få år siden, at forskningen begyndte at tage hensyn til mikrobernes rolle i frigivelsen af disse særlige kemiske stoffer.
Betydningen af hjerne-tarm-mikrobiota interaktioner
For nylig identificerede forskere ved UCLA den intestinale mikrobiota, der interagerer med hjerneområderne i forbindelse med humør og adfærd. Dette kunne være første gang, at forskere har identificeret adfærdsmæssige og neurobiologiske forskelle i forbindelse med den mikrobielle sammensætning hos raske mennesker. Tidligere udførte forskere al forskning på dette område på dyr.
Denne undersøgelse bekræfter, at hjerne-tarm-mikrobiota interaktioner kan spille en vigtig rolle i vores sundhed og adfærd. Tidligere undersøgelser tyder på, at mikrobiota (mikroorganismer i tarmene) kan påvirke adfærd og følelser.
Men har tarmen indflydelse på hjernen eller hjernen på tarmen? Det er ikke klart, om tarmen har indflydelse på hjernen og dens udvikling, eller omvendt. Forskere advarer om, at det er svært at tegne årsagskonklusioner, fordi dette er et rimelig nyt felt. De fleste af de store undersøgelser om dette emne er stadig i gang.
Betydningen af tarmbakterier
Forskning omkring indflydelse af tarmbakterier på hjernen foregår i øjeblikket. Vi har meget at opdage og afklare. Indtil nu har de forskellige undersøgelseslinjer forklaret følgende:
- Tarmens mikrobiota er en stor befolkning, der er vigtig for sund metabolisme og hjernefunktion.
- Linjerne af tarm-hjernekommunikation omfatter neuronale forbindelser.
- Tarm mikrobiota er vigtig under tidlig udvikling og kan påvirke “ledningsføring” af stress kredsløb i hjernen.
- Probiotika eller “gode bakterier” kan have en gavnlig indvirkning på humørrelaterede symptomer.
Der er ingen tvivl om, at mikrobiota spiller en vigtig rolle i vores sundhed og vores humør. Vi bør tænke på det som en del af et komplekst og mangfoldigt kommunikationssystem. Det er nødvendigt at opretholde en sund balance i hjernen. Så mens vi venter på, at der skal offentliggøres mere forskning, bør vi passe på vores kroppe og lytte til de meddelelser, de sender os.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Foster, J. A., & McVey Neufeld, K. A. (2013). Gut-brain axis: How the microbiome influences anxiety and depression. Trends in Neurosciences. https://doi.org/10.1016/j.tins.2013.01.005
- Cryan, J. F., & Dinan, T. G. (2012). Mind-altering microorganisms: The impact of the gut microbiota on brain and behaviour. Nature Reviews Neuroscience. https://doi.org/10.1038/nrn3346
- Sommer, F., & Bäckhed, F. (2013). The gut microbiota-masters of host development and physiology. Nature Reviews Microbiology. https://doi.org/10.1038/nrmicro2974