Tak for alt far!

Far. Sikke et smukt ord. Det er dem, der venter nervøst på hospitalet, som tager hånden under fødslen. Og når de hører deres barns første gråd, er de fyldt med styrke og sårbarhed på samme tid. Samfundet gjorde dem til de store fraværende: mændene var dem, der arbejdede, kvinderne tog sig af hjemmet og børnene.

Han var den, der var ansvarlig for både straffen og præmierne. Mange generationer er vokset op på denne måde. Strenge fædre, bevidste om deres ansvar, overvågede deres børn fra en afstand. Historie fortællere, opfindere af historier, beskyttere og drømmerne.

De fik sjældent taknemmelighed for deres indsats, fordi alt de gjorde var forventet af dem. Og de var ikke særlig gode til at udtrykte følelser alligevel. De ønskede at sige så meget, men holdt ordene til sig selv. I frygt for, at det ikke var deres sted til at gøre det. Men for de fleste børn har far været deres første helt. Den første, de virkelig beundrede. Og den sidste, de ville stoppe med at beundre, da de kom ind i deres voksenår, og indså, hvor meget indsats han havde gjort, for at holde dem trygge.

En far er uvurderlig

En far er simpelthen uvurderlig. Ofte tavs, andre gange stilnet. Og så, ved brug af illustrationerne af kunstneren Snezhana Snoosh, vi vil give en hyldest til alle verdens fædre, der virkelig fortjener den titel. Dette er en kunstner, der perfekt kender foreningen mellem fædre og deres børn. Og da det er så svært at beskrive i ord, har hun valgt at gøre det med billeder. Hun har lavet en række akvareller, der afspejler de øjeblikke og de følelser, hun delte med sin far.

En far er altid der for at jagte mareridtene væk. Som en stor historiefortæller kan han vende de dårlige drømme rundt og ændre det monster til en mørk, harmløs skygge. Hans styrke og mod er et vidunderligt eksempel på, hvordan man står over for hver eneste trussel. Og når de truer med at overvinde deres børn, er han der med armene åbne for at trøste dem.

Han kan ikke alt

At sætte hår er ikke hans ting. De er en katastrofe, når det kommer til at lave rottehaler, og eksperter i at lave rod i enhver frisure. Og alligevel er de deres barns største beundrer. Dem der ser i deres børn en styrke, der kan erobre verden. Nogle gange føler de sig så triste og hjælpeløse over, at deres børn ikke kan se den styrke. Og de vil elske at låne dem deres helt egne øjne, så de kan se det. De er dem, der simpelthen forundres ved den lille engel foran dem.

En far er den, på hvis skuldre verden virker som et mere vidunderligt og sjovt sted at være. På hans skuldre virker julemanden endnu tættere, og deres gang er i takt med selve verden. Sandheden bliver fortalt, de er dem, der har det så sjov som børnene, når de kan, og de elsker at vise deres børn verden fra deres skuldre.

Han kan have den travleste tidsplan af alle, men hvad han helst vil gøre er at lege med sine børn. Det kan kun være et par gange om dagen, at han har råd til den luksus, men når han gør det, lever han det fuldt ud. På disse tidspunkter kan han være sig selv med total frihed og være så skør som han vil, bare for at han kan se lykken på sit barns ansigt. Den lykke, der fylder ham mere end hundreder på hundredvis af præstationer på arbejdspladsen, nogensinde kunne gøre.

Han er det bedste legekammerat, som et barn nogensinde kunne forestille sig, fordi ingen nogensinde kunne give dem så meget opmærksomhed som han gør. Han er i stand til at skabe en helt ny virkelighed for sit barn fra den lidenskab, der fylder hans hjerte

En far er en gave

Han kan være så stiv som et gammelt egetræ eller have lige så stor koordinering som en svimmel and, men når han er sammen med sine børn, er han klar på alt. Så snart han kommer ind i legerummet, forlader han sin fornuft ved døren.

En god far er en gave, som du aldrig vil kunne holde op med at takke for. En god far er en, der giver alt, og det eneste han beder om til gengæld er, at vi nyder livet, og at vi står over for livet med alt, hvad vi har indenfor os. Hans indsats, så ofte fra en afstand, en afstand langt større end vi alle ønsker, er så ofte ikke rigtig anerkendt, indtil årene går forbi, og pludselig er vi vokset op.

De er ikke perfekte, de er kun kød og blod. De fleste af dem er ret stædige, og det er ikke let at ændre deres sind. Dybt nede, om vi følger deres råd eller ej, vil de aldrig have os til at fejle. I modsætning til mange mennesker er de ikke de første til at sige “Hvad sagde jeg”. Tværtimod er de de første der til at afhente os, simpelthen fordi de kan se i os, hvad ingen andre kan.

De fortæller os måske ikke ofte, at de er stolte af os, faktisk er vi ofte de sidste, de vil fortælle det til. Denne forhindring hindrer dem dog aldrig fra at være stolte af hvert trin, vi tager, og fra at nyde vores succeser som ingen andre nogensinde kunne gøre.