Sympatiske og parasympatiske nervesystem

Det sympatiske system stimulerer og mobiliserer energiressourcer, mens det parasympatiske system virker energibesparende.

Skrevet og kontrolleret af psykolog José Padilla.

Sidste ændring: 14 marts, 2023

Vores sympatiske og parasympatiske nervesystem fremmer vores kroppes interaktion med verden via neuroner.

Som helhed er nervesystemet et komplekst netværk af strukturer og processer. Dets vigtigste opgave er at kontrollere og regulere organernes og systemernes funktion og koordinere deres relationer. Det er også ansvarligt for at formidle relationer med det ydre miljø og behandle de elektriske og kemiske signaler, der modtages fra sanseorganerne.

På et “simpelt” funktionsniveau er nervesystemet ansvarligt for at regulere det indre miljø og styre de autonome og endokrine reaktioner. I mellemtiden er det på et mere komplekst niveau ansvarligt for kommunikation med det ydre miljø via sensoriske og motoriske funktioner (Merino og Noriega, 2011).

Nervesystemet er udviklet til at genkende eventuelle forstyrrelser, ændringer eller forandringer, der opstår i det indre og ydre miljø. Det er også udstyret til at forudsige, vurdere og fortolke information og reagere derefter gennem ændringer i musklerne eller kirtlerne.

Systemet er opdelt i to store undersystemer:

• Det centrale nervesystem (CNS). Består af hjernen og rygmarven.
• Det perifere nervesystem (PNS). Ligger uden for hjernen og rygmarven og består af to dele. Disse er det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem (også kendt som det neurovegetative system).

Det autonome nervesystem: Sympatiske og parasympatiske

Det autonome nervesystem (ANS) fungerer uden bevidst og frivillig kontrol. Regulering af blodtrykket, gastrointestinale reaktioner på mad, urinblærens sammentrækning, fokusering af øjnene og varmeregulering er blot nogle få af de mange homøostatiske funktioner, der reguleres af dette system (McCorry, 2007).

ANS spiller en vigtig rolle i vores samspil med vores omgivelser. Faktisk regulerer det organiske processer, så vi kan tilpasse vores funktion til kravene fra vores omgivelser. Da vi lever i miljøer, der hele tiden ændrer sig fra én tilstand til en anden, har vi brug for denne type systemer. De gør det muligt for os at opretholde tilstande af indre balance (homøostase) (Del Abril, et al., 2009).

Det sympatiske nervesystem

Det sympatiske nervesystem (SNS) er den del af det autonome nervesystem, som forbereder kroppen på at handle i stressede øjeblikke. Det øger stofskiftet og involverer mange af kroppens ressourcer for at klare situationen (Feldman, 2014).

Dette system udløser kamp- eller flugtreaktioner i truende situationer, der kræver en øjeblikkelig reaktion. Nogle af dets vigtigste virkninger, når det aktiveres, er som følger:

• Det øger hjertefrekvensen.
• Øger blodtrykket ved at stramme blodkarrene.
• Øger blodsukkeret.
• Reducerer peristaltiske bevægelser.
• Udvider pupillerne for at forbedre synet.
• Får bronkierne til at slappe af for at øge luftstrømmen til lungerne.
• Mindsker spytudskillelsen.
• Trækker de pilomotoriske muskler sammen (gåsehud).
• Øger svedproduktionen.
• Forårsager udskillelse af adrenalin.

Det parasympatiske nervesystem

Det parasympatiske nervesystem (PNS) er modsat af SNS. Når det er sagt, fremmer de begge balancen i kroppen. Når alt kommer til alt, ville en tilstand af konstant ophidselse eller aktivering som den, der forårsages af SNS, ikke være tilpasningsdygtig for nogen organisme. Derfor skal et andet system modvirke det, når det er hensigtsmæssigt.

PNS er den del af det autonome nervesystem, der beroliger kroppen efter en stressende situation, hvor det sympatiske nervesystem har deltaget. Det er det middel, hvormed vi sparer på energiressourcerne (Feldman, 2014). Nogle af dets vigtigste virkninger, når det aktiveres, er som følger:

• Sænker hjertefrekvensen.
• Sænker blodtrykket.
• Øger de peristaltiske bevægelser.
• Trækker pupillerne sammen.
• Forsnævrer bronkierne.
• Øger spytdannelsen.
• Afslapper de pilomotoriske muskler
• Mindsker sveden.

Forskelle mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem

Nu kender du nogle af de vigtigste forskelle mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem, og vi vil forklare nogle flere.

• Det parasympatiske system stimulerer aktiviteter, der finder sted under normale forhold for at sikre trivsel på lang sigt (f.eks. fordøjelsen). På den anden side tjener den sympatiske aktivering til at håndtere kortsigtede nødsituationer (Redolar et al., 2010).
• De sympatiske nerver stimulerer, organiserer og mobiliserer energiressourcer i nødsituationer. De parasympatiske nerver virker ved at bevare energi (Pinel, 2007).
• Sympatiske ændringer indikerer psykologisk aktivering. Parasympatiske ændringer indikerer psykologisk hvile (Pinel, 2007).
• Det sympatiske nervesystem har sit udspring i rygsøjlens torakale og lumbale regioner (T1-L2). Det parasympatiske nervesystem har sit udspring i hjernestammen (kranienerverne III, VII, IX og X) og i rygmarvens sakralregion. (S2-S4).
• Det sympatiske nervesystem er distanceret fra målorganerne og danner den paravertebrale kæde. Det parasympatiske system er i kort afstand fra eller placeret i målorganerne og danner ingen kæde.
• Postganglionære axoner i SNS er relativt lange og myeliniserede, mens de i PNS er korte og umyeliniserede.
• Den neurotransmitter, der frigives af postganglionære neuroner på målorganerne i SNS er adrenalin, mens det i PNS er acetylcholin.

Antagonistiske systemer

Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem er antagonistiske. Takket være deres sameksistens har vi afbalancerede kroppe, der er i stand til at tilpasse sig ekstremt forskellige omstændigheder. Vores nervesystemer er nemlig i stand til at bringe vores kroppe i meget forskellige tilstande.

De lader os f.eks. slappe af, mens vi læser, eller hurtigt krydse gaden, når en bil kommer kørende. Det vidunderlige ved eksistensen af disse to systemer er den måde, hvorpå de arbejder så effektivt sammen.

Begge systemer arbejder ufrivilligt. Vi har derfor ingen frivillig indflydelse på deres aktivering. Begge systemer er imidlertid absolut nødvendige for vores overlevelse og tilpasning til de forskellige omstændigheder, som vi møder i vores dagligdag.