Det er svært at sige hej, når jeg har lyst til at skrige, at jeg elsker dig

Det er svært at sige hej, når jeg har lyst til at skrige, at jeg elsker dig

Sidste ændring: 04 juli, 2017

En undersøgelse blev udført i England af Robert Grimes. Den fremsætter, at hvis teorien om, at mennesket aldrig landede på månen, var sand, så ville det allerede være afsløret. Bare på grund af det antal mennesker, som var involverede. Men når det kommer til vores hjerte og at sige jeg elsker dig, så er tingene anderledes. Der er ikke så mange mennesker blandet ind i det. Så eksisterer der en dyb og intim følelse for en anden, som vi ikke viser eller handler på. Måske ud af frygt.  

Måske er forholdet ovre, og vi fortsætter med elske personen. Måske ser vi en person igen efter lang tid og indser, at vi stadig føler noget. Eller måske er en dybere følelse dukket op for en ven, vi har haft i lang tid.

I disse situationer siger vi hej, mens vi i virkeligheden har lyst til at skrige: “Jeg elsker dig!” Vi har lyst til at kramme, kysse, smile, tilbringe tid sammen med den person. Vi vil gerne nyde bare at kigge på dem, og af mange grunde tør vi ikke.

“Kærlighed er et meget svagt ord at bruge til at beskrive mine følelser. Jeg ælsker dig, du ved, jeg elskah dig. Jeg eelsker dig! Med dobbelt e’er. Jeg bliver nødt at opfinde et ord for at beskrive det.”

-Woody Allen, Annie Hall-

 Den manglende evne til at vise, hvad vi føler

Nogle gange kan vi ikke sige jeg elsker dig på grund af frygt, eller fordi vi føler os blokerede. Måske har vores tidligere forhold påvirket os og bygget en ydre skal op omkring os. Der findes endnu mere ekstreme tilfælde, hvor folk har en lidelse, som kaldes aleksitymi.

Aleksitymi er en neurologisk lidelse, som forhindrer mennesker i at identificere og udtrykke deres følelser verbalt. Der er to forskellige typer af denne lidelse. Den første type dannes, fordi de neurologiske strukturer, som er forbundet til følelser, er blevet skadet. Den anden type kommer som en konsekvens af et følelsesmæssigt traume eller af et følelsesmæssigt udviklingsproblem.

“Der er ikke en værre afsked, end den man aldrig planlagde.”

-Leunam-

Folk, som lider af aleksitymi, er ude af stand til at sige “jeg elsker dig” eller “undskyld.” De føler en stor foragt overfor sig selv. De er nemlig bevidste om deres manglende evne til at udtrykke deres egne følelser overfor andre mennesker. Og dette får dem til at føle sig ubrugelige.

Vigtigheden af at vise vores følelser

Samfundet kan ikke udstå udtrykte følelser. Men ikke at udtrykke dem kan have negative konsekvenser. Af denne grund er det vigtigt at lære, hvad vi føler i alle områder af livet.

Mange mennesker har lært fra en tidlig alder, at de ikke skal vise deres følelser. Ikke at græde offentligt, da det er et tegn på svaghed. For at undgå problemer ved at virke som den underdanige i konflikter. Sagt på anden måde så har de lært at trække sig ind sig selv. 

Men vi må ikke glemme, at indelukkede og ubearbejdede følelser kan have mange negative effekter på vores krop og hjerne. Dette inkluderer stress, angst, hovedpine, mavesår, astma… En følelse, som ikke bliver udtrykt, er som en bombe, der bliver nødt til at eksplodere. Og hvis vi ikke udtrykker den, så kan den i sidste ende påvirke vores liv.

Fem måder at sige jeg elsker dig på

“Te amo”, “I love you”, “Je t’aime”, “Ich liebe dich” eller “T’estim”. Kærlighed er en universel følelse. Vi føler alle behovet for at sige disse ord nogle gange. Men der findes et sprog, hvor det er umuligt at udtrykke det med ord. På vietnamesisk er det ikke muligt at sige “jeg elsker dig“. Og ikke fordi vietnameserne ikke har følelser, men fordi de ikke kan finde ordene.

Men der er mange måder at sige “jeg elsker dig” på, da det ikke kun er ord. Det handler om at vise, at du elsker nogen. Med dine handlinger bliver det synligt for den anden. Så i dag giver vi dig fem måder at sige “jeg elsker dig” på uden at sige et eneste ord.

1. Få dem til at blive forelsket i dig hver eneste dag

Uanset hvor meget tid, der er gået, så er der altid en gnist mellem to mennesker. Noget som kan minde dem om, at vi virkelig elsker dem. Lav en kop kaffe og servér den i sengen for dem. Læg en sød besked, så de ser den, når de vågner. Det handler ikke om storslåede handlinger eller dyre gaver, men i stedet om at udtrykke det, du føler.

  “Jeg elsker dig uden at vide hvordan, hvornår eller hvor. Jeg elsker dig direkte, uden nogen kvaler med min stolthed. Sådan elsker jeg dig, da jeg ikke kender andre måder at elske på.”

 Pablo Neruda-

2. Hav et godt humør

Bliv ikke unødvendigt vred. Smil, og træk vejret dybt. Tag let på tingene og overfør det humør til din partner. Leg med deres hår, lav sjov, grin. Det handler ikke om at komme med vittigheder dagen lang. Det handler om at se tingene på en anderledes måde, lade det gode humør smitte af.

3. Kram og kys dem

Hvor længe er det siden, du sidst krammede og kyssede nogen? Vi har alle brug for et kram engang i mellem, men vi kan ikke altid give dem. Uddel kram og kys, sig jeg elsker dig med dine arme og læber. 

 4. Respektér den anden persons personlige rum

At lade nogen have deres personlige rum er en måde at sige til dem på, at man elsker dem. Giv dem frihed til at lave deres egne ting ved at give dem stunder for sig selv. At elske nogen betyder at have ting til fælles. Men på samme tid betyder det også, at man har sine egne ting. Disse rum bør respekteres med ærlighed og oprigtighed. 

5. Hold kontakten

Et “godmorgen“, et kys, et “hvordan går det?” er vigtige for at vise interesse. Disse ting viser den anden person, at man virkelig holder af dem. Det er unødvendigt med millioner af beskeder hver dag. Man skal blot lade den anden person vide, at man er der for dem, og at man elsker dem. 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.