Straf i uddannelsesmæssige sammenhænge
Straf er almindeligt i vores samfund. Fra at tage et barns legetøj fra dem, når de ikke opfører sig ordentligt, til at straffe voksne for at have begået overtrædelser, findes der afstrafning overalt. Vi ser straf som en måde at udrydde eller undgå negativ eller uacceptabel opførsel på. Men er straf i uddannelsesmæssige sammenhænge brugbart?
Hvilke konsekvenser har det? I denne artikel prøver vi at besvare disse spørgsmål.
Uddannelse er et meget vigtigt emne, der ikke kan koges ned til konkrete oplevelser eller individuelle meninger. Uddannelsespraksis skal være baseret på videnskabelige kriterier.
For at undersøge nytten og konsekvenserne af straf i uddannelsesmæssige sammenhænge fokuserer vi på empiriske data. Dette skyldes, at videnskabelige data giver os meget nyttige oplysninger om straf og dens uddannelsesmæssige implikationer.
Belønning og straf i uddannelsesmæssige sammenhænge
Før vi drøfter nytten og konsekvenserne af straf i uddannelsen, er det vigtigt at forstå det princip, der styrer det. Hvorfor giver straf mulighed for at udrydde visse typer adfærd? Svaret på dette spørgsmål ligger i B.F. Skinners teori om instrumentel betingning. Han var en af stamfædrene til bahaviorisme og gav store bidrag til indlæringspsykologi.
Instrumentel betingning siger i grove træk, at når en adfærd forstærkes, vil den sandsynligvis blive gentaget. Med andre ord, når der sker noget positivt som et resultat af en bestemt handling, har vi en tendens til at fortsætte med at handle sådan i fremtiden.
Det modsatte sker med straf. Når adfærd straffes, mindskes sandsynligheden for, at den gentages. Der er en masse beviser, der bakker instrumentel betingning op. Derudover er teorien blevet demonstreret bredt i både mennesker og dyr.
Imidlertid er indlæring meget kompleks. Et centralt aspekt til at forstå virkningen af belønninger og straf i uddannelsesmæssige sammenhænge er dens instrumentelle karakter. Når vi belønner eller straffer, ændrer vi en persons opførsel, fordi de forventer den belønning eller straf. Det vil sige, at personen opfører sig sådan på grund af ydre motivation.
Fra et ydre motivationsperspektiv kan vi udlede, at den nye adfærd kun vil fortsætte, så længe straffen eller belønningen opretholdes. Det er vigtigt at forstå, at instrumentel betingning er associativ indlæring. Personen forstår ikke, hvorfor adfærden er rigtig eller forkert. De vil kun forstå, at visse konsekvenser følger en vis opførsel.
Problemer med straf i uddannelsesmæssige sammenhænge
Nu hvor vi kender de principper, der ligger bag instrumentel betingning, så lad os diskutere nytten og konsekvenserne af straf i uddannelsen.
Straf og faldgruber
Til trods for at afstraffelse kan hjælpe med at forme adfærd, er det en temmelig dårlig metode i uddannelsesmæssige sammenhænge, fordi:
- Adfærdsændringer er betinget: Som vi nævnte ovenstående, vil adfærden kun fortsætte, så længe straffen findes. Hvis straffen forsvinder, viser den negative adfærd sig igen. Dette viser os, at personen ikke lærer, hvad der er rigtigt eller forkert. I stedet finder der kun en simpel associativ læring sted.
- Mulighed for tillært hjælpeløshed: Hvis personen ikke præsenteres for en alternativ opførsel sammen med straffen, kan de muligvis ikke finde den alternative opførsel selv og vil blive lammet i deres handlinger.
- At uddanne med vold skaber voldelige mennesker: Voldelige afstraffelsesmetoder (fysiske eller psykologiske) kan have alvorlige konsekvenser. Mennesker lærer ved efterligning og fordybelse i en social kontekst. Hvis vi ser vold, lærer vi at reagere på samme måde på ting, der sker for os.
- Straffen knyttes til en person og ikke til en type adfærd: I mange tilfælde, når et individ ikke forstår, hvorfor deres opførsel er forkert, forbinder de den med den person, der straffer dem. Personen mener, at straffen er et ondt eller egoistisk indfald fra den person, der udfører den. Således kan personen muligvis bare undgå den person, der straffede dem, i stedet for at ændre deres adfærd.
Brug straf med forsigtighed
Som vi kan se, er det en kompleks ting at uddanne et menneske. Straf repræsenterer en enkel og nem løsning, der også kan være ekstremt overfladisk og farlig. Selvom negativ opførsel ikke bør gå ustraffet, er uddannelse noget, der er mere kompliceret.
En demokratisk uddannelsesstil baseret på diskussion er synonym med god uddannelse. Når et barn viser negativ opførsel, skal du diskutere med dem, hvorfor opførslen er forkert, hvilke alternativer der findes, og hvordan barnet kan løse de problemer, de har skabt.
