Stolthed, skyld og skam - selvbevidste følelser

Når de fleste af os oplever skam, udfører vi en negativ evaluering af vores globale selv. Vi ønsker at skjule os eller forsvinde, når vi mener, vi formentlig har gjort os selv til grin.

Stolthed, skyld og skam er følelser, der er relateret til ens selvbevidsthed. De opstår fra en række af interne vurderinger og tilskrivninger.

Hvem har ikke oplevet skam efter at have udtrykt en mening, skyld på grund af noget, man har gjort, og stolthed efter at have opnået noget? Hvert af disse eksempler korresponderer med en række af følelser, hvor der er en evaluering, der er relateret til selvet. Det, som vi, i psykologien, kender som “selvbevidste følelser”.

Disse følelser er faktisk emotionelle tilstande, der har en række karakteristika til fælles. Men de har også specifikke karakteristika, afhængigt af, hvordan en person evaluerer en bestemt adfærd, samt hvilken tilskrivning, vedkommende laver. Lad os dykke dybere ned i det.

Stolthed, skyld og skam – selvbevidste følelser

I de nyere år, handler det hele om følelser, og vi ignorerer dem ikke længere. Ret modsat, faktisk. Det er dog stadig meget at udforske omkring dem.

Mens det er sandt, at der er en del studier omkring grundlæggende følelser og emotionel intelligens, så er der ingen omkring dem med større forskellighed og kompleksitet. Dette er tilfældet med selvbevidste følelser.

Ikke desto mindre, var der en progessiv stigning i interessen omkring disse følelser. Og der er nogle teoretiske modeller omkring dem derude nu.

Ifølge disse forskellige studier, deler selvbevidste følelser mange meningsfulde karakteristika:

• Sekundære følelser. Det betyder, de opstår fra transformationen af mere basale følelser.
• Komplekse følelser. Disse er nødvendige for den tidligere udvikling af visse kognitive færdigheder, såsom en opmærksomhed på selvet eller selvbevidsthed. Det vil sige, der er et behov for en forskel mellem selvet og andre.
• Sociale følelser. De manifesterer sig i interpersonelle kontekster.
• Moralske følelser. Disse typer af følelser er resultatet af internaliseringen af kulturelle værdier, normer og kriterier, hvorfra nogle etablerede, hvad der er korrekt, og hvad der ikke er. I henhold til adfærd, altså. Ydermere, er disse følelser fundamentale som motiverende og kontrollerende elementer af moralsk adfærd, sammen med empati. 

For eksempel, kan skyld og skam forhindre adfærd, som nogle anser for at være umoralske. Eller de kan facilitere de typer af adfærd, der anses for at være moralske, for hvis du ikke følger dem, så vil du føle skyld og skam.

Ydermere, kan man associere stolthed med gode handlinger og med den forstærkning, der kommer af at foretage lignende handlinger i fremtiden.

En anden vigtig ting at have i tankerne er at, på trods af det faktum at disse følelser anses for at selvbevidste, påstår de adskillige forfattere, der har undersøgt dem, at den selvvurdering, der udføres, ikke behøver at være selvbevidst eller eksplicit. 

Forskellige aspekter af stolthed, skyld og skam

På trods af de karakteristika, som selvbevidste følelser deler, er der visse ting, der differentierer dem. Hver af dem opstår, før en bestemt begivenhed, og har en særlig, subjektiv oplevelse. Desuden, medbringer de alle en række af forskellige typer af adfærd.

Michael Lewis udviklede en model, der forklarer selvbevidste følelser fra to variabler:

• Den positive eller negative evaluering af ens adfærd.
• Den interne tilskrivning (global eller specifik) man laver, i henhold til sådan en adfærd. 

Ifølge forfatteren, evaluerer vi vores tanker, følelser og handlinger som successer eller nederlag, i henhold til både kulturelle og personlige regler, standarder og mål. Og vi udfører vores interne tilskrivninger gennem dem. Det vil sige, vi reflekterer over, hvor de kommer fra.

Hvis du anser, at succes eller nederlag er på grund af dig selv, som helhed, så vil den interne tilskrivning være global. Og hvis du antager, at det hele er på grund af en bestemt tanke, handling eller følelse, så vil den være specifik. Herfra opstår den ene eller den anden følelse.

Ydermere, afhænger hele denne proces af både kulturelle påvirkninger og personlige variabler. Af den årsag, kan en person anse en handling for at være et nederlag, mens en anden person kan anse samme handling for at være en succes. Det samme gælder tilskrivninger, som kan være globale eller specifikke, afhængigt af personen.

Nedenfor, vil vi forklare de primære karakteristika af disse typer handling, ifølge Lewis’ perspektiv.

Skyld og skam, følelser med negativ selvvurdering

Når de fleste af os oplever skam, udfører vi en negativ evaluering af vores globale selv. Vi ønsker at skjule os eller forsvinde, når vi mener, vi formentlig har gjort os selv til grin. Derfor, er alt, vi ønsker, i dette øjeblik, at løbe væk fra dette ubehag.

Faktisk, oplever vi noget mental forvirring, men at slippe af med denne emotionelle tilstand er ikke så let som at reparere en specifik handling. Derfor, benytter vi os af mekanismer, såsom at glemme eller genfortolke, hvad der er sket.

Ligeledes, opstår skyld fra en negativ selvevaluering, men på et specifikt niveau. Det vil sige, ved en konkret handling. Vi føler skyld på grund af noget, vi har gjort, tænkt eller følt, fordi vi sårer nogen. 

I dette tilfælde kan vi dog ikke vende handlingen, og skyld kræver, at vi reparerer handlingen for at være i stand til at slippe af med den emotionelle tilstand, vi oplever. Det involverer også en refleksion over, hvordan vi vil handle i fremtiden.

Lewis anser skyld for at være mindre destruktiv og mere brugbar end skam, på grund af implikationen af korrekte forholdsregler.

Stolthed og arrogance, følelser med en positiv selvvurdering

Stolthed opstår fra en positiv evaluering af en specifik karakter. Når vi oplever stolthed, gør vi det, fordi vi føler os tilfredse med vores egne handlinger. På grund af det faktum, at det er sådan en behagelig emotionel tilstand, vil vi formentlig ønske at reproducere handlingen i fremtiden.

Michael Lewis refererede til dispositionen af personlighed i hans forklarende model om selvbevidste følelser. Han refererede til denne, fremfor en emotionel reaktion, for at referere til arrogance eller overdreven stolthed.

Denne følelse er endnu ikke leksikaliseret, og den stammer fra en positiv global vurdering associeret med narcisisme i ekstreme tilfælde.

Når en person oplever arrogance, betyder det, at vedkommende er meget tilfreds med sig selv. Derved, vil vedkommende forsøge at opretholde denne tilstand, selv hvis det ikke er nemt. Ydermere, er det også, som regel, associeret med en følelse af overlegenhed, og det fører til afvisning hos andre.

Konklusion

Hvad tænker du, når du føler stolthed, skyld og skam? Hvad tilskriver du stolthed? Hvorfor oplever du skyld? Har du genkendt tilstanden af arrogance hos dig selv på et tidspunkt i dit liv?

Som du kan se, hvis der er noget, der adskiller selvbevidste følelser, er det processen af udvikling, relateret til udviklingen af selvet, der karakteriserer dem. Det er noget, du kan tjekke dagligt, når du oplever dem.

Der er dog stadig meget at undersøge, når det kommer til den slags følelser, både personligt og socialt. For eksempel, i hvilket omfang er stolthed og arrogance normalt positive følelser? Hvornår bliver det emotionelle tilstande, der medfører negative konsekvenser?

Selvom det emotionelle univers er spændende, er det også kompliceret – og endda mystisk. Det skyldes, at det er et emne med et stort antal af variabler og karakteristika.

Ikke desto mindre, er det vigtigt at studere det, fordi det faciliterer forståelsen af vores essens. For det er et andet bidrag til at hjælpe med at besvare spørgsmålet på et at de stores spørgsmål: Hvordan fungerer mennesker?