En stærk personlighed er ikke lig med et dårligt temperament
Du har helt sikkert mødt mennesker, som ikke vedkender sig deres fejl, efter I har haft en diskussion. De siger ofte den kendte sætning: “Sådan er jeg bare. Jeg har en stærk personlighed.” Hold nu op… Det er at bruge “en stærk personlighed” til at retfærdiggøre sine fejl, behandle folk dårligt, vende det døve øre til og være så stædig…
Eller måske har du på et tidspunkt i dit liv hørt dig selv sige den samme sætning: “det at have en stærk personlighed er ikke som sådan dårligt.” Det skadelige aspekt er at gemme sig bag den og retfærdiggøre vredesudbrud. Man bruger det som en undskyldning for at råbe af og sige skadelige ord til en anden person.
Men hvad betyder det at have en stærk personlighed? Vi plejer at associere dette karaktertræk med mennesker, som let bliver irriteret. Eller med mennesker som, når de er i en diskussion, tror, at de ved at råbe højere vil afslutte konflikten og dermed overvinde den anden person. Fejlagtigt tror folk, at mennesker, som ikke lytter, har en “personlighed”. Mennesker, som lever deres liv fra én krig til en anden. De kunne have undgået en masse lidelse, hvis de havde undersøgt den information, de fik fra deres omgivelser, i stedet for kun at ignorere den.
Hvad er en stærk personlighed?
Vi forveksler den også med mennesker, som baserer deres diskussioner på afgjorte argumenter. Mennesker, som ikke giver plads til dialog og forhandling. Nok fordi det er den måde, de er blevet behandlet på hjemmefra. Eller fordi det er den måde, de har kunnet overleve på i andre omgivelser.
De tror, at ved at gøre sig selv stor vil de kunne nedgøre den anden person. Dette virker selvfølgelig kun, hvis den anden person tillader denne nedgørelse. For nogle mennesker tillader simpelthen ikke andre at ændre på deres størrelse. Derfor er det muligt at forveksle en stærk personlighed med disse narcissistiske karaktertræk eller med et “dårligt temperament“.
En stærk personlighed er derfor et koncept, som har givet meget forvirring. I det mindste når det drejer sig om den almindelige betegnelse. Når alt kommer til alt, er det kun ord, som vi bruger til at navngive det, som allerede er der, og som gentager det samme mønster.
Mennesker med stærke personligheder
Så mennesker med “stærke personligheder” er, langt fra hvad man måske kunne synes, selvsikre mennesker. De har veldefinerede grænser, som de bruger til at beskytte sig selv mod manipulation. Og den beskytter dem også mod nogen, som vil forvolde dem skade.
At have personlighed gør ikke en aggressiv eller til en person, som søger at skræmme andre med sin stemme eller afgjorte argumenter. At have en stærk personlighed forudsætter, at man er en person, som respekterer andre og får oprigtig respekt tilbage fra andre. Det er nogen, som ikke bukker under for frygt, men heller ikke tøver med at vedkende sig deres frygt. De ved, hvordan de skal genkende fornuft og logik i den anden person.
De bukker ikke under, når de bliver udsat for afpresning eller ekstern manipulation. Og de prøver heller ikke på at gøre sig selv større for at kunne virke skræmmende, blive set eller respekteret. Personlighed har mere at gøre med sammenhængen mellem det, man tænker, og det, man gør.
Indse din egen inkonsekvens uden at projektere den over på andre
For eksempel har du måske mødt en person, som praler utrolig meget af at være uafhængig af andre og ikke at tillade, at nogen træder på dem. Men ved det første tegn på forandring bukker de under for den anden person og gør lige præcis det, personen ønsker. De har krydset deres egen røde linje.
Disse mennesker er mange gange de samme mennesker, som hårdt kritiserer andre, der gør det samme, som de selv gjorde. “Du lod dig selv blive trådt på. Du skal være en uafhængig kvinde. Du er svag. Ved den første chance, lader du bare dig selv blive manipuleret. Enhver vil have mulighed for at udnytte dig. Kræv respekt.”
Disse mennesker er ude af stand til at acceptere, at de også har krydset den røde linje. Forskellen mellem de to typer personer er, at den ene gruppe praler voldsomt om at være anderledes.
Du kan ikke lære af en fejltagelse, som du ikke vedkender dig og accepterer
Visse fejltagelser har vigtige konsekvenser. Men ikke at vedkende sig sine fejltagelser siger mere om dig, end om selve fejltagelsen. Der er intet dårligt i at opdage, at du har fejlet, eller at du gør tingene anderledes, end du troede, du ville.
Vi er mennesker. Vi lærer hen af vejen. Oplevelser giver os muligheden for at forstå og lære os selv at kende. Det er logisk og sundt at prøve dig selv af. Hvis vi lærer, hvordan vi kan tilgive os selv, men ikke glemmer fejlene, er vi i overensstemmelse med det, vi tænker, og det, vi gør. Denne overensstemmelse vil give os den følelse af indre fred, som vi alle så febrilsk leder efter.
Det mest usunde og skadelige at gøre er at leve i skyggen af modstridende følelser. I en selvforskyldt blindhed overfor virkeligheden. At acceptere vores fejltagelser og at kunne opnå bevidsthed i fremtiden vil hjælpe os med at blive sammenhængende mennesker.
Vil du søge efter integriteten og den personlighed, som du kan besidde? En stærk personlighed, som vil være sund for dig selv og for dit forhold til andre?