Specifikke sprogvanskeligheder hos børn

Når man vil behandle sprogvanskeligheder, kræver det mere end en specialist. Når problemet er identificeret, udarbejdes en strategi for behandling.
Specifikke sprogvanskeligheder hos børn
Francisco Roballo

Skrevet og kontrolleret af psykolog Francisco Roballo.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Det er ofte helt almindeligt for børn at have vanskeligheder med at udtrykke sig. Dog er der nogle specifikke sprogvanskeligheder hos børn, som kan blive mere alvorlige i takt med, at barnet vokser, hvis ikke der tages fat om dem tidligt.

Mennesker overalt, i alle aldre, kan have problemer med sproget. Fra de mere komplekse, som gør kommunikation umulig, til mere enkle ting, som feks. at forveksle bogstavet “r” med “l”. Størstedelen af disse vanskeligheder er især almindelige i barndommen, hvor sprogudvikling og indlæring er på sit højeste. En type af sprogvanskeligheder hos børn kaldes SLI.

Børns hjerner udvikler sig i store spring. De mest komplekse kognitive færdigheder udvikles lynhurtigt. Sproget er noget af det vigtigste, når man tænker på den rolle, det har spillet for menneskehedens udvikling. Evnen til at kommunikere på forskellige måder har udvidet muligheden for at koordinere aktiviteter på tværs af mennesker.

Alligevel er sprog en meget kompleks færdighed, som børn udvikler og træner, når de er små. De fleste sprogvanskeligheder begynder i barndommen. Hvis de ikke bliver behandlet, kan det give problemer senere i livet.

Bogstaver i hjerne kan være struktureret eller rodet

Hvad er sprogvanskeligheder hos børn?

Sprogvanskeligheder hos børn er, når de har en eller anden form for forsinkelse i indlæringen eller et handicap. Eftersom kognitive evner varierer fra person til person, taler eksperterne om SLI i de tilfælde, hvor der er en specifik indlæringsvanskelighed.

Mens vanskeligheder med sproget også kan påvirke andre evner, er det overordnet set et problem med en specifik type af indlæring. Det mest kendte eksempel er ordblindhed. Personer med ordblindhed har problemer med at lære at læse og skrive, selvom de har en almindelig intelligens.

Kvinde hjælper pige med at overvinde sprogvanskeligheder hos børn

Hjernens modning og sprogets udvikling

Sproglig udvikling kommer gradvist og afhænger af korrekt neural udvikling i hjernen. Spontant sprog starter i to-års alderen og flyder sammen med den motoriske udvikling. Denne proces falder igen sammen med en stigning i grad af myelinering i nervesystemets neuroner.

Ved 6-måneders alderen, takket være motorik og evnen til at interagere med andre, er det feks. muligt for en baby at smile. Et andet eksempel er den fem-årige, som har en næsten fuldt udviklet motorisk system og kan udføre mere komplekse verbale opgaver, end at sige sit navn eller gentage fire tal.

Hvad sker der i tilfælde af tidlig hjerneskade?

Tidlig hjerneskade er ofte resultatet af, at et eller andet er gået galt. Den første potentielle mangel er forårsaget af selve skaden på grund af tilstødende neurale ændringer fra skade på nervesystemet. Indlæringsvanskeligheder opstår senere. De er produktet af reorganisation.

Neuroplasticitet hos børn gør det muligt at lave funktionelle rekonstruktioner, men det udelukker ikke risikoen for en udviklingsforstyrrelse. Typen af skade vil bestemme, hvorvidt skaden vil blive diffus eller fokuseret.

Dysleksi

Dysleksi, eller ordblindhed, er en indlæringsvanskelighed, som kendetegnes ved problemer med at lære at læse grundet ordenes placering, stavelser, bogstaver mm.

Dette er den mest almindelige sprogvanskelighed. Det kan være resultatet af et grundlæggende problem med auditiv behandling og en svækkelse af synsperspektivet. Det er interessant at notere sig, at vanskelighederne varierer afhængigt af, hvilket skriftsystem, der er tale om.

Sysleksi skrevet med bogstaver på engelsk

Hvordan identificerer man dysleksi?

Børn, som er ordblinde, kan have problemer med at opfange det skrevne sprog. Der findes fire måder, hvorpå dysleksi kan komme til udtryk:

  • Problemer med opmærksomhed. Visse opgaver kræver alt for mange kognitive ressourcer, som fører til mental udmattelse og problemer med at holde fokus og koncentrere sig.
  • Lateralitetsproblemer. Problemer med at identificere højre og venstre,
  • Problemer med at skelne fingrene fra hinanden og kende hver enkelt finger.
  • Følelse af usikkerhed og stædighed.

Forskellen mellem dysleksi og akalkuli

Personer med ordblindhed (dysleksi) har ikke problemer med tal. Deres vanskeligheder består i generelle problemer med at forstå abstrakte koncepter relateret til sprog.

Alkalkuli er, på den anden side, manglende evne til mentalt at arbejde sig igennem talproblemer. Når man diagnosticerer akalkuli, leder man efter:

  • Problemer med at huske og bruge tegn korrekt.
  • Manglende evne til at tælle i hovedet. Brug af mere rudimentære strategier, såsom at tælle på fingrene.
  • Problemer med at forstå numeriske koncepter, som feks. “større eller mindre end”.
  • Problemer med den abstrakte og rummelige repræsentation af tal, som fører til vanskeligheder med at skrive tal.

Forskelle mellem konkrete sprogvanskeligheder og intellektuelle handicap

Som vi nævnte før, er konkrete sprogvanskeligheder et udviklingsproblem, som kun omhandler sprog. De kan dog påvirke andre dele af hjernen.

Mentalt handicap, derimod, er en overordnet ændring i de intellektuelle funktioner. Det viser sig i de tidlige udviklingsstadier i form af intellektuelle evner, som er lavere end gennemsnittet.

Konkrete sprogvanskeligheder hos børn: Evaluering og behandling

Som regel er der et hold af professionelle, som arbejder sammen, når en person bliver diagnosticeret med dysleksi. Disse fagpersoner kan være:

  • Talepædagog. Denne identificerer, hvori sprogproblemet ligger.
  • Neuropsykolog. I tilfælde af hjerneskade, evaluerer en neuropsykolog de udøvende funktioner. Han kan ligeledes stille en differentieret diagnose for at udelukke andre problemer.
  • Psykolog. Ansvarlig for den følelsesmæssige side af at have en sprogvanskelighed. Mange børn med sprogproblemer har det svært hjemme eller i skolen.
  • En lærer. Lærere er en vigtig del af holdet, eftersom det ofte er dem, som først opdager problemet.
  • Andre specialister. Neurologer, læger og psykiatere kan også være inde over i tilfælde af hjerneskade eller anden fysisk årsag.

Behandling af sprogvanskeligheder hos børn

Når man vil behandle sprogvanskeligheder, kræver det ligeledes mere end en specialist. Når problemet er identificeret, udarbejdes en strategi for behandling.

Talepædagogen er ofte den person, som giver patienten øvelser til at forbedre de sproglige evner.

Et eksempel kan være, at et barn har fonetiske vanskeligheder, som gør, at de udtaler ord forkert (udtaler l istedet for blødt d, eller lignende). Her vil talepædagogen give barnet nogle motoriske og sproglige artikulationsøvelser, som skal rette mundens position ved udtale.

Pige øver sig på at læse bogstaver

Behandlingen ændrer sig efter det enkelte barns behov og vanskelighed. På dette tidspunkt er det vigtigt, at lærererne er med inde over. De bør være særligt opmærksomme på sprogforståelse og problemer med at udtrykke sig.
På samme tid er det vigtigt at involvere en psykolog eller terapeut, da det kan bremse barnets fremskridt, hvis der er følelsesmæssige problemer, som fylder.
Til sidst er det vigtigt at understrege, at børns hjerne har en stor plasticitet, fordi den stadig er under konstant udvikling. Det er derfor, det er så vigtigt at behandle sprogproblemer så tidligt som muligt.
Hvis man behandler sprogvanskeligheder hos børn, kan de udvikle strategier og evner til at kompensere for problemerne. Med behandling kan senere problemer undgås, da det er sværere at rette op på problemerne i voksenalderen.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.