Sorgprocessen: at afslutte noget og starte på en frisk

december 15, 2017

Når vi afslutter et kapitel i vores liv, så er det slutningen på en historie. Når vi siger farvel, skriver vi afslutningen. Når vi ikke kan få lavet en afslutning, og vi ikke kan komme videre, så vil det forfølge os. Vi fortsætter med at gentage den samme ting, indtil vi finder ud af at sætte punktum i slutningen af sætningen og trykker på “enter.” Ved hjælp af sorgprocessen kan vi begynde på en frisk og starte på en ny side.

Sorg er defineret som en proces med følelsesmæssig tilpasning efter et tab af en art. Et tab betyder ikke nødvendigvis død. Det er rigtigt nok det, vi i vores kollektive bevidsthed forbinder allermest med ordet, men det kan også bruges til at benævne separation, nyt arbejde, flytning…

Stadierne i sorgprocessen

De forskellige stadier i sorgprocessen, som foreslået af dr. E. Kübler-Ross, er de følgende:

  • Benægtelse: den sørgende person nægter at acceptere tabet. De er måske også i en choktilstand, hvilket hæmmer dem i at begive sig ud på den sti, de uundgåeligt bliver nødt til at bevæge sig ud på.
  • Vrede: i dette stadie udviser den sørgende person frustration og vrede. De retter måske disse følelser mod omstændighederne, der forårsagde tabet, mod sig selv, mod andre osv.
  • Forhandling: i mødet med sit tab, forsøger de at finde på løsninger. Hvis det handler om tab af en elsket person, så genoptager den sørgende måske aktiviteter, som de udførte sammen med den pågældende person i denne fase.
Blå orkide foran rude med regn på

  • Tristhed: på dette stadie oplever den sørgende sit tab gennem smerte og arbejder med den tristhed, der dukker op. Det er en fase, hvor man lukker sig inde i sig selv.
  • Accept: i dette stadie bliver personen opmærksom på sit tab og på nuet. De føler accept og forsøger at tilpasse sig til den nye situation. De limer de resterende stykker sammen.

Sorgens stadier er individuelle

Disse stadier er ikke ens for alle. De optræder heller ikke nødvendigvis i denne specifikke rækkefølge eller varer i en bestemt tid. Denne liste klargører blot processen. Det vigtige ved denne liste er, at man, når man har med en sørgende person at gøre, ved, at de i hvert stadie vil have en forskellig indstilling til sin sorg. Denne indstilling afgør valget af de værktøjer, som vi tilbyder dem, og de opgaver vi foreslår.

Uden en ordentlig afslutning har alle processer en tendens til at gentage sig selv, stagnere eller falde tilbage. Alle de fejl, vi ser hos andre, som vi har ignoreret eller lukket ude uden at bearbejde dem, hiver os med i samme retning. Vi har brug for at opleve smerten af et tab. Vi har brug for at opleve vores følelser, og vi har brug for energien i vores vrede, sådan at vi kan acceptere vores tristhed som en del af den, vi er.

Hvis vi ikke opnår en ordentlig afslutning, så sætter vi bare plastre på et blødende sår. Vi laver bare en overfladisk afdækning af det, der skader os. Lettelsen er kun midlertidig. Den varer kun indtil det punkt, hvor vi støder ind i noget nyt.

Bearbejd smerten ved at afvise lidelsen

I bogen, Path of Tears, forklarer Jorge Bucay det følgende:

“At lide er at gøre smerten kronisk. Det er at forvandle et øjeblik til en tilstand. Det er at holde fast i mindet, der får mig til at græde, sådan at jeg ikke stopper med at græde, så jeg ikke glemmer det. Jeg vil ikke give slip på det, selvom det skaber lidelse for mig. Vi har en mystisk loyalitet over for dem, som er fraværende.”

-Jorge Bucay-

Tåre falder fra øjenvipper på person, der er midt i sorgprocessen

Smerten, vi føler, er en sund følelse. Det er en følelse, som heler såret. Den forbinder os til vores indre jeg og hjælper os med at bearbejde tabet. Den giver os tid til os selv, den fjerner os og opfylder et behov.

I den rette mængde er ingen følelse dysfunktionel. Derfor handler tab om tristhed, smerte, distancering, vrede osv. Disse er stadier, men hvis de varer i længere tid end nødvendigt, og hvis de gør det umuligt at leve livet, så er det på tide at bede om hjælp. Når tristheden bliver til depression, vrede bliver til uretfærdig aggression, distance til afvisning eller smerte til lidelse, så ja, så er der noget galt med helingsprocessen. Så befinder vi os ikke på den rette sti af tårer. Vi bliver nødt til at bede om hjælp.

Ens egen rolle i sorgprocessen

“Sorgprocessen hjælper med at finde en plads til ens kære blandt hjertets skatte. At sørge er blidt at mindes og føle, at den tid, man tilbragte sammen med ham eller hende, var en stor gave. Det er at forstå med hele hjertet, at kærlighed ikke ender med døden.”

Jorge Bucay

At vide, hvorfor et stadie er overstået og lede efter det positive resultat af den, hjælper mig med at forstå mig selv. At forstå, hvad der gik galt, hvad jeg gjorde galt, hjælper mig med at forstå, hvordan jeg kan få det bedre. Jeg kan finde ud af, hvad jeg ønsker at ændre, hvad jeg ønsker at beholde. Eller hvad jeg kunne have gjort bedre.

Bekymret kvinde er midt i sorgprocessen

Sorgprocessen tager mig med til en speciel slags afslutning. Den markerer enden på en historie. Det er ikke en passiv proces, den kræver indlevelse, handling, lidenskab og styrken til at fortsætte. At skrive en god afslutning kræver personlig reflektering. Efter det kan vi begynde på et nyt kapitel med alt det, vi har lært og nydt fra det forrige.