Den smukkeste blomst af alle er ærlighed

Ærlige mennesker er ligefremme, ægte og nyder den lykke, der skabes af sammenhæng mellem tanker og handlinger. Der er ingen forfalskning i dem, bare en klarhed i sind og hjerte, hvor sandheden og ærlighed altid tager tøjlerne, og hvor ydmyghed er vinden, som styrer og skubber sejlet af deres bevidsthed. Dem, der vælger at leve i dette scenarie af følelsesmæssig og psykologisk ægthed, ved, at de bliver nødt til at betale en pris. Den første pris er tydelig. Æ rlighed er altid ligefrem. Denne ligefremhed bringer mere end en bivirkning med sig for dem, der ikke er vant til en sandfærdig tunge og et hjerte, der hader løgne.

“Den person, der ikke tør fornærme, kan ikke være ærlig”
–Thomas Paine–

Den anden pris, og måske den mindre kendte, refererer til vores indre verden. At være ærlig kræver, at vi undersøger os selv for at forstå vores egne begrænsninger og komme i kontakt med det private hjørne i os selv, hvor vores sårbarhed skjuler sig. Vi har alle defekter, sorte huller og overfølsomme områder. Ærlige mennesker er meget opmærksomme på dette.

På den anden side må vi ikke glemme, at denne psykologiske dimension også er en vigtig social værdi. Udover at se det som et vigtigt og værdifuldt redskab til vores personlige vækst, er det også en motor, der kan forfriske vores velfærd som individer i en social sammenhæng.

Vi fortjener alle en ærlig løn, et arbejde baseret på ærlighed og endda en politisk klasse med rødder i samme princip. Så i betragtning af at store ændringer sker som følge af små skift, så lad os sætte denne værdi i praksis i vores personlige universer. Det er det værd!

Ærlige mennesker er “psykonauter”

Astronauter, som vi ved, udforsker rummets grænser. De opdager andre verdener og er uløseligt nysgerrige om alt, hvad der åbner sig, ud over vores lille, dyrebare, blå planet. På den anden side er psykonauter. De er mennesker, der med elegant dygtighed dykker dybt ind i deres indre verdener, så intime og komplekse som deres følelsesmæssige universer og deres psykologiske konstellationer.

“Jeg foretrækker at gøre folk utilpas med min ærlighed end at behage dem med mit hykleri”

Ærlige mennesker er lykkeligere, fordi de har ryddet mange af de personlige afgrunde, som tidligere var hersket af ubeslutsomhed og den voldsomme frygt, der holdt dem i fangenskab med halve sandheder eller fuldstændige løgne. De er mennesker, der har lært at være kritiske over for dem selv. De tolererer deres mangler uden at straffe dem selv. De lytter til deres indre kommandør, der skubber dem for at forbedre sig lidt hver dag og hvert øjeblik.

Ingen kan være ærlig overfor deres nabo, hvis de ikke er ærlige overfor sig selv først. Ingen af ​​os kan dømme andre, hvis vi ikke først har fejet foran vores egen dør. Alt dette forklarer hvorfor, så mange studier viser, at folk, der praktiserer ærlighed, nyder bedre sundhed og en mere autentisk følelse af lykke og velvære. Nøglen er uden tvivl i at udøve selverkendelse.

At være ærlig over for os selv betyder at være den åndelige kriger, der afslører for os selv, hvordan vi er i øjeblikket. Denne kriger afslører vores manglende evner og ubeskyttede områder, vores skygger. Men den hjælper os også til at helbredes og dermed få en mere fuldstændig og stærkere vision for os selv. Således kan vi fortsætte med at gå i sandhed, men også med ydmyghed.

Historien om blomsten, der vokser op af ærlighed

I bogen “Stories of Light and Wisdom” af Pedro Alonso er der en enestående smuk lille fortælling, der giver os en vidunderlig læring om ærlighed.

Historien begynder i det antikke Kina omkring år 250 f.Kr. Hovedpersonen er en ung prins i den nordlige region, som skal gifte sig for at blive kejser. Dette blev fastsat i loven, og for at vælge den bedste for ham, blandt alle de elegante kvinder, fandt han på en lille test af stor opfindsomhed.

“Ingen arv er så rig som ærlighed”
-William Shakespeare-

Retten fejrede en dag, hvor alle de kvinder, der gerne vil gifte sig med prinsen, måtte præsentere sig selv i paladsets gårdhave. Blandt dem var der en kvinde, der hemmeligt elskede kandidaten til kejseren. Men hun var klar over, at hun ikke havde nogen nåde eller rigdom og endnu mindre skønhed. Hendes mor forsøgte at få denne drøm ud af hendes hoved, men i betragtning af at hendes hjerte var sat og hendes holdning var modig, tøvede hun ikke med at præsentere sig på den aftalte dag.

Når alle de unge kvinder var på paladsterrassen, lagde prinsen et frø i hånden på ​​hver af dem. Han fortalte dem, at han ville kalde på dem igen om 6 måneder. Kvinden, der bragte ham den smukkeste blomst, ville blive hans kone.

Vores ledende unge kvinde kom glad hjem. Hun var en dygtig gartner og alt, hvad hun rørte, blomstrede spektakulært. Men som ugerne og månederne gik, voksede der ikke noget op fra jorden. Hendes mor anbefalede igen, at hun glemte prinsen; dog fortalte hun sig selv, at selv om hun havde tomme hænder, ville hun præsentere sig igen, når hun blev indkaldt. Selv om det bare var for at se manden, hun elskede, en gang mere.

Mødet med prinsen

De 6 måneder gik, og de unge kvinder samlede sig på slottet. De havde alle smukke, perfekte, spektakulære blomster i deres hænder. Hvordan gjorde de det? Den unge kvinde græd i stilhed, mens hun så prinsen værdsætte og beundre hver af disse blomster. Indtil han pludselig nåede til hende, og tog fat i hende ved hånden.

“Jeg vil gifte mig med denne kvinde”, sagde han højt, glad. Den unge kvinde var målløs, og da resten af kvinderne spurgte hvorfor, sagde han bestemt: “alle de frø, jeg gav jer, var sterile. Kun denne kvinde har bragt mig den smukkeste blomst af alle: den af ÆRLIGHED “.

Afslutningsvis, som denne smukke historie har vist os, er det, at være ærlig, i virkeligheden en handling af integritet, mod og personlig modenhed. Det er dyder, som vi bør dyrke med dedikation i vores daglige liv.

Billeder af Anne Julie Aubry