At sige undskyld: grundlæggende for enhver familie

At lære at sige undskyld er det, som udgør en familie. Det skaber et sted, hvor du kan opdrage glade børn med de rigtige værdier.
At sige undskyld: grundlæggende for enhver familie
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 03 juli, 2024

Børn lærer at sige undskyld ved at opleve deres forældre sige “undskyld”. Men ikke alle familier er gode til at bede deres egne børn om tilgivelse, når situationen kræver det. Mange gange glemmer vi, at det er dette fundament, som bygger de stærkeste, gladeste og mest respektfulde bånd.

En ting, som mange familieenheder ikke tænker nok over, er kommunikationsmåder. Mange gange er de ikke klar over det store antal koder, usynlige ordrer og psykologiske tegn, vi udstråler over for vores nærmeste med det, vi gør, siger eller endda “ikke siger.”


“Hvis du begår fejl, så vis dem, at du ikke er for stolt til at sige “jeg er ked af det, jeg tog fejl”, og have modet til at sige, du vil gøre det bedre.”


Planter den måde, vi interagerer på, rødder af harmoni eller sår den frø af ulykkelighed i vores mest fortrolige forhold? Dette er et spørgsmål, som helt sikkert er værd at reflektere over. Det er lige meget, hvordan din familiedynamik er. Vi begår alle fejl og har brug for at bede om tilgivelse. For at kunne udpege de øjeblikke, hvor du skal sige undskyld, har du brug for følelsesmæssige intelligens.

Følelsesmæssig intelligens er et sundt og inspirerende redskab, som også er ekstremt vigtigt for at opdrage og uddanne sine børn. Det er en fantastisk måde at give sine børn et værdisystem, som giver dem et mere fortroligt syn på mennesker, hvor de accepterer, at vi alle begår fejl. Men det betyder også, at man ved, hvordan man beder om tilgivelse og dermed råder bod på sine fejltagelser, og bevarer alle sine bånd…

Tegning af lille pige

At kunne sige undskyld er en grundlæggende del af vores sameksistens

Vi begår alle fejl. Der er ikke en eneste person på denne jord, der er immune over for fejltagelser, at lave kludder i den eller misforståelser. Så når det drejer sig om at opdrage sine børn, kan ingen undgå at begå fejl, have upassende fremgangsmåder, ukorrekt fokus, svigte, osv. Og nøglen til alt dette handler ikke om at begå færre eller mindre fejltagelser end dine børn. Nøglen er, hvordan du bearbejder disse situationer, når de dukker op.

At lægge mærke til fejltagelsen og erkende sit ansvar ved at sige undskyld til sit barn er en form for opdragelse i sig selv. Men vores “voksenkultur” synes ikke altid, det er godt, eller at det gør det nemt. Det er, som om voksne selv er bange for at bryde med myten om ufejlbarlighed i deres børns øjne. Men hvis vi bruger al vores tid på at få vores børn til at lære at sige undskyld, hvordan gør vi det så selv? Det er der (nogle mennesker tror), du løber risikoen for at miste din autoritet. De tror, du risikerer at så tvivl om dig selv…

De er sådan, en masse forældre tænker. Fædre gør det, når de lover deres børn noget, som de ender med ikke at kunne holde. Mødre gør det, når de ender med at råbe af deres børn på grund af en dum ting. Fordi de i det øjeblik ikke er i stand til at bearbejde bekymringen fra arbejdet. De kan ikke lade det ligge ved døren, før de kommer ind.

Skeer malet som familie

At sige undskyld er en grundlæggende del af sameksistens. Det er den rigtige vej at tage, når et problem opstår, og du er ansvarlig som voksen. Og der er ikke mange handlinger, som kan indkapsle dette udtryk. Men det er så fyldt med empati og anerkendelse af reglerne for sameksistens. Når det kommer til stykket så er det regler, vi må følge, som er gode for alle.

At lære at være en familie

Mange af os kommer igennem dagene ved at sige undskyld for de mindste ting. Vi gør det, når vi støder ind i nogen, når vi glemmer at give sædet til en ældre person i bussen, når vi glemmer at tage bogen med til vores skolekammerat eller kollega… Det er vigtigt at praktisere kunsten i at sige undskyld, når det drejer sig om de mindste ting. Men det er absolut afgørende at sige det til de mennesker, som står os tættest; dem vi elsker allermest.

Måske regner vi med, at de tilgiver os. Det kan være fordi man ser dem hver dag. Eller på grund af dem, de er (partnere, børn, forældre, søskende, osv.). Men det er af denne grund, at kærlighed, omsorg og omtanke er noget af det, vi skal arbejde på. At lære at sige undskyld er det, som udgør en familie. Det skaber et sted, hvor du kan opdrage glade børn med de rigtige værdier. Og nu vil vi se på nogle af hovedfordelene. 

Familie nyder tid sammen

At sige undskyld og bede dine børn om tilgivelse: et skridt frem med store fordele

  • At sige undskyld til dine børn vil hjælpe dig med at fokusere mere i dit liv til daglig. Hvis du kan komme igennem det daglige trummerum ved at være bevidst om din egen fejlbarhed, vil det hjælpe dig med at være i nuet, og være mere tilpasset dine børns behov.
  • Det er også en god ide for dig at forstå en ting: at bede et barn om tilgivelse er ikke det samme som, at man er svag. Det er faktisk det helt modsatte, det udviser modenhed og ansvarsfølelse.
  • Hvis du derudover erkender de fejltagelser, du har begået over for dine børn, vil du forhindre, at situationen bliver mere kompliceret. Det kan ellers være, de holder op med at stole på dig lidt efter lidt.
  • I et hvert forhold, hvor de voksne kan sige undskyld og bede deres børn om tilgivelse, er der fantastiske lektier at lære for begge sider. Vi er ikke ufejlbare, bare fordi vi er ældre. Det er i vores DNA at begå fejl. Det er også en god måde at forbedre os på som mennesker.

Her til sidst er en ting, som alle familier bør forstå. Hvis de ønsker at skabe glæde og harmoni, så er det at vide, hvordan man siger undskyld, en god psykologisk evne, som er god for alle. Så begynd med at gøre det uden at være bange, uden at se tilbage. Og hvis du gør det, vil du få en uvurderlig ny mulighed. En mulighed for at lære dig selv bedre at kende.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.