Semmelweis-refleksen: En nedarvet fordom
Kender du til Semmelweis-refleksen? I århundreder har videnskaben måttet kæmpe mod uvidenhed. For eksempel var Giordano Bruno en dominikansk munk, der levede i det 16. århundrede. Han var en genial astronom, som vovede at forsvare den kopernikanske model. Derfor hævdede han, at solen var en stjerne, som andre planeter kredsede om, f.eks. jorden.
Derudover sagde han, at der måtte være millioner af andre verdener i universet, og at der i al denne uendelighed måtte være flere former for liv. Men disse idéer blev betragtet som kætteri. Faktisk endte den romerske astronom med at blive brændt på bålet. Michael Servetus led samme skæbne efter at have forsvaret sin teori om lungecirkulation.
Vores historie indeholder utallige store opdagelser, som oprindeligt blev ignoreret eller endda straffet med døden. Denne tendens til at afvise nye perspektiver, fordi de er i modstrid med allerede etablerede overbevisninger, definerer Semmelweis-refleksen. Det er en psykologisk realitet, som hverken tiden eller moderniteten har været i stand til at deaktivere fra vores sind.
Semmelweis-refleksen er en argumentationsfejl, som vi ofte ikke er bevidste om.
Pas på Semmelweis-refleksen
Semmelweis-refleksen har sin oprindelse i en anden tragisk figur i videnskabens historie. Ignaz Semmelweis var en ungarsk læge, som gjorde en vigtig opdagelse i 1847. Han fandt ud af, at håndvask med kloropløsning reducerede dødeligheden af barselsfeber betydeligt. Faktisk forhindrede denne simple praksis både gravide kvinder og nyfødte i at dø.
I dag kender vi Dr. Semmelweis som mødrenes frelser. Men på hans tid blev han udstødt. Desuden blev han stemplet som en charlatan og latterliggjort. Faktisk tog hans kolleger det meget ilde op, at de blev set som ansvarlige for så mange kvinders og deres børns død. Hvordan kunne de acceptere, at noget som ikke at vaske hænder var årsagen til så høj dødelighed på hospitalerne?
Desværre blev han fyret, hvilket førte til depression og alkoholisme. Lægesamfundets foragt førte til, at han endte på et psykiatrisk hospital, hvor han døde to uger efter indlæggelsen i en alder af 47. Hans livshistorie skitserer nu Semmelweis-refleksen.
En fejlslutning, der hindrer fremskridt
Semmelweis-refleksen definerer den næsten instinktive afvisning, vi føler, når vi udsættes for information, der modsiger vores overbevisninger. Derfor bliver vi utilfredse, når vi læser eller får forklaret nye paradigmer, der sætter spørgsmålstegn ved de videnskabelige skemaer, vi anser for at være gyldige.
En undersøgelse foretaget af Vipin K. Gupta et al hævder, at Semmelweiss-refleksen er en nedarvet fordom, en fejlslutning, der længe har været rodfæstet i det menneskelige sind. Det betyder, at vi alle foretrækker at holde fast i eksisterende overbevisninger og teorier og ikke bryder os om, at nye strømninger eller idéer modsiger det, vi altid har taget for givet.
Hvis vi ser tilbage på fortiden, vil vi faktisk se, at alle videnskabelige fremskridt har måttet kæmpe mod skepsis. Det skete for Albert Einstein med hans relativitetsteori og endda for Steve Jobs, da han skabte Apple. Deres idéer og fremskridt var genstand for kritik og talrige spørgsmål. Men i dag er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved deres revolutionerende idéer.
Et psykologisk fænomen, der er typisk for ufleksible sind
Man skulle tro, at Semmelweis-refleksen har sin eksistensberettigelse og sit formål. Når alt kommer til alt, kan vi ikke acceptere enhver ny trend, der modsiger eksisterende teorier, som gyldig. Hvad ville der for eksempel ske, hvis nogen opdagede mekanismen til tidsrejser? Eller hvis der blev udviklet et lægemiddel, som bremsede aldringen?
At være skeptisk er en normal og ønskelig reaktion, når man står over for ny og modstridende information. Vi skal alle udvikle en fleksibel, åben og kritisk tænkning. På den måde kan vi analysere, sammenligne og danne os vores egen mening om de data, vi modtager.
Problemet med Semmelweis-refleksen er, at vi i stedet for at analysere nye paradigmer afviser dem uden videre. Det er et psykologisk fænomen, der ignorerer, blokerer og straffer enhver ny strøm, der truer vores eksisterende overbevisninger.
Ignaz Semmelweis kunne ikke overbevise lægerne om, at de skulle desinficere deres hænder efter obduktioner og før de tog sig af fødende kvinder. Det var Pasteur, der endelig indprentede det videnskabelige samfund behovet for at udføre basale hygiejne- og desinfektionsopgaver for at forebygge sygdomme.
Hvordan kan vi beskytte os mod Semmelweis-refleksen?
Forskere beklager sig ofte over, at mange videnskabelige undersøgelser afvises og ikke offentliggøres, fordi deres forslag går imod visse ideologier, overbevisninger og endda interesser. Faktisk kan Semmelweis-refleksen forhindre mange innovative idéer i at forbedre vores livskvalitet og fremme fremskridtet.
Denne iboende menneskelige tendens er nu blevet blandet med økonomiske og endda politiske interesser. Vi er nødt til at forsøge at undgå at forstærke denne forudindtagethed og fejlslutning. Det kan vi gøre ved at være bevidste om det. Vi skal simpelthen være mere åbne, nysgerrige, fleksible og også kritiske i vores mentale tilgang.
Afslutningsvis bør vi forsøge at undgå at sætte mure op foran nye vidensstrømme. Vi bør først analysere det, der kommer til os, uden at afvise det, bare fordi det er selvmodsigende. Hvis vi kan tolerere disse indledende følelser og udøve vores nysgerrighed, vil vi være i stand til at berige os selv på både personlige og intellektuelle niveauer. Det ville naturligvis være ekstremt værdifuldt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gupta VK, Saini C, Oberoi M, Kalra G, Nasir MI. Semmelweis Reflex: An Age-Old Prejudice. World Neurosurg. 2020 Apr;136:e119-e125. doi: 10.1016/j.wneu.2019.12.012. Epub 2019 Dec 16. PMID: 31837492.