Selvsikker kommunikation med din familie
Kommunikation er grundlaget for et godt forhold med din familie. Men hvordan kan du få din familie til at lytte til dig? Det er nemmere, end du måske tror! Det er mere end muligt at etablere selvsikker kommunikation med din familie.
Selvsikker kommunikation med din familie betyder, at du kan udtrykke dine meninger på en bevidst, klar, direkte og balanceret måde. Formålet er at kommunikere dine idéer og følelser uden at såre eller skade andre.
Det er essentielt, at du kan kommunikere selvsikkert med din familie, for at styrke Jeres forhold. God kommunikation reflekterer sunde bånd, gensidig respekt, kærlighed, omsorg og selskab.
“Når du siger “ja” til andre, skal du sikre dig, at du ikke siger “nej” til dig selv.”
Selvsikker kommunikation med din familie er sundt
Har du nogensinde været i en situation, hvor du burde have sagt noget, men du gjorde det ikke? Måske var du blot passiv. Modsat, har du så nogensinde sagt noget og haft det dårligt med det efterfølgende, fordi du opførte dig som en idiot? Følte du, at andre ikke kunne sige, hvad de virkelig mente om din attitude? I dette tilfælde, har du muligvis været aggressiv.
Der er tre primære kommunikationsstile:
- Passiv kommunikation er, når et af medlemmerne ikke udtrykker sine bekymringer, taler med et lavt toneleje eller accepterer ting uden helt at forstå, hvad der bedes om. Denne passive form fører til et ulige forhold. Det fører til lavt selvværd, og det fremmer ikke sunde, kærlige bånd.
- Den anden kommunikationsstil, aggressiv, er karakteriseret ved forvirrende budskaber, råben, udskæld og endda fornærmelser. Ligelgedes, fremmer denne form for kommunikation emotionel distance fra andre familiemedlemmer, da det genererer afvisning, frygt og modvilje. Ydermere, er det en form for emotionel vold.
- Afslutningsvis, er den selvsikre form den mest anbefalede, da det indebærer respekt, dialog og forhandling. Det styrker også familiebånd i en kontekst med respekt og tillid, og det fremmer et sundt selvværd hos børn.
Fordele ved selvsikker kommunikation med din familie
At udvikle selvsikker kommunikation vil have en positiv effekt på dit emotionelle og mentale helbred. Desuden, vil det gøre det muligt for dig at se virkeligheden mere klart og etablere solide relationer med familiemedlemmer.
Her er nogle af dets fordele:
- Det fører til mindre stress.
- Det forbedrer dine sociale og personlige færdigheder.
- Denne kommunikation hjælper med at forbedre dit selvværd.
- Det hjælper dig med at forstå dine følelser bedre.
- Det fører til selvrespekt, og det hjælper dig også med at få andre folks respekt.
- Du vil opnå personlig tilfredsstillelse.
- Det vil forbedre dine færdigheder i at tage beslutninger.
Selvsikker kommunikation med din familie
Nogle af de afgørende elementer til at opfostre selvsikker kommunikation med din familie er:
1. Lav ingen sammenligninger
Forældre sammenligner ofte deres børn med andre, for at udpege deres fejl eller utilstrækkeligheder, eller for at manipulere dem på en eller anden måde. For eksempel: “Johnny, du har ikke spist alle dine ærter. Du burde være mere ligesom Mary, der har spist al maden på sin tallerken”.
Dette genererer usikkerhed og følelser af mindreværd, modvilje og usund konkurrence. Ydermere, er der altid fare for, at en person, der ofte bliver sammenlignet med andre, vil ende med at tro på disse sammenligninger og altid sammenligne sig selv med andre.
Hvis du ikke indstiller selvtillid hos dine børn, vil de ikke være i stand til at kommunikere selvsikkert.
Hvert barn, hver person, er unik. Således, er sammenligninger ikke retfærdige. Enhver person handler under specifikke omstændigheder.
2. Vær empatisk
Selvsikker kommunikation starter med respekt over for andre. Før du henvender dig til dine børn, skal du bruge noget tid på at tænke over, hvad du har tænkt dig at fortælle dem, og hvordan du vil gøre det. Særligt, når budskabet, du ønsker at overbringe, er vigtigt for dig, og du ønsker, det skal hænge fast i deres sind.
Du skal også indstille empati over for andre. Hvis alle familiemedlemmerne forsøger at forstå, hvordan alle tænker og føler, vil det være lettere at skabe en sund dialog.
3. Spørg om en mening
En autoritær opdragelse begrænser selvsikker kommunikation, fordi forældrene styrer, og børnene adlyder kun. Hvis man ikke tillader børn at udtrykke sig selv, når det kommer til beslutninger, der påvirker dem eller familien som helhed, er det en måde at fortælle dem på, at deres mening ikke betyder noget.
Lad dine børn deltage og have en stemme. På den måde, vil de udvikle deres selvtillid og vide, at deres synspunkt er vigtigt for dig.
4. Udtryk dig selv
Du kan ikke forvente, at dine børn udtrykker deres følelser og tanker, hvis du ikke gør. Fortæl dem om din dag, dine bekymringer og dine interesser. Ligeledes, skal du være opmærksom og lytte omhyggeligt, når de har noget at fortælle dig.
Hvis du mener, de tager fejl, så giv dem et råd i stedet for at dømme dem og skælde dem ud. Du skal aldrig straffe dem for at fortælle dig sandheden eller for at være ærlige. Du ønsker, at dine børn stoler på dig og deler deres bekymringer med dig.
Selvfølgelig, betyder det, at være forstående, ikke, at du skal stoppe med at rette på dem. I den forbindelse, må du ikke glemme, at det hjælper dem med at lære af deres fejl, hvis du gør dette, så de ikke gentager dem igen.
Husk på, at mange lektioner læres gennem gode rollemodeller. Vær den første til at indstille en selvsikker kommunikationsstil, så alle i din familie lærer af dette eksempel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cedeño, F. M. H. (2020). Técnicas para mejorar la comunicación asertiva de los padres de familia, de la unidad educativa fiscomisional “Mariana de Jesús” del cantón El Tambo, provincia del Cañar. Roca. Revista científico-educacional de la provincia Granma, 16, 824-835. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=8436726
- Comesaña, J. M. C. (2011). Bases para construir una comunicación positiva en la familia. Revista de investigación en educación, 9(2), 91-98. https://revistas.uvigo.es/index.php/reined/article/view/1891
- Eslami, A. A., Rabiei, L., Afzali, S. M., Hamidizadeh, S., & Masoudi, R. (2016). The effectiveness of assertiveness training on the levels of stress, anxiety, and depression of high school students. Iranian Red Crescent Medical Journal, 18(1), 1-10. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4752719/
- Green, S., & Baker, B. (2011). Parents’ emotion expression as a predictor of child’s social competence: children with or without intellectual disability. Journal of Intellectual Disability Research, 55(3), 324-338. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4199636/
- Grebelsky-Lichtman, T., & Shenker, E. (2019). Patterns of nonverbal parental communication: A social and situational contexts approach. Journal of Social and Personal Relationships, 36(1), 83-108. https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0265407517719502
- Riess, H. (2017). The science of empathy. Journal of Patient Experience, 4(2), 74–77. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5513638/
- Richter, R., & Zartler, U. (2011). Children participating in family decisions. Revista de Cercetare şi Intervenţie Socială, 32, 3-24. https://www.researchgate.net/publication/50864672_Children_participating_in_family_decisions