En bedre måde at opdrage børn på

Husk at være et godt forbillede for dine børn.
 

Selvom det at opdrage børn er en smuk oplevelse, så kan det også være lidt af en udfordring. På trods af (eller måske fordi) vi i dag har så meget information til rådighed, ser vi ud til at være mere forvirrede en nogensinde tidligere, når det drejer sig om at opdrage børn.

I denne artikel vil psykologen, Miguel Angel Rizaldos, dele nogle af sine tips med os om, hvordan man kan gøre det bedre for de små.

Selvom der findes mange forskellige uddannelsesmæssige filosofier og metoder, så ser forældrene ud til at have mistet overblikket, når det handler om at opdrage børn. Hvordan kan det være?

Efter 28 år som psykolog tror jeg, at overbeskyttelse er en forhindring for at omsætte al den tilgængelige information til praksis. Men der er en bedre måde at opdrage sine børn på. Det er det, vi vil tale om her i dag.

Forældre og undervisere er blevet som helikoptere, der svæver over børnene dagen lang. Det giver ikke plads til en sund udvikling. Børn har brug for at opdage verden og eksperimentere. Hvis de konstant er under overvågning af voksne, vil de aldrig kunne gøre det.

 

Desuden overfører forældre og undervisere deres egen angst og frygt over til børnene i deres varetægt, hvad enten de er klar over det eller ej. Dine børn er trods alt en relativ nøjagtig refleksion af den, som du er.

en far med sin datter

Uddannelse i dag

Det er sandt, at livet i dag er mere komplekst på så mange måder. Selvom grundlaget stadig er den samme, så har teknologien tilføjet så mange facetter til, hvad det betyder at være forældre eller barn.

Det ser ud som om, at den måde, vi opdrager vores børn på, ikke giver mening. På den ene side ønsker du ikke at lave fejl og du vil gerne have, at alting er perfekt. På den anden side vil du også gerne have, at dine børn er perfekte. Men det er hæmmende og resulterer ofte i det modsatte.

Selvom det er meget vigtigt at opdrage børn på den bedste måde, så kommer du bestemt til at begå fejl. Dine børn vil også begå fejl. Nogle gange vinder du, nogle gange taber du. Men fejl kan som regel kaste gode lærepenge af sig.

 

Måske hænger din overbeskyttende facon sammen med dit ønske om at kontrollere alting, så tingene forløber, som du gerne vil have det. Livet fungerer ikke på den måde, desværre. Når dagen er gået, vil mange ting alligevel være ude af din kontrol.

En bedre måde at opdrage børn på

De basale og grundlæggende elementer i en sund opdragelse er:

  • Anerkendelse og ros af passende adfærd. Det hjælper ikke konstant at kritisere børn. At være vred hele tiden er den mest ineeffektive måde at få dine budskaber igennem på.
  • Vær empatisk og sæt dig selv i barnets sted. Du har selv været barn engang, så du bør kunne huske, hvordan det var, for det vil hjælpe dig med at forstå dem.
  • Gør, som du siger, sig det, du gør. Vær vedholdende. Hvis du ikke rigtig ønsker at gøre noget, er det bedre at lade være med at sige det.
  • Lyt omhyggeligt til, hvad dine børn siger, og hvordan de har det. Det gør al kommunikation meget lettere.
  • Pas på dig selv. Hvis du kun fokuserer på dine børn og glemmer dig selv, vil du snart brænde ud, og så er der intet tilbage til børnene. Som man ved, så kan man intet få op af en tørlagt brønd. Hvis du gør det, så giver du dine børn det budskab, at det ikke er vigtigt at tage vare på sig selv.
 

Vær et godt eksempel i forløbet med at opdrage børn

Som forælder (eller underviser) giver du dine værdier og opfattelser videre i din daglige omgang med dine børn. Hvis du gerne vil finde en bedre måde at opdrage dem på, så se på din egen adfærd.

Selvom du ikke vil være den eneste person, som kommer til at præge deres fremtidige adfærd, så vil den måde, du opdrager og oplærer dem på, gøre dem klar til fremtiden.

Handling siger mere end ord, især når det drejer sig om børn. Det er derfor, det er så vigtigt at sikre sig, at det, du siger, hænger sammen med det, du gør.

Du kan ikke hælde fra en tom kop

Som psykolog kan jeg bekræfte, at “æblet ikke falder langt fra stammen.” Derfor er det vigtigt, at sikre sig, at du er et godt forbillede for dine børn og tager vare på dig selv.

Hvis du ikke gør det, vil du brænde ud meget hurtigt. Dine bekymringer for dine børn vil vende sig til en tung og usund byrde.

Som vi nævnte tidligere, hvis du ikke har så meget energi og tid til dig selv, har du ikke noget at give ud af. Det værste af det er, at du vil komme til at vise dine børn, at det ikke er vigtigt at tage vare på sig selv. Hvis du ikke viser det i praksis, hvorfor skal de så?

mor med sin datter udenfor

Giv dine egne værdier videre

Din adfærd skal afspejle de værdier, som du gerne vil give videre til dine børn. Hvis det ikke er sådan, vil dine ord miste deres betydning. Det er derfor, det er så vigtigt at være motiveret og altid søge en bedre måde at opdrage på. Sørg for, at du er ansvarlig for dine børns fremtidige velvære.

  • Du er den primære kilde til dine børns sunde udvikling.
  • Du er deres vigtigste eksempel og rollemodel.
  • Deres udvikling og læring starter hos dig.

Det er ikke nemt at være en god forælder. Tag vare på dig selv, så du kan føle dig tilpas og have energi til at hjælpe dine børn med at få det bedste liv. Det fortjener de.