Forskellen på selvcentrerede og interessante mennesker

Interessante mennesker deler viden, oplevelser og gode følelser. I modsætningen til selvcentrerede personer, kræver interessante mennesker ikke: de giver.

De giver kvalitetstid. De tager hverken tid eller dage fra dig. D e dukker op på det perfekte tidspunkt i dit liv og bliver der. De har ikke behov for din uafbrudte opmærksomhed. De tager den bare, og de føler sig ikke truet af dine forhold til andre. De er glade for, at du har andre i dit liv, som du kan stole på, og på den måde giver dig glæde.

Hovedforskellen mellem disse to typer personer er ret åbenlys. Interessante mennesker er ikke mennesker, som kun siger, at de holder af en. De viser det. Det er dem, som vælger at blive, når tingene er hårde. Dem, som med bare et blik, omfavner både din glade og dine dårlige tider.

De mennesker, som ikke er selvcentrerede, skaber hverken et tomrum i os eller dømmer os. De er ikke fyldt med jalousi. De tilgiver og glemmer vores fejl.

Der er mange interessante mennesker, men der er også masser af selvcentrerede mennesker. Mange af os vil snakke, men også mange vil lytte. Mange kritiserer, mens andre har forståelse…

Når nogen får det bedste frem i dig, ved du, at de skal være en del af dit liv. Hvis det, at bruge tid med en person, gør dig selv til en bedre person, er det en klar indikator om, at denne person må blive i dit liv. At udvikle en speciel forbindelse og at vide, vi er elsket, er sand magi.

Når vi er omgivet af interessante mennesker, bliver livets byrder knap så tunge. Vejen synes at være mere behagelig.

Selvcentrerede mennesker skader forholdet ved at tage dårlige beslutninger og have uharmoniske følelser. De gør dette med en ligegyldighed, som efterlader vores smagsløg med en bitter smag. En smag, vi bliver nødt til at erstatte, lige meget prisen. Det handler om at forny følelserne, drukne smerten, virkelig sørge, frigive forventninger og gå realiteterne i møde.

Forventninger om interessante mennesker bringer skuffelse med sig

Der er mennesker, som skuffer os, og der er andre, som vi skuffer. Dette er uundgåeligt. Det er vigtigt at forstå, at forhold og vores forventninger til dem, ændrer sig hele tiden.

Derfor må vi give slip på vores forventninger for at komme over skuffelserne og tillade forholdene at gå sin gang. Når vi holder op med at skabe disse forhindringer for os selv, indser vi, at alt er enklere. Vi kan kysse vores behov for opmærksomhed farvel og lade være med at bære på de tunge sten i vores rygsæk.

Det ultimative mål er at centrere vores forventninger i os selv og ikke i andre, ellers åbner vi døren til vildledelse og fejlbedømmelse. Skuffelse resulterer i mangel på tillid, som fører til uønskede følelser og usunde indstillinger.

Vi kan ikke tolerere uvished i vores forhold. Det er derfor, at den eneste modgift mod at føle sig efterladt tilbage i kulden og føle sig skuffet, er at arbejde på vores frygt og dybeste følelser på en måde, hvor vores lykke ikke afhænger af andre.

Det er meget hårdt at leve med frygten om, at den, du elsker, kan stoppe med at elske dig igen. Denne frygt er ledsaget af usikkerhed og misforståelser.

At nogen ikke altid er til rådighed eller ikke er så opmærksom på dig, som du er på dem, betyder ikke at de ikke elsker dig. Det er bare en bekræftelse af, at I er forskellige personer.

På den anden side, hvis en person aldrig viser omsorg eller er opmærksom, har det intet at gøre med at mindske sine forventninger. Det har alt at gøre med en sand mangel på respekt og interesse.  Heldigvis eller uheldigvis er erfaring det eneste, som kan give os denne livslektion.

Den bedste måde at helbrede og beskytte os selv fra skuffelser på, er ved at adskille os selv fra vores forventninger og ubøjelige forestillinger. Ikke alle er gode eller perfekte. Det er vores reaktion, som etablerer, hvordan vi værdsætter det, som kunne være en afgørende faktor.