Sandkasseteknikken - Et psykologisk redskab
De fleste gange folk går til en psykolog, har de allerede en idé om, hvad der piner dem. Andre gange har vi større problemer med at finde ud af det, og psykologen kaster sig ud i forskellige teknikker for at finde frem til problemet. Sandkasseteknikken er en af dem.
Sandkasseteknikken, eller sandkasseterapi, er en metode, der ofte bruges i børnepsykologi, da børn tit har svært ved at udtrykke deres tanker og følelser.
Sandkasseteknikken, der oprindeligt hed sandplay, blev udviklet af Dora Maria Kalff, der baserede teknikken på Carl Gustav Jungs analytiske psykologi og med inspiration fra børnepsykiater Margarita Lowenfeld. Teknikken bruges primært til at få informationer, som klienterne måske ikke selv kender.
Hvad er sandkasseteknikken?
For at psykologer kan få adgang til det indhold i vores hjerne, vi ikke selv er klar over, anvender psykologen en blå træ- eller plastikkasse med sand. Klienten placerer forskellige figurer i kassen. Disse figurer repræsenterer elementer eller karakterer, virkelige eller ej, som klienten kan placere frit.
Nogle af figurerne kan være personer, dyr, planter, bygninger, transportmidler, tegn, sten, træ, science fiction-elementer eller filmkarakterer.
Under processen skal terapeuten tale så lidt som muligt og undgå at hjælpe. Når klienten er færdig med at placere tingene, tager terapeuten et billede, som vedkommende senere analyserer.
Resultaterne af denne proces er forskellige, og der kan komme mange fortolkninger ud af bare en enkelt session. For eksempel kan få karakterer betyde, at klienten føler sig ensom eller forladt. På den anden side, kan en voldelig scene indikere, at klienten er ulykkelig.
Hvilke klienter kan sandkasseteknikken hjælpe?
Selvom terapeuter normalt bruger sandkasseterapi med børn, kan teknikken anvendes ved personer i alle aldre. Det er meget brugbart, hvis en klient har problemer med at tale om sine følelser. Sandkasseteknikken er perfekt for personer, der har oplevet en form for traume, såsom mentalt eller fysisk misbrug. Sandkasseterapi kan også bruges ved personer med ekstrem sorg, eller som har følelses- eller adfærdsmæssige lidelser.
Børn er midt i deres følelsers udvikling. Deres følelser er komplekse, og ofte ved de ikke, hvordan de skal udtrykke dem helt. Derfor bruger terapeuter ofte sandkasseterapi på skoler. Psykologer bruger det også til at evaluere forstyrrelser, der har at gøre med sprog, selvværd, personlige forhold, mobning eller familieproblemer.
Hvor godt virker sandkasseteknikken?
Idéen med sandkassen bringer os tilbage til en tid i vores barndom og den mentale udvikling, vi gennemgik, på det tidspunkt: En leg. Denne kreative sandkasseleg udforsker klientens arketypiske mønstre. Det, legen kræver, er visualisering og personlige valg, som aktiverer vores indre psykologi.
Terapeuten tager billeder af sandkassen, efter klienten er færdig med at placere tingene. Derefter analyserer terapeuten billedet for at finde forskellige mentale mønstre i klientens underbevidsthed. Det er en interessant teknik, fordi den bevæger sig væk fra det sproglige plan. I mange tilfælde er klienten, specielt børn, ikke i stand til at formulere sig om det traume, de har oplevet. Derfor kan psykologen stadig se, hvad der sker i deres underbevidsthed, selvom klienten ikke kan tale om sine oplevelser.
En sådan teknik er meget brugbar. Den skaber et miljø uden stress, så klienten føler sig komfortabel. På samme måde hjælper den kreative leg personen til at slappe af og gør terapi til et sted med respekt. Det bliver til sted, hvor klienten frit kan udtrykke sig.
