Salovey og Meyers følelsesmæssige intelligensteori
Selvom alle nu om dage taler om følelsesmæssig intelligens, så har det ikke altid været tilfældet. I denne artikel kan du lære mere om Salovey og Mayers følelsesmæssige intelligensteori. De var de første til at dele dette koncept med verden.
Mange folk har fundet det interessant at studere følelsesmæssig intelligens og er nysgerrige efter, hvordan det kan hjælpe dem med at styre deres følelser bedre. På trods af dets popularitet, er det kun få, der ved, hvor det stammer fra.
Det viser sig, at Salovey og Mayers følelsesmæssige intelligensteori første gang blev offentliggjort i en bog i 1990. I denne bog diskuterede de definitionen af følelsesmæssig intelligens, og hvordan det kommer til udtryk i vores adfærd og tanker.
På dette tidspunkt var Salovey professor ved Yale University, mens Mayer var forsker med doktorgrad. De forskede og udgav adskillige artikler om emnet. På trods af alt deres arbejde, er der stadig mange, som giver æren for dette koncept til dets mest udtalte fortaler, Daniel Goleman.
Han gjorde Salovey og Mayers følelsesmæssige intelligensteori populær i 1996, da han udgav bogen med titlen Emotional Intelligence: Why It Can Matter More Than IQ. (Følelsesmæssig intelligens: Hvorfor det kan være mere værd end IQ).
Daniel Golemans definition på følelsesmæssig intelligens er en smule anderledes end Salovey og Mayers. Derfor har der været en del forvirring omkring den originale teori.
Salovey og Mayers følelsmæssige intelligensteori
Ifølge deres definition er følelsmæssig intelligens evnen til at bearbejde information vedrørende dine egne og andres følelser. Det er også evnen til at bruge denne information til at vejlede dine tanker og adfærd.
Således er følelsesmæssig intelligens noget, folk lægger mærke til, forstår og styrer deres følelser efter. Ifølge de to forfattere skal en person have fire grundlæggende evner for at kunne blive katagoriseret som følelsesmæssig intelligent:
- Evne til at opfange og korrekt udtrykke deres og andre folks følelser.
- Evnen til at bruge følelser på en måde, som faciliterer tanker.
- Evne til at forstå følelser, følelsernes sprog og følelsesmæssige signaler.
- Evnen til at styre deres følelser for at kunne nå frem til et mål.
I denne bestemte følelsesmæssige intelligensteori har hver evne fire forskellige stadier. Men denne proces sker ikke nødvendigvis spontant. Normalt er det nærmest modsat, for det kræver for det meste en bevidst indsats.
Her er de fire stadier:
1. Korrekt følelsesmæssig opfattelse og udtryk som del af den følelsesmæssige intelligensteori
Den første følelsesmæssige intelligens er at identificere dine egne og andres følelser. Først og fremmest skal du være i stand til at forstå, hvad du føler. Det inkluderer dine tanker såvel som dine følelser.
På det næste stadie opnår du evnen til at gøre det samme med det, andre folk tænker og føler. Du kan for eksempel forstå andre folks følelser eller de følelser, de udtrykker overfor et kunstværk.
På det tredje stadie opnår du evnen til korrekt at udtrykke dine følelser. Ikke kun det, men du lærer også at kommunikere dine behov.
På det fjerde og sidst stadie er du blevet i stand til at skelne mellem korrekte og ukorrekte følelsesmæssige udtryk.
2. Følelsesmæssig facilitering af tænkning
På det første stadie vil følelserne hjælpe dig med at dirigere dine tanker mod den vigtigste information. På dette stadie er du endnu ikke i stand til at forstå dine egne følelser.
På det andet stadie begynder dine følelser at intensiveres, så du kan identificere dem. Som et resultat af dette kan du bruge dem til at hjælpe dig med at tage beslutninger.
Ifølge Salovey og Mayer påvirker dine følelser dit humør på det tredje stadie. Derfor vil du være i stand til at skelne mellem forskellige synspunkter i en bestemt sag.
Endelig vil dine følelser på det fjerde stadie hjælpe dig til at træffe en god beslutning og tænke mere kreativt.
3. At forstå følelser er en stor del af den følelsesmæssige intelligensteori
Først opnår du evnen til at skelne mellem de basale følelser og lærer at bruge de rigtige ord til at beskrive dem. Så tager denne evne dig et skridt videre til at blive i stand til at bestemme følelsen i dit følelsesregister.
På det tredje trin er du i stand til at fortolke komplekse følelser. Til sidst vil du have evnen til at opdage de forskellige skift imellem følelserne. For eksempel skiftet fra vrede til skam eller overraskelse til glæde.
4. Følelsesmæssig regulering af intellektuel og følelsesmæssig vækst
Til at begynde med kræver denne evne, at din vilje ikke hæmmer den vigtige rolle, som dine følelser faktisk har. Det er meget lettere at opnå med positive følelser end med negative. På dette stadie må du ikke lade dig selv vælge, hvilke følelser du gerne vil beslutte, om de er brugbare eller ej.
På det følgende stadie opnår du evnen til at studere følelser. Det sker alt efter, hvor stor indflydelse, hvor forståelige eller klare følelserne er. Til sidst vil du blive i stand til at regulere dine og andre folks følelser, dæmpe de negative og øge de positive.
Følelsesmæssig intelligens: En praktisk egenskab
Salovey og Mayers følelsesmæssige intelligensteori kommer ikke nærmere ind på at kunne rumme alt, vi ved om følelsesmæssig intelligens. Ikke desto mindre viser den os noget, som i sandhed var revolutionært på den tid.
Denne teori er enkel og let at forstå. Som sådan er den det perfekte startsted, hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i den vidunderlige verden af følelser.