Sådan kan du genkende og undgå tvangstanker

Vi kender alle mennesker, som tænker for meget over tingene. De kan gøre det så udpræget, at de kan få problemer med det i deres dagligdag. Vi tænker her på folk, som bliver ved med at tænke på det samme emne. Som et resultat af det føler de sig ængstelige, ekstremt bekymrede og stressede. Hvis det forekommer regelmæssigt, kan der være tale om, at denne person kan lide af tvangstanker. Det kan i sådan en situation være svært at få det bedre, men det er ikke umuligt at undgå tvangstanker.

I dagens artikel vil vi se nærmere på, hvad der er årsagen til, personer kan få tvangstanker og kredse om det hele tiden. Vi vil også se nærmere på, hvordan man kan undgå tvangstanker, samt de seneste teorier om dette emne.

For at kunne undgå tvangstanker skal vi vide, hvordan de opstår

De kognitive teorier omkring angstforstyrrelser siger, at det er databehandling, som laver underskud. Databehandling, som laver underskud, er en af de vigtigste faktorer til at starte tvangstanker. De er også vigtige for at fastholde denne type af forstyrrelse (Beck, Emery og Greenberg, 1985). Interessen for de kognitive aspekter hos folk med obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er ret ny. Der er lavet få undersøgelser omkring, hvordan folk med dette bearbejder den følelsesmæssige information.

Nylige undersøgelser viser, at disse mennesker har svært ved at klare opgaver med at måle forvrængninger. Det gælder også for kognitive bias (Steketee, Frost, Rhéaume og Wilhelm, 2001). Undersøgelser udført over relevant emotionel informationsbearbejdning viser noget. Personer med tvangstanker kan have et højere niveau af følsomhed overfor stimuli, der er relaterede til deres frygt.

Folk med tvangstanker går ind i en grufuld cyklus, når deres emotionelle reaktioner er lig med dem, der finder sted, når de står overfor de rigtige stimuli. Det er her, disse reaktioner kommer som et resultat af deres tanker om deres frygt. Tvangstanker er defineret som tilbagevendende og vedholdende tanker, billeder eller impulser. Disse føles til et vist punkt som påtrængende og upassende. De skaber en betydelig angst og ubehag.

Tankerne, impulserne og billederne kan ikke bare dæmpes til en overdreven bekymring over livets problemer. De går meget dybere end det. Den ramte person vil forsøge at ignorere eller undertrykke disse følelser, impulser eller billeder. Alternativt kan de forsøge at neutralisere dem gennem andre tanker og handlinger som en måde at undgå tvangstanker på.

Så målet med disse handlinger eller adfærd er at forhindre eller nedsætte ubehaget fra en negativ oplevelse. Denne adfærd eller mentale handling behøver ikke have en realistisk forbindelse med det, som de gerne vil neutralisere. De skiller sig dog gerne ud ved at være klart overdrevne.

Passioner, angsten i det 21. århundrede

I den seneste udgivelse har the American Psychological Assisiation (APA) medtaget obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) i DSM (manual over diagnoser). Det sker på grund af dets omfattende egenskaber. Det skyldes også, at der er registreret et højere antal tilfælde i befolkningen i den seneste tid.

Dem, der lider af denne lidelse, føler sig som fanger af det. I timevis gentager de, i de mest ekstreme tilfælde, en enkelt handling helt ude af kontrol i deres adfærd. Disse mennesker er også oftere disponible for depression og andre psykiske lidelser. Det vil typisk være hypokondri eller fobier. Dette er en direkte konsekvens af angsten, der er produceret af OCD.

Ifølge eksperter kan OCD klassificeres under flere katagorier.

De følgende er de vigtigste:

• Renlighed eller en besættelse af hygiejne.
• Kontrol – usikkerhed og konstant kontrol af ting, der har med hjemmet at gøre.
• Orden – en søgen efter symmetri og præcision.

Der findes en masse typer af besættelser. Nogle af de mest typiske i et moderne samfund er afhængighed af sociale netværk. Deres vækst har fået skabt en helt anden type af besættelse. Folk gentager de samme parametre og tvangshandlinger som ved de traditionelle besættelser.

Med hensyn til besættelser i kærlighedslivet bliver den samme måde at tænke på, adfærd og kognitive mønstre gentaget. Forskellen her er, at den ramte person ønsker at kontrollere et menneske i stedet for en genstand. Så i nogle tilfælde bliver det en stærk tvangstanke at være sammen med en bestemt person. Den kan være så stærk, at vi kan forveksle den med kærlighed.

Denne type af tvangstanker får dig til at agere tvangsmæssigt for at opnå det, du gerne vil have. Det kan være at tilbringe tid sammen med en anden person. Men det, som der paradoksalt ofte sker, er, at din søgen efter at være sammen med denne person, får vedkommende til at gå langt væk fra dig for evigt.

Behandling til at undgå tvangstanker

Behandlingen for at undgå tvangstanker er baseret på at ændre de ukorrekte opfattelser, som den ramte person har af frygt. Intentionen er at dæmpe angsten, som er fremkommet af tankerne.

På samme tid søger denne behandling også at udrydde smerterne. Disse er involveret i vedligeholdelse af opfattelserne omkring ansvarlighed (Salkovskis, Richards og Forrester, 2000). Så den centrale ide omkring kognitiv behandling er for det første, at adfærden ligger i de emotionelle reaktioner. Adfærd er også nuanceret og stærkt påvirket af kognition og perception.

Hovedformålet ved at have fokus på adfærden er at styrke udviklingen af et specifikt adfærdsmønster hos personen med tvangstanker. Det kan skabe forandringer i den måde, hvorpå patienten ser sig selv og verden omkring sig. For at kunne dette er det nødvendigt at lægge vægt på forandringer i de mentale processer. Også de tanker, som er blevet til vaner, som personen opfører sig med.

Litteraturhenvisninger

Beck, AT, Emery, G., og Greenberg, RL (1985). Anxiety Disorders and Phobias: A Cognitive Perspective. Basico, New York

Casado Martun, Y. (2008). Emotional Processing in People with Obsessive-Compulsive Symptomology.

Salkovskis, PM, Wroe, AL, Gledhill, A., Morrison, N., Forrester, E., Richards, C., & Thorpe, S. (2000) Responsibility Attitudes and Interpretations are Characteristics of Obsessive-Compulsive Disorder. Study on Behavior and Therapy, 38 (4), 347-372.

Stekete, G., Frost, R.O., Rhéaume, J., & Wilhelm, S. (2001). Theory and Practice of Cognitive Therapy for Obsessive-Compulsive Disorder. Obsessive Disorders.

Vallejo Pareja, M.Á. (2001). Effective Psychological Treatments for Obsessive-Compulsive Disorder. Picothema, 13(3).