Sådan løser selvsikre mennesker konflikter

Vi hører ofte at selvsikkerhed er middelvejen mellem at være duknakket og at knuse sin modstander. Selvsikre mennesker lærer dem selv lidt bedre at kende hver eneste dag.
Sådan løser selvsikre mennesker konflikter
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 10 juni, 2024

Selvsikre mennesker er hverken lydige eller underdanige, ligesom de hverken er arrogante eller narcissistiske. De er ikke respektløse. Og de er rigtig gode til at løse konflikter og uenigheder. De er i stand til på dygtig vis at forsvare sine rettigheder. På kreativ vis håndterer de spændinger og får rettet misforståelser. Grunden til at de har dette kølige overblik er fordi de er i stand til at kontrollere sine følelser.

Vi ved allesammen at selvsikkerhed er en essentiel ingrediens i god kommunikation og gode forhold. Men vi mangler ofte kløgten, energien og beslutsomheden. Uheldigvis kan man ikke bare købe sig til en pakkeløsning henne i butikken.

“Hverken underdanighed eller aggressivitet. Hvis balancen er ‘selvsikkerhed’.”

-Walter Riso-

Mange af os har svært ved gøre det, vi forestiller os eller som vi sætter os selv for. Lidt efter lidt ophober vi så meget frustration og ubehag, at vi til sidst reagerer på den værst tænkelige måde. Selvsikkerhed er, mere end noget andet, en øvelse i personlig værdighed.

Et af de mest afgørende områder for selvsikkerhed er problemer med forhold. Uanset om det er på arbejdet eller i dit privatliv, så kommer der øjeblikke, hvor du skal forsvare dine holdninger og endda din egen identitet. Det bør være en prioritet at lære hvordan du håndterer dette uden at forfalde til spytslikkeri eller verbal aggression.

Kolleger skændes på arbejdspladsen

Fem måder selvsikre mennesker løser konflikter

Frygten for at såre andre. Ikke at vide hvordan man skal udtrykke vrede og uenighed uden at benyttes sig af fornærmelser eller skarp kritik. Frygt for ikke at have andre ressourcer at komme ud af situationen på end at benytte sig af manipulation. .. Disse er alle bare få eksempler på ting, som kan undergrave din selvagtelse ved ikke at være selvsikker og hurtig nok til at reagere, ikke at forsvare dine rettigheder.

Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men selvsikkerhed kan læres og trænes. Og vi kan kun udøve det effektivt, hvis vi forstår det. Lad os herunder kigge på hvilke strategier selvsikre mennesker bruger til at løse konflikter med.

1. Selvsikre mennesker har en grund til at leve

Vi kan kalde det værdighed, selvagtelse eller selvkærlighed. Vi må alle gøre os det klart, hvad der virkelig betyder noget for os. Vi må beskytte disse ting mod vind og storm. De definerer os. De er vores grund til at leve, og ingen bør træde overtræde dem.

Vi har vores værdier og ingen burde træde på dem. Vi har en historie og intet menneske bør angribe den eller latterliggøre den. Og vi har ret til at have vores egne holdninger, en passion, frihed og samhørighed i vores liv. Alle disse ting er tilsammen grunde til at være til.

Træer som er formet som hoveder

2. De taler i første person uden frygt

Vi er bange for at bruge ordet “jeg” og udtrykke os selv. “Jeg tænker, jeg tror, det er min holdning, jeg har brug for…” Når selvsikre menneskere løser deres konflikter er de ikke bange for at bruge stedordet “jeg”. De skjuler det ikke eller udvander det.

Vær ikke bange for at sige ting som: “Jeg føler mig såret og selvom jeg forstår hvad dit ståsted er, så bliver du nødt til at forstå at jeg blev stødt over din attitude, da du ikke respekterede mine rettigheder. Jeg tror vi kan løse disse uenigheder, hvis vi taler mere ærligt sammen og med respekt…”

3. De går ikke om den varme grød

Når du forsøger at løse et problem eller håndtere en konflikt eller en misforståelse, så er det sidste du bør gøre at gå rundt om den varme grød og komme med anklager, skælde den anden person ud eller kun snakke om hvor dårligt du har det.

Du bliver nødt til at være direkte, kortfattet og konstruktiv – ligesom selvsikre mennesker. For at gøre dette, må du fokusere på problemet: “Jeg føler mig skuffet over du ikke tog min holdning med i dine overvejelser. Jeg synes, at hvis vi er et hold, så er du nødt til at kommunikere med mig.”

4. Selvsikre mennesker kommer med klare, direkte anmodninger

Effektiv og selvsikker kommunikation gør nogle gange at man kommer med anmodninger. De bør guide de personer, som er i konflikt, i retning af en aftale. Det er ikke nok blot at sige, hvordan du har det. Ret dialogen eller argumentet mod en konstruktiv løsning. For eksempel:

  • “Jeg bryder mig ikke om at blive råbt af, det får mig til at føle mig skidt tilpas. Vær venlig at benytte en mindre aggressiv tone, næste gang. Være rar at kommuniker ting til mig med normal stemmeføring.”
  • “Jeg føler mig skuffet over du ikke fortalte mig om din idé. Jeg vil bede dig huske at involvere mig i fremtiden. På den måde kan vi alle arbejde sammen.”

5. Accepterer at nogle gange er der bare ikke enighed

Selvsikre mennesker forstår at der nogle gange i konflikter eller misforståelser ikke altid er en vej, der fører til enighed mellem begge parter. Ofte vil forskellen forblive intakt og adskille de to positioner, de to holdninger, de to adfærde.

Det bør ikke få dig til at føle at det er nyttesløst og det bør heller ikke gøre dig vred. Selvsikre mennesker har en god håndtering af sine følelser, der tillader dem at acceptere disse situationer. Når alt kommer til alt, kan man ikke tvinge folk til at enes om alting og se tingene fra samme synsvinkel. Kunsten er at vise respekt for deres synspunkter.

Hvis en konflikt ikke får en god afslutning og den anden person ikke ønsker at komme med løsningsforslag – og måske endda begynder at fornærme dig og gøre tingene værre – så hold dig på afstand. Ryg ikke ind i en nyttesløs spiral. Forhold dig roligt og skift emne.

To mennesker der kommunikerer

Vi hører ofte at selvsikkerhed er middelvejen mellem at være duknakket og at knuse sin modstander. Selvsikre mennesker lærer dem selv lidt bedre at kende hver eneste dag, og derfor er de dygtigere til at forsvare dem selv uden selv at angribe. De vinder på kreativ vis og de løser hverdagsproblemer effektivt.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.