Sådan kan man hjælpe nogen med hypokondri
Det er ikke nemt at hjælpe nogen med hypokondri. Det kan forårsage stor frustration, hvis du eksponerer dig selv for de bekymrende symptomer hos folk, der lider af denne lidelse. Det er særligt tilfældet, hvis det er et medlem af din familie, og endnu mere når de ressourcer, der er tilgængelige for at hjælpe dig, er begrænsede.
Ydermere føler folk, der lider af hypokondri, en mangel på emotionel validering i henhold til deres beklagelser, hvilket ofte får dem til at foretrække isolation og ensomhed.
Uafhængigt af om sygdommen er potentielt virkelig eller ej, oplever folk med hypokondri de symptomer, de beklager sig over. Med andre ord forfalsker de dem ikke. Selvom lægelige undersøgelser kan udelukke eksistensen af en fysisk sygdom, har hypokondere en tendens til at bede om flere tests og undersøgelser for at bekræfte deres mistanke over for andre.
Hypokondri: Emotionelle og adfærdsmæssige komponenter
Hypokondri er kendetegnet ved en overdreven bekymring over sit helbred og mulige årsager til sygdom. Den afgørende emotionelle komponent er en frygt, der er relateret til helbredet. Folk med hypokondri tillægger næsten alle tegn fra deres krop som tegn på en potentielt alvorlig sygdom, der truer deres velvære eller endda deres liv.
Denne frygt er ofte relateret til angst. Det er den synlige del af angstlidelser, mere specifikt af generaliseret angstlidelse (GAD).
Et andet afgørende komponent i hypokondri er gentagende selvundersøgelse relateret til fysiske symptomer og de ændringer, de udløser i kroppen. Det kan for eksempel være modermærker, vægt, skader eller typer af smerter. De prøver at bruge disse observationer til at vise, at deres sygdom er virkelig.
Hypokondri på internettet: Indsamling af sygdomme
Hvad dukker der op på en søgemaskine, når du søger på “hovedpine”? Når hypokondere læser om bestemte symptomer på internettet, giver det dem værktøjer, eller det, de tror er værktøjer, til at diagnosticere dem selv.
Når de tror, de ved, hvad de fejler, søger de efter mere information. De lægger dog kun mærke til de ting, der bekræfter det, de allerede tror. De ignorerer alt andet. Vi kalder denne bekræftelse for bias.
Søgemaskiner på internettet er et tveægget sværd, når det kommer til at fodre frygt, der er relateret til dit helbred. Det er godt, at denne information er tilgængelig for alle. Hvis informationen bliver tolket eller håndteret forkert, vil det dog kun garantere en masse angst.
Det kan også gøre interventionen sværere, fordi internettet bidrager med “evidens” for folk med hypokondri, og det overbeviser dem om, at deres problemer er virkelige. De tror ikke, at det kun er et resultat af deres angst.
Sådan kan man hjælpe nogen med hypokondri
Vi har alle været hypokondere på et eller andet tidspunkt i en eller anden grad. Det er på en måde en joke, at hvis man googler ethvert symptom, man har, så vil man ende med at tro, at man har kræft.
Sande hypokondere bliver dog ikke så let talt fra det. Selv vurderinger fra læger er ikke nok til at overbevise dem om, at der ikke er noget galt. Disse folk er så overbeviste om, at de har en alvorlig sygdom, at negative testresultater og lægefaglige meninger ikke gør noget for at berolige deres angst.
Når det er sagt, så kan nogle strategier hjælpe folk med hypokondri.
Validér deres oplevelse
Det er et af de vigtigste punkter. Folk, der lider af hypokondri, er ofte ikke i stand til at tale om deres symptomer og frygt.
Ved at validere deres oplevelse, betyder det, at du sætter dig selv i deres sted. Du er nødt til at forsøge at forstå, hvordan de har det under omstændighederne. Prøv at se tingene igennem deres øjne og forstå verden fra deres perspektiv.
Det er ikke let, og hvis du ikke er bevidst omkring det, vil du ende med at gøre det modsatte. De følgende sætninger vil ikke hjælpe med at reducere hypokonderes angst, selvom de ofte er sande:
- “Det er ingenting.”
- “Lægen vil fortælle dig, at der ikke er noget galt.”
- “Min far har faktisk haft den sygdom. Hvis du virkelig havde den, ville du ikke klare dig så godt.”
- “Hvis lægen allerede har fortalt dig, at du har det fint, hvorfor vil du så afsted igen?”
Hold noget afstand til cyklussen af beklagelser
Med andre ord skal du ikke blive involveret i folks beklagelser. Folk med hypokondri søger ofte bekræftelse fra personerne omkring dem. De har brug for at høre andre folk fortælle dem, at de vil blive okay, eller at deres imaginære sygdom har en god prognose.
Den lindring, dette bidrager med, er dog meget kort. Det vil ikke vare længe, før de kommer til dig igen for at blive bekræftet, og du ender i en farlig cyklus.
Udvikl alternativer til bekræftelsessøgende adfærd, hvis du ønsker at hjælpe nogen med hypokondri
En måde, hvorpå du kan hjælpe nogen med hypokondri, er ved at hjælpe dem med at finde aktiviteter, de nyder, og som er inkompatible med selvundersøgelse.
Fysisk træning kan faktisk være en stressor til at starte med, fordi det kan udløse “symptomer”, der lægges oveni al “evidensen”, de indsamler om deres sygdom og frygt.
Efter de har lavet en form for træning, der er passende for deres fysiske tilstand, vil en følelse af velvære dog dominere. Det gør det sværere for dem at fokusere på deres beklagelser.
Du kan hjælpe nogen med hypokondri ved at opmuntre dem til at få hjælp
Hvis du kender nogen med hypokondri, har de måske brug for mere hjælp, end du kan give dem. Hvis du forsøger at klare det hele på egen hånd, løber du måske tør for tålmodighed og energi ret hurtigt.
Vi anbefaler ikke, at du lader tingene nå til dette punkt. I stedet skal du opmuntre dem til at søge psykologhjælp så hurtigt som muligt. Hvis du ikke har gjort det endnu, og du føler dig udbrændt, skal du ikke vente længere!
Folk med hypokondri vil formentlig være tøvende med at tage dette skridt, fordi det føles som at investere tid og energi i noget, der ikke er årsagen til deres problem. En strategi til at overbevise dem er at præsentere det som en måde at håndtere deres angst på og ikke engang nævne hypokondri, selvom du tror, det er årsagen til deres problemer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Martínez, M. P., Belloch, A., Botella, C. y Pascual, L. M. (2000). Tratamiento de la hipocondría: análisis de las variables predictoras del cambio. Comunicación presentada en XXX Congress of the European Association for Behavioural & Cognitive Therapies. Granada
Martínez, M. P. y Botella, C. (2004). Evaluation of the efficacy of a cognitive-behavioural treatment for hypochondriasis using different measures of change. Manuscrito sometido a publicación
Pauli, P., Schwenzer, M., Brody, S., Rau, H. y Birbaumer, N. (1993). Hypochondriacal attitudes, pain sensitivity, and attentional bias. Journal of Psychosomatic Research, 37, 745-752.
Warwick, H. M. C. y Salkovskis, P. M. (1989). Hypochondriasis. En J. Scott, J. M. G. Williams y A. T. Beck (Eds.), Cognitive therapy in clinical practice: An illustrative casebook (pp. 78-102). Londres: Routledge
