Sådan er det muligt, at fattigdom kan forandre hjernen

De fattige kæmper med så mange flere forhindringer end andre.

Der er ingen tvivl om, at fattigdom kan forandre hjernen. Faktisk er de fattigste mennesker afskåret fra så mange ting i livet: Uddannelse, ernæring og fritid. Alt dette er en forhindring for udvikling.

Kan det virkelig passe, at fattigdom kan forandre hjernen? Mange undersøgelser af hjernen gennem de seneste 50 år har koncentreret sig om at studere effekterne af et tilrettelagt miljø. De fandt frem til, at mere social og intellektuel stimulation fører til strukturelle og funktionelle forandringer i hjernen.

På den baggrund begyndte forskere at undersøge, hvad der sker i den omvendte situation. De opdagede derfor, at mangel på ressourcer og fattigdom også forandrer den menneskelige hjerne.

De første undersøgelser fokuserede på at forsøge at opdage, hvordan socialøkonomiske forskelle afspejler sig i en persons adfærd og kognition. Andre fokuserede på placeringen i hjernens netværk, funktioner og strukturer, de socialøkonomiske forskelle havde.

På trods af dette, så kunne forskerne ikke helt fortælle, hvordan disse forskelle kunne opstå. Men der er belæg nok for at kunne bekræfte, at fattigdom kan forandre hjernen.

Effekten på udviklingen af hjernen

Disse opdagelser relaterer sig især til børn, fordi deres hjerner er mere sensitive overfor ydre faktorer.

Miljømæssige faktorer vil sammen med de genetiske faktorer styre hjernens udvikling. På den måde kan en persons socialøkonomiske forhold bestemt påvirke hjernen i denne periode.

Som en konsekvens af dette opdagede forskerne, at ens genetiske arv havde en større indvirkning på udviklingen af strukturen i hjernen hos folk med høj socialøkonomisk status. Derfor kunne miljøets karakteristika få en større indflydelse hos dem med lav socialøkonomisk status.

Opdagelser om, hvordan fattigdom kan forandre hjernen

Sproget er en af de evner, der har den største sammenhæng med ens socialøkonomiske niveau, mens man er barn. Forskning viser i denne sammenhæng, at børn er mindre specialiserede i de områder af hjernen, der stimulerer sproget.

Hvad angår hukommelsen, så har de fattigste børn en mindre hippocampus. Og denne effekt bliver ved i de næste fem årtier uanset ens socialøkonomiske status som voksen.

På samme måde er mandelkernen en struktur i hjernen, der er ansvarlig for at udvikle følelser, læring og motivation. Her kan man også se, at de fattigste børn har en mindre mandelkerne, som kan forandre sig og ende ud med dårlig kontrol over ens følelser.

Desuden vil der, når vi taler om de udøvende funktioner (mere komplekse kognitive processer såsom beslutningstagen eller planlægning), vil en mangel på stimulation og ressourcer føre til forandringer og mangler i hjernen.

Som hos de tidligere nævnte processer er der et link mellem lav socialøkonomisk status og dårlige udøvende funktioner og oveni købet en lavere volumen i de hjerneområder, der er involveret.

Hvordan fattigdom kan ændre hjernen hos de voksne

De fleste af effekterne af fattigdom opdaget hos voksne skyldes alle en lavere socialøkonomisk status som barn. Men der er også nogle effekter, der kan komme uanset ens barndom.

En interessant undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet, Science, fandt frem til, at almindelige bekymringer om økonomien påvirker den kognitive præstation specifikt de udøvende funktioner.

I denne undersøgelse delte forskerne folk op i to grupper baseret på et eneste kriterium: Besvær med at lægge tal sammen. Og i det næste trin skulle hver gruppe udsættes for en situation, hvor de skulle løse større eller mindre økonomiske opgaver.

Begge grupper havde ens resultater med de nemmere opgaver. Men folk med de største økonomiske bekymringer fik også de dårligste resultater i de sværeste opgaver. Med andre ord viste de en dårligere evne til at tilpasse sig de rigtige svar. For at vælge de rigtige svar skulle de også være i besiddelse af relevant information.

Mekanismer, der gør, at fattigdom kan forandre hjernen

Selvom forskerne ikke helt præcist kender de skjulte mekanismer, der kan forandre den menneskelige hjerne på grund af fattigdom, så er der mange muligheder, der spiller sammen.

• Mangel på muligheder. Begrænsningen af ressourcer såsom bøger, legetøj og muligheder for uddannelse påvirker uden tvivl effekten af den kvantitet og den kvalitet af stimulering, som en person modtager.
• Ernæring. Ernæring spiller en fundamental rolle for den menneskelige hjerne, især når det gælder udviklingen af neuroner. Således vil mangel på B12 vitamin, omega-3 fedtsyrer, zink og jern påvirke hjernens udvikling. Det er, fordi disse ting er med til at modulere plasticiteten, genetiske udtryk og regulerer produktionen og kvaliteten af de neurale netværk.
• Stress. Både børn og voksne, som lever i fattigdom, lider under effekterne af stress. Hvis man udsættes for fattige omgivelser, vil der blive dannet mere kortisol, som har en ødelæggende effekt.
• Forurenet miljø. Folk med en lavere økonomisk status lever som regel også i miljøer med mere forurening. De bor for eksempel i billige lejligheder tæt ved fabrikker og industri, og vil derfor også være udsat for mere forurening.

Ligegyldig hvad så er bekæmpelse af fattigdom ikke kun et spørgsmål om helbred. Det er variabelt og har en kontekst med meget særlige omstændigheder, der ofte er en forhindring for menneskers kognitive funktioner.