Sådan får du et forhold tilbage, som ikke burde være sluttet

· juli 13, 2018

Nogle gange kan det føles som om forholdet sluttede før, det var meningen. Noget inden i dig råber, at der stadigvæk er noget der, og det er muligt, at din eks tænker og føler det samme. Ikke desto mindre ved du ikke, hvordan du skal tage et skridt tilbage og få dit forhold tilbage. Det er sandt, at det aldrig er nemt at håndtere disse situationer.

Andre gange accepterer du bare, at personen ikke ønsker at være sammen med dig længere. Men du vil stadigvæk gerne. Du ved også, at du har nok styrke og lyst til at tænde for forholdets ild igen (eller i det mindste prøve). I sidste ende har alle kærlighedshistorier deres op- og nedture. Vi elsker ikke vores bedre halvdel med samme intensitet hele tiden, men derfor kan der jo godt være en glød til at sætte gang i ilden igen.

“Der er altid en vis galskab i kærlighed. Men der er også altid en vis fornuft i galskaben.”

Friedrich Nietzsche

Disse situationer plejer at være forvirrende. Generelt virker det som et stort roderi af følelser. Vi er interesserede i at prøve igen, men vi er også bange for at blive afvist. Vi er fast besluttede på at genoplive forholdet, men vi tvivler også på om det virkeligt er muligt. Det er også svært at forudse, hvad din eks tænker eller føler. Så hvad skal man gøre?

Her er nogle forslag:

Hvis du vil have dit forhold tilbage, så lad være med at tigge din eks om at elske dig

Dette er en af de mest normale fejltagelser. Det er også den mindst effektive, hvis du vil prøve at vinde dit forhold tilbage. Vi tror, at hvis vi fortæller dem, hvor meget vi savner dem, eller at vi er intet uden dem, at noget vil slå klik inde i deres hjerter, og vi vil få forholdet op og stå igen. Men faktisk sker det modsatte.

få dit forhold tilbage

Det vil kun få dem til at miste respekt for os, hvis vi trygler om, at de tager os tilbage. Hvem vil sætte pris på nogen, som ikke er i stand til at overleve alene? Hvordan kan vi elske nogen, som ikke virker til at elske sig selv særlig meget? Det er som at prøve at få et job, men det eneste du kan fortælle chefen, er at han skal give dig jobbet, fordi du virkelig har brug for det.

Denne form for adfærd overvælder normalt den anden person. Din eks får måske skyldfølelse. Det kan være personen begynder at se dig som en unødvendig stressfaktor i sit liv. Hvis du får den anden person til at have ondt af dig, er det måske kun fordi han eller hun føler sig skyldig. Men under alle omstændigheder vil du til at miste dem for evigt.

Giv dem en chance for at savne dig

Hvis I slog op, så var alting nok ikke helt godt. Når to mennesker elsker hinanden, så er den naturlige reaktion efter et brud, at man har lyst til at finde sammen igen. Men dette er ikke en fornuftig beslutning; det er næsten en instinktiv impuls. Du skal ikke lade dig selv føre væk af dine bekymringer. Lad tiden gå sin gang.

få dit forhold tilbage

Tiden vil være med til, at I begge får en fornemmelse af, hvordan det er uden hinanden. I kommer selvfølgelig til at savne hinanden, især til at begynde med. Nostalgi er normalt, men det er ikke en grund til at løbe tilbage til den person, som ikke er ved din side længere. Som dagene går, vil du kunne nærme dig situationen med beherskelse og vurdere om du i virkeligheden gerne vil have dit forhold tilbage.

Hvis det ikke sker, hvis du i stedet for at føle dig mere rolig, bliver mere desperat, så er det tid til at gentænke situationen. Er du trist, fordi den kærlighed du følte for din eks, er mere en form for afhængighed? Når det virker helt umuligt at leve uden ham eller hende, er der noget mere end kærlighed, som foregår i det skjulte.

Find styrken til at starte en dialog, hvis du vil have dit forhold tilbage

Nu hvor du har tid til dig selv, så brug den! Husk på alle de ting, du kan lide at gøre alene, uden din eks. Ring til de venner, du ikke har snakket med i et stykke tid, lær nye færdigheder og nyd din alene tid. Tilføj noget nyt til dit liv. Du kan starte på en ny hobby eller arbejde på en ny god vane. Bare find noget, som ikke er relateret til din umiddelbare fortid.

Hvis dette ikke er muligt, så bør det være et advarselstegn for dig. Så betyder det, at du ser din eks, som en støttekrykke du ikke vil give op. At finde sammen igen er måske ikke, hvad du har behov for. Det du måske har behov for er at indrømme, at du har brug for dig selv. Og hvis det er sandt, så er den anden person bare et redskab, du bruger til at dække over uløste konflikter, som egentlig ikke har noget at gøre med ham eller hende.vil du have dit forhold tilbage

Du bør udnytte afstanden til at tænke over grundene til, hvorfor forholdet sluttede. De grunde du ikke siger højt, er normalt de, som virkelig betyder noget. Se grundigt efter dine egne fejltagelser, og derefter de fejltagelser den anden person gjorde. Først kan det være forvirrende, men hvis du virkelig prøver, vil alting blive tydeligere.

Når du føler dig stærk og du føler, at du lever et tilfredsstillende liv uden din eks, så er det tid til at se personen igen. Altså hvis det virkelig er det, du vil. Det kan virke modstridende, men det er det sundeste, du kan gøre.

Tag et skridt tilbage, og så vurder helt ærligt om personen er interesseret i dig. Hvis svaret er ja, er det måske på tide at finde sammen og tænde op for jeres glød igen.