Sådan kan man få venner som voksen

Hvordan kan du få venner som voksen? Hvis du føler, at du aldrig har tid, så tjek disse idéer.
Sådan kan man få venner som voksen

Sidste ændring: 03 december, 2020

Det er muligt at få venner som voksen. Venner kommer og går igennem livet. Når du er barn, lader det ofte til at være let at få nye venner. Men som vokser? Hvordan får man venner som voksen?

I denne artikel vil vi give dig nogle gode tips til, hvordan du møder nye mennesker. Måske har du ikke tid til at socialisere, du er for stresset eller du føler dig overbebyrdet med ansvar. Hvad end grunden er, må du ikke miste modet.

Alle ved, at venskaber er en vigtig del af livet, men nogle interessante undersøgelser analyserer de specifikke fordele ved venskaber. En undersøgelse fra the University of Virginia fandt for eksempel ud af, at det øger din empati at få venner.

Psykolog, Julianna Holt-Lunstad, professor ved Brigham Young University i Iowa, siger, at mangel på et socialt støttenetværk er en mere betydelig risikofaktor for dødelighed end fedme eller en stillesiddende, inaktiv livsstil. Er du overbevist om vigtigheden af at få venner som voksen? Gå ikke glip af disse tips til at skabe voksne venskaber.

Eksempel på, hvordan det er at få venner som voksen

Sådan kan du få venner som voksen

En undersøgelse foretaget af non-profit organisationen, Relate, opdagede, at en ud af otte voksne i Storbritannien ikke har nogen tætte venner. Selvom det ikke er let at få nye venner som voksen, er det ikke umuligt. Læs videre og få nogle idéer til, hvordan du skaber meningsfulde venskaber.

Meld dig til aktiviteter

En af de bedste måder at socialisere på er ved at deltage i gruppeaktiviteter. Du kan melde dig til et kursus eller en workshop eller blive frivillig. Hvis du bor i en by, må der være noget, du kan involvere dig i. Hvis du bor på landet eller i en landsby, kan du tjekke, hvad den nærmeste storby har at byde på. Venskaber er værd at rejse for!

Dette er en fantastisk måde at møde nye mennesker på og samtidig lære noget. Eller måske er det blot en chance for at genopdage en hobby, som du ikke har dyrket i årevis.

Fordelen ved at melde dig til noget, du kender til i forvejen, er ,at du vil møde mennesker med samme interesser. Hvis du melder dig til noget nyt, vil du på den anden side træde ud af din komfortzone og få nogle nye oplevelser. Der er fordele ved begge muligheder. Det er en win-win!

“Vær ikke bange for at udvikle dig og træde ud af din komfortzone. Det er dér, hvor glæden og eventyret findes.”

-Herbie Hancock-

Motioner eller dyrk sport

En anden idé i stil med det forrige er at dyrke en sport eller motionere. Om du beslutter dig for at blive medlem i et fitnesscenter eller begynder at jogge, vil du have masser af muligheder for at møde mennesker på din egen alder. Men det vil kræve lidt indsats fra din side, især hvis du er en introvert person

Hvis du har behov for lidt hjælp, findes der masser af idrætsklubber og organisationer for voksne. Løbe- og vandreklubber er især almindelige. Der er hjemmesider, hvor man kan finde andre med de samme interesser som en selv. Prøv at undersøge lidt og se, hvad der fanger din interesse mest. Du har intet at miste andet end ensomhed og de ekstra par kg.

Hvis ikke det er grund nok til at komme i gang, viser undersøgelser, at motion er livsvigtigt. Sportspsykolog, Miguel Morilla, lægger vægt på vigtigheden af fysisk træning for at forbedre dit individuelle og sociale velbefindende.

Det kan igen hjælpe mod angst og depression. Så ikke alene er det en god strategi for at møde nye mennesker, men det er samtidigt et værktøj til at forbedre din livskvalitet.

Hav et åbent sind for at få venner som voksen

Hvis alle var ekstroverte, ville vi ikke skrive denne artikel. For Jer introverte derude, bare rolig. Du kan stadig få gode venner. Bare forsøg at have et åbent sind, når du møder nye mennesker. Hvis du er meget genert, så sæt dig mål for at introducere dig selv til andre lidt efter lidt.

Hvis du f.eks melder dig ind i en løbeklub, kan du prøve at tale med en ny hver gang. Du kan også tage en person med, som du stoler på, når du første gang prøver en ny aktivitet.

Ekstrovert personlighed er naturlig for nogle mennesker.  Men det, som mange ikke ved, er, at du faktisk kan “lære” at blive ekstrovert.

En nylig undersøgelse foretaget af forsker Seth Margolis og udgivet i the Journal of Experimental Psychology påstår, at ekstroverte personer overordnet er mere glade, selv når de i virkeligheden er introverte.

Som du kan se, hjælper dette træk til at bryde isen og få kontakt til andre mennesker, hvilket er hjælpsomt for at få venner i enhver alder.

Venner spiser middag sammen

Hold kontakten

At holde kontakt med de venner, du får på vejen, er en åbenlys, men nogle gange vanskelig, måde at have varige venskaber på.  Det er trods alt ikke nok at få venner; du skal også vide, hvordan du holder på dem!

Du spørger måske dig selv, hvordan det er muligt at holde kontakten, når du har så mange andre ting at gøre. Men prøv nu at tage lidt tid ud til at ringe til dine venner.

Du behøver ikke at bruge timer med dem hver gang, men en besked, et hurtigt opkald og at lave planer vil gøre at dine venner ved, at du bekymrer dig, og at du stadig er der for dem.

“Venskab fødes i det sekund, hvor et menneske siger til et andet, “Hvad, også dig? Jeg troede, det kun var mig.”

-C.S Lewis-


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.