Sådan er motion og stress forbundet
Hvad gør du for at få det bedre med dig selv, som også er sundt? Hvis dit svar er motion, er du på rette spor! Mennesker, der ikke dyrker motion, har det med at undervurdere sammenhængen mellem motion og stress.
Motion er forbundet til stress. I store træk er motion en effektiv og sund må at bekæmpe stress på. Regelmæssig fysisk aktivitet kan gøre os mindre stressede.
Man kan sige, at en stillesiddende krop er som en død krop. Et træt og dovent barn ses som et usundt barn. Manglende motion fører til dårligt helbred, hvilket gør det svært at klare ekstreme situationer. Det fremmer langsomt stofskifte, lav energi, tendens til overspisning og misbrug af medicin.
Problemerne med stress
Overdrevet stress giver et dårligt helbred. Når vi går gennem lange perioder med stress, reagerer kroppen negativt på udskillelsen af hormoner som kortisol.
Stress mindsker også vores energiniveau. Vi bliver hurtigere trætte. Det fremmer fravær på arbejdet og dovenskab, når det kommer til huslige pligter og andre aktiviteter. De personlige omkostninger ved alt dette er umådelige. Stress er blevet sat i forbindelse med mange åre-, mave-, luftvejs-, psykiske og immunologiske sygdomme m.m.
Kronisk stress kan, for eksempel, kraftigt påvirke hjerte-kar-systemet. Den tynde hinde i blodkarene kan gå i stykker.
Hvis vores stress bliver værre, kan det føre til mere alvorlige sygdomme som forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom, takykardi, urytmisk hjertebanken, aneurisme, emboli osv. Og det er kun hjertesygdommene.
Derfor skal vi udvikle strategier til at konfrontere problemet med. Motion er en fremragende strategi til at bekæmpe de negative effekter af stress.
Iltkrævende aktiviteter forbedrer helbredet
Motion er en energisk aktivitet, der kræver store mængder ilt. For at din fysiske aktivitet kan hjælpe hjerte-kar-systemet skal du udføre aktiviteten i mindst 20 minutter.
Iltkrævende motion er en fysisk aktivitet, der ikke overbelaster hjertets evne til at udsende den rette mængde blod og ilt til dine muskler.
Jo hårdere træningen er, jo højere hjerterytme får du. Hvis du træner dine muskler for hårdt, kan dit hjerte til sidst ikke give nok ilt. Så kommer du i underskud af ilt og må stoppe aktiviteten.
Motion som aktiv afslapning
Der findes to typer afslapning: Aktiv og passiv. Passiv afslapning er det, vi gør gennem gennem vejrtrækningsøvelser, progressiv muskelafslapning, meditation osv.
Modsat, kan aktiv afslapning gøres på mange måder, såsom at løbe, jogge, gå, cykle, svømme, danse osv. Kort sagt, kan vi slappe aktivt af gennem motion.
Aktiv afslapning er bedre, når det ikke indgår i en konkurrence. I disse tilfælde kan det fremkalde et vist niveau af angst. Der er stor forskel på at løbe for at slappe af og løbe mod rivaler i en 100 meter sprint.
Motion og stress
Som tidligere nævnt, er motion og stress tæt forbundet. Hvis vi motionerer jævnligt, kan vi holde stressniveauet nede.
Regelmæssig træning hjælper os både fysisk og psykisk. Vi forbrænder kalorier, som sænker aldringsprocessen. Ifølge medicinsk forskning kan vi få følgende virkninger:
Bedre søvn
Hvis du motionerer jævnligt, reducerer du niveauet af adrenalin og noradrenalin, hvilket hjælper dig til lettere at falde i søvn og sove bedre.
Et lavt kortisolniveau er også blevet kædet sammen med bedre søvnkvalitet. Når vi træner, reducerer vi også niveauet af dette hormon.
Lavere risiko for hjerteanfald
Mennesker, der forbrænder færre end 2.000 kalorier om ugen, ved ikke at udføre nogen fysisk aktivitet, er 64 % mere udsatte for hjerteanfald end mennesker, der forbrænder flere end 2.000. Samtidig er stress også en risikofaktor.
Hvis vi dyrker regelmæssig motion, forbrænder vi flere kalorier. Derved sænker vi risikoen for hjertetilfælde.
En bedre fysisk form gør, at vi kan forbrænde mere ilt under træningen. Det betyder, at vi får en langsommere hjerterytme ved afslapning, lavere produktion af mælkesyre og synlig forbedring i udførelse.
Jo mere motion vi dyrker, jo lavere niveau af triglycerid får vi. Forholdet mellem høj- og lav-densitet af lipoprotein i blodet forbedres. Lav-densitets lipoprotein bærer kolesterol til andet væv, hvor blodpropper kan opstå.
Øget modstandsdygtighed mod stressfremkaldende faktorer
Forskning siger, at jo større mængde ilt hjernen får, jo mere stiger tilgængeligheden af glukose. Glukose forbedrer hjernens funktioner. Hvis vi forbedrer hjernens funktioner, er vi mindre modtagelige overfor stress.
Hjernens katekolaminniveauer mindskes som resultat af motion og stabiliserer humørsvingninger. Det kan også reducere følelsen af angst og tristhed.
Vi kan se, at motion og stress har et tæt forhold. En bedre fysisk form hjælper med at bekæmpe stress. Motion gør os stærkere fysisk og psykisk ved at give os følelsen af, at vi er mere end i stand til at håndtere de ting, der stresser os.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Dishman, R. K., Berthoud, H. R., Booth, F. W., Cotman, C. W., Edgerton, V. R., Fleshner, M. R., … Zigmond, M. J. (2006). Neurobiology of exercise. Obesity. https://doi.org/10.1038/oby.2006.46
