Sådan bliver frygt næret af uvidenhed

Frygt er en fundamental menneskelig følelse, der har en meget positiv funktion i vores liv. Det er en af vores bedste overlevelsesredskaber. Selvom det ikke er behageligt at opleve det, er forekomsten faktisk et tegn på et godt psykisk helbred. Så længe det er en reaktion på virkelig fare. På den anden side, når det opstår fra en indbildt trussel, bliver det til et neurotisk symptom og manifesterer sig selv som angst. I denne artikel vil vi undersøge den immanente sammenhæng mellem frygt og uvidenhed, og frygten for det ukendte.

Lige som andre følelser kan frygt opstå i forskellige grader. Det kan gå fra at være en simpel mistanke til et fuldtudviklet panikanfald. Når frygten opstår i mindre grad, så er situationen forholdsvis nem at overvinde. Men hvis frygten er overvældende, så kan den fuldstændig tilsidesætte vores krops mekanismer. Faktisk er der tilfælde, hvor en person er blevet fuldstændig lammet på grund af sin frygt. I disse tilfælde lammer følelserne bogstavelig talt personen.

Neurotisk frygt bliver nogle gange meget kompliceret og indviklet, og kan endda fortsætte efter, at den stimulus, som skabte følelsen, er forsvundet. Derudover er der måder, vi lever på, og planer vi laver i livet, som er fuldstændig bygget op omkring frygt. Disse typer mennesker er fuldstændig slavebundet af frygt for andre mennesker, situationer og ting omkring dem, og det giver sig udslag i deres handlinger. Vi kan også se tegn på frygt, som er socialt opildnet, som har til formål at nedbryde menneskers frihed og gøre dem nemmere at manipulere.

Frygten for det ukendte

En af de mest elementære former for frygt, som er tilstede i alle mennesker, er frygten for det ukendte. Hvis en ting eller en situation virker fremmede for os, så er vi bange for den, selv hvis det ikke er en reel trussel mod os. Hvis du pludselig mødte en person, som havde fire arme, så ville du næsten med sikkerhed tage et skridt tilbage i frygt for personen. Og hvis du er uvidende omkring biologi, kan frygten blive endnu større. Det handler ikke så meget om frygt, som om uvidenhed; det, som nærer frygten i dette tilfælde, er den manglende evne til at forstå.

Velkendte ting fremkalder fred og ro, hvorimod ting som er fremmede, kan skræmme os. Når vi begynder at forstå forholdene, så føler vi os mere fortrolige med dem. Men det, som er underligt og uforståeligt, skræmmer os.

Hvis vi møder en ny situation, men den indebærer elementer, som vi kender til, så er vi mere rolige. Når vi for eksempel besøger en ny by, så skræmmer det os ikke så meget, fordi den minder om andre byer med dens huse, bygninger og gader. Hvis vi på den anden side besøger et helt andet ukendt landskab, kan situationen være anderledes. Forestil dig, at du er taget til Antarktis og et dyr dukker op, som du aldrig har set før. Din naturlige reaktion vil stamme fra frygt. Frygt og uvidenhed går hånd i hånd.

Frygt og uvidenhed

Hvis vi kender og forstår aspekterne, så beroliger det os, men uvidenheden fastholder os i en alarmtilstand. Vi behøver ikke at tage til Antarktis for at opleve denne følelse. Den verden, vi lever i nu, er omringet af meget alvorlige ukendte farer, som den såkaldte offentlige “utryghed”. I visse områder og lande kan man ikke vide, hvad vil ske, når man går uden for døren. Hvis nogen fortæller dig, at visse gader er farlige, vil du være bange for at krydse dem, selv om de virker temmelig sikre.

Det er det samme. når det drejer sig om fænomenet “terrorisme“. Det forårsager frygt, fordi vi ikke ved, hvornår, hvor og hvordan det kommer til at ske. Da terrorisme ikke kan begrænses til visse område, så er det egentlig alle steder. Det bliver en allestedsnærværende trussel, som konstant giver anledning til frygt. I dette tilfælde, som i det forrige, er frygt og uvidenhed en dødelig cocktail. Da det er umuligt at forudse en trussel, som vi ved eksisterer, eller i det mindste har en anelse om eksisterer, er grunden til, at vores advarselsmekanismer træder i kraft.

Frygten for det uforudsigelige

Fænomenets adfærd er uforudsigelig, fordi vi ikke har informationen eller kendskabet, som giver os mulighed for at organisere en sammenhængende reaktion. Alle disse “globale trusler” gør os bekymrede i større eller mindre grad og er med til, at vi stoler på de, som sidder på magten. De repræsenterer den kontrol, vi ikke har. Vi har det nogle gange, som om de er der for at redde os fra disse farlige usikkerheder, fra frygten og uvidenheden.

Lige som primitive mennesker frygtede lynet, fordi de ikke vidste, hvad det var, eller hvordan de skulle forsvare sig mod det, på samme måde frygter det moderne menneske, hvornår og hvor faren dukker op. Vi oplever denne frygt, fordi vi ved, at den kan harme os uden advarsel; uden tid til at flygte fra faren.

Tilsvarende i de svundne tider, hvor mennesket opfandt falske guder for at opnå beskyttelse, så stoler vi nu til dags på de ekstraordinære kvaliteter, som gives til visse ledere, der lover at beskytte os mod fare. Og på samme måde som viden befrier os og gør os i stand til at kunne fungere bedre, så dømmer uvidenheden os til at være slaver af frygten.