Respekter din rytme, respekter andres rytme
Vær og lad være. Lev og lad leve. Dette princip, som er så simpelt og elementært, bliver meget ofte ikke anvendt. Ikke alle er klar over, at alle har deres egen rytme, indre musik og måde at se og føle ting på. Måske er det derfor, vi er tvunget til at beskytte os mod dem, som vover at ødelægge vores harmoni og modulere vores følelser efter deres påfund.
Lad os snakke om rytmer. Det er et emne, som er lige så ømtåleligt, som det er ukendt. Et emne, vi ikke altid er klar over. Faktisk er vi nu til dags helt besat af at reklamere for et forhastet tempo på alle områder. Børn skal lære at læse og skrive så hurtigt som muligt. Teenagere bør opføre sig som voksne. Og os voksne gør ikke meget andet end at sammenligne os selv med alle andres rytme og tempo.
“Vær dig selv, alle andre er taget.”
Vi glemmer, at for at opnå den autentiske indre harmoni, behøver vi ikke at bruge penge, magt eller prestige som kilde. Og meget mindre behøver vi at være optaget af, hvad vi går glip af, og hvad andre har opnået. Hvis vi fastholder denne ordning for vores liv, kommer vi kun til at gøre én ting. Det er at bevæge os rundt i cirkler. Vi vil bevæge os til rytmen af et meget hårdt og kaotisk stykke musik.
Autentisk harmoni begynder med en selv. Kun når vi opnår en ro, selverkendelse og en ydmyghed i hjertet, hvor intet er i overskud eller mangler, vil verden blive indhyllet i en magisk balance. Det er lige meget, hvor højt tempo verden bevæger sig i. Ydre krav er ligegyldige. For lykkens pejlemærke er i os selv.
Hurtigere, tak
I bogen “Bag spejlet” om Alice, viste Lewis Carroll os et element, som er værd at reflektere over. Det er noget, videnskabsmænd og sociologer siden har gentaget for at kunne udvikle den velkendte “rød dronning hypotese”. Da Alice ankommer i Eventyrland, tager dronningen hendes gånd. Hun siger, hun skal løbe i et kapløb. Hun bliver nødt til at gøre det, for i dette land løber alle, og det gør de meget hurtigt.
Alice opdager hurtigt, at lige meget hvor hurtigt hun løber, bevæger hun sig ikke fremad. Den røde dronning forklarer hvorfor: “Her bliver man nødt til at løbe bare for at forblive samme sted, men for at nå et sted hen, må man løbe dobbelt så hurtigt.” I vores samfund gælder det samme. Hvis vi har travlt med at sætte et barns tempo op, mere end det, der er forventet for alderen, tror vi, at vi efterfølgende forøger muligheden for akademisk succes.
Hvis vi viser resten af verden, at vi kan gøre og tilbyde mere end det, som er inden for vores rækkevidde, kan det være, at vi får succes. Men det eneste, vi vil udrette, er at blive ulykkelige. Vi er indhyllet i et vildt og krævende miljø, som konstant kræver, at vi øger hastigheden. Det stjæler vores tid, ro og endda vores liv.
Men vi må gøre det helt klart, at i denne verden, hvor alting skal gå så hurtigt, vokser intet. For alt i dette liv har en indbygget tid at vokse i, en tid, som har behov for fordybning og fordøjelse. Så for at kunne opnå denne indre harmoni er det nødvendigt at etablere en indre forbindelse med vores eget væsen. Vi bliver nødt til at gøre dette, så vi kan praktisere noget meget svært: ikke at være det, andre forventer af os.
Respekter din rytme. Respekter andres rytme
Mennesker er som snurretoppe, der snurrer rundt på dansegulvet. Nogle går hurtigere, andre lidt langsommere. Andre mennesker stopper endda op en gang imellem. Andre snurrer i sådan et vanvittigt tempo, at de ender med at bumpe ind i andre. Den velkendte talemåde “lev og lad leve” er ikke ligefrem nem at udøve. Derfor er det normalt, at vi nogle gange føler os overvældet.
Forstå dit hjertets rytme. Pas på naturens forløb og respekter den indre musik, som giver os alle styrke.
Mihaly Csikszentmihalyi forklarer i sin bog, “The evolving self“, at mange mennesker går til psykolog i søgen efter en hurtig forståelse af personlig udvikling. De kommer med et niveau af stress, som er så højt, at de søger et hurtigt svar i desperate tider.
Men der er ikke et gemt trumfkort eller en magisk formular, som fikser livets ubehag. Vi må have forståelse for, at det er vigtigt for helingsprocessen og rekonstruktion af selvværdet at bruge den tid, det tager. Faktisk er det ligesom Mihaly Csikszentmihalyi selv forklarer: Desto større følelse af bekymring, jo mindre er chancen for at opnå det livsvigtige flow. Et flow, som giver os et velvære og en rolig balance.
Sådan finder du din rytme, din indre musik
Vi er nu klar over, at for at opnå den meget nødvendige indre ro, bliver vi nødt til at have tid, viljestyrke og daglig målrettethed. Når vi er klar over, at alle forandringer indebærer et ansvar, kan vi tage de følgende strategier i brug:
- Vær opmærksom på din egen personlige “bagage”. Den uddannelse, du har taget, den eksterne perfektionisme, behovet for at tilfredsstille andre eller det lave selvværd. Dette er alle klare fjender, man skal være opmærksom på og reflektere over.
- Analyser dine vaner. Hvad laver du i dit liv til daglig? Hvilke ting giver dig bekymring eller utilfredshed? Hvorfor har du accepteret dem og anvendt dem i dit liv, hvis de gør dig ulykkelig?
- Find så meget kvalitetstid, som du kan. Hvis dagen er 24 timer lang, kan du ikke dedikere 12 timer til andre. Og du kan heller ikke bruge tiden på ting, som ikke er vigtige. Husk på, at det at være i et flow, som koncept, ikke kan findes i inaktivitet eller en tilstand af afslapning. Et flow findes i at dedikere os selv til de opgaver, som vi kan identificere os selv med. Opgaver, som giver mening, rytme, tilfredshed og derfor lykke. Find disse ting.
Konklusionen er, at det er nødvendigt for alle at finde deres egen indre vej. Vi bliver alle nødt til at finde os selv i vores eget tempo. I konkrete faser af vores personlige udvikling. Nogen vil være længere tid om at forstå visse ting. Derfor er der intet andet valg end at være tålmodige og vise respekt. Lad os lære at lade verden dreje, mens vi forbliver centreret i os selv.