Psykotiske og neurotiske forsvarsmekanismer

Lær om de forskellige mekanismer, vi kan forsvare os med.

Oplev de psykotiske og neurotiske forsvarsmekanismer for personer med psykologiske lidelser i denne artikel!

Forsvarsmekanismer er automatiske psykologiske processer. De beskytter dig mod angst og opfattelse af indre/ydre farer eller stressfaktorer. Forsvarsmekanismer er mellemleddet mellem den individuelle respons på en følelsesmæssig konflikt og indre og ydre stressfaktorer.

Nogle gange passer neurose og psykose sammen, men mekanismerne, der driver dem, kan være forskellige. Forskellen ligger i forholdet mellem virkeligheden og den måde, som de konstruerer virkeligheden på.

Med neuroser er fantasien for eksempel respons til at være fastspændt. Med psykoser derimod er det en total udskiftning, der forsøger at komme sig over de følelser, som oprindeligt var undertrykt.

Neurotiske forsvarsmekanismer

Undertrykkelse

Dette er, når dit sind forhindrer tanker, der genererer angst, i at komme ind i din bevidsthed. Det er den mest basale af de neurotiske forsvarsmekanismer, og det er altid den første til at komme frem.

Overspringshandlinger

Overspringshandlinger er, når du erstatter dit sande, angstfremkaldende og umulige ønske med noget andet, som er acceptabelt, og som ikke fremkalder angst. Denne forsvarsmekanisme kan forklare pludselige fobier.

Hvis du for eksempel føler dig beskidt, og du er for genert til at sige det, så kan du i stedet for komme til at udtrykke ubehag og frygt for kakalakker.

Neurotiske forsvarsmekanismer baseret på identifikation

Identifikation

Denne psykologiske proces består af en tendens til at forstærker følelser af personlig værdi ved at adoptere træk fra en, som du beundrer.

Projektiv identifikation

Melanie Klein beskrev denne forsvarsmekanisme som de fantasier, hvor subjektet helt eller delvist kan kaste sig over et andet objekt for at kunne kontrollere, skade eller besidde det.

Identifikation af den aggressive part

Anna Freud og Ferenczi skrev om denne mekanisme. Her vil subjektet indtage nogle karakteristika fra den person, som er skyld i deres angst. De går fra at være offer til at være den aggressive.

Projektion er en af de meget gængse neurotiske forsvarsmekanismer

Den mekaniske, hvor den individuelle projekterer sin egen ubevidste og angstfremkaldende træk over på en anden person eller genstand. Denne særlige forsvarsmekanisme findes hos psykoser, neuroser og perversioner.

Introjektion

Ferenczi beskrev denne mekanisme, som er, når et individ tilpasser sig andres træk eller opfattelser uden hensyn til, hvem de faktisk er, eller hvad de faktisk tror på. Hvis en person med depression for eksempel kan finde på at tilegne sig en andens attituder og smag.

Den “sunde” version af dette ville være identifikation. Identifikation indebærer, at man adopterer aspekter fra andre mennesker, som du finder attråværdige. Introjektion derimod er som at sluge uden at tygge på maden, og det resulterer i en indre konflikt.

Neurotiske forsvarsmekanismer baseret på overførsel af impulser

Dannelse af reaktion

Denne mekanisme hvor et individ undertrykker “uacceptable” tanker og udtrykker dem gennem deres modsætninger. Denne forsvarsmekanisme forklarer mani, hvor man skjuler en undertrykt depression.

Substitution

Denne mekanisme er, hvor du undertrykker en perversion og udskifter den med noget meget acceptabelt. På den måde kan du hemmeligt tilfredsstille din forbudte lyst. Hvis for eksempel en person er blevet afvist af sin partner og ikke kan acceptere det, så kan de undertrykke den følelse og udtrykke det i form af en allergisk reaktion.

Sublimering

Denne mekanisme søger efter at erstatte et uacceptabelt objekt eller aktivitet med en, som har en højere social eller etisk værdi.

Rationalisering er en af de neurotiske forsvarsmekanismer, der skaber angst

Det rationelle forsvar eller tanker eller adfærd, der fremkalder angst. Det er forskelligt fra intellektualisering, fordi det ikke er en systematisk undgåelse af effekter. I stedet for tillægger individet sig flere motiver, der er mere mulige end sande, hvilket giver dem et rationelt eller ideelt forsvar.

Intellektualisering

Individet forsøger at give en logisk forklaring på deres konflikter og tanker for at kunne kontrollere dem. Det kombinerer den følelsesmæssige isolation over en smertefuld begivenhed med en rationel forklaring.

Neurotiske forsvarsmekanismer, der maskerer og undertrykker impulser

Isolation

Den mekanisme med hvilken individet isolerer visse ophidsende tanker eller følelser fra andre. På den måde er de stadig klar over tankerne og følelserne, men de mangler enhver associativ forbindelse.

Hvis for eksempel et barn kan føle sig angst, fordi det er offer for misbrug, men det er ikke i stand til at kunne se forbindelsen mellem deres angst og misbruget.

Dannelse af kompromis

Denne bevidste form for en undertrykt idé eller ønske, som er blevet tilpasset eller forklædt. Det kan manifestere sig selv på tre måder: Drømme, symptomer og visse former for kunstneriske udtryk.

Omgørelse

Ifølge Freud er dette, når et individ aktivt forsøger at gøre noget om, som allerede er sket. De forsøger at få det til at se ud, som om det var en tanke eller en situation, som aldrig er sket.

Transformation af impulser

Dette består af at transformere en impuls til det modsatte. Hvis du for eksempel forlades af din partner, kan du transformere den kærlighed, du har til vedkommende, om til had. Du føler nu had til den samme person, som du følte kærlighed for. Denne impuls er transformeret, men objektet forbliver den samme.

Psykotiske forsvarsmekanismer

Fornægtelse

Ifølge Freud består fornægtelse af at eliminere en irriterende repræsentation, ikke ved at slette eller afvise den, men ved at nægte virkeligheden af den perception, der er forbundet med denne repræsentation.

At splitte

Dette er en psykotisk forsvarsmekanisme mod angst forbundet med adskillelse og døden. En del af jeg’et vil holde sig i kontakt operationelt med den uforstyrrede virkelighed. Den anden del vil derimod miste fornemmelse for virkeligheden og afvise alle aspekter, der er for ubehagelige.

Hvis det er nødvendigt, vil individet endda kunne rekonstruere en ny mere rolig og ønsket virkelighed.

Imago splittelse

Dette er den begrænsede tilstand, der bekæmper ubehaget ved tab, og som tilsidesætter irriterende repræsentationer. Hvis for eksempel et individ projekterer den dårlige side af sin virkelighed på ydersiden, men vedkommende mister ikke fornemmelsen af sig selv. Adskillelsen involverer ikke et tab af kontakt med realiteterne.

Afvisning

Det er en afvisning i sin oprindelige betydning, hvor barnet begynder at orientere sig væk fra sin mor. Det dømmer barnet til ikke at blive et subjekt indenfor en præ-eksisterende sprogligt univers og prædisponerer det til psykoser.

Vi kan konkludere, at forsvarsmekanismer er opdelt i forskellige grupper, der relaterer til hinanden med niveauer af defensive funktioner. Med neuroser beskytter disse forsvarsmekanismer mod en virkelighed, der ikke kan tolereres. Men de fortsætter med at have kontakt til virkeligheden.

Med psykoser derimod er virkeligheden så forvirrende, at individet overhovedet slet ikke kan tolerere det. Således træder forsvarsmekanismerne i funktion og lader kun individet være i kontakt med deres ønskede eller forestillede virkelighed.

De lukker af for kontakten med virkeligheden, som gør dem ængstelige, for at kunne finde stabilitet i deres følelser. Som et resultat vil denne følelsesmæssige stabilitet nogle gange komme ud i form af individets vrangforestillinger.