Psykologiske faktorer, der kan forbedre sportspræstationen

Psykologiske faktorer, der kan forbedre sportspræstationen

Sidste ændring: 13 juni, 2018

Topatleter påstår, at 90% af deres succes kommer af mental træning og mentale evner. I professionel sport er der ikke stor forskel på atleterne, når det kommer til potentiale, træning og fysiske evner. Den afgørende succesfaktor for at kunne forbedre sportspræstationen ligger i det mentale.

De seneste år er interessen for det psykolo giske element i sport steget. Denne øgede interesse har fået psykologi- og sportseksperter til at stille sig selv følgende spørgsmål: Hvilke psykologiske variabler kan forbedre sportspræstationen?

Det er tydeligt, at mentale faktorer påvirker og kan forbedre sportspræstationen. Dette gælder for både eliteatleter og bredde-idrætsfolk. Vi har i dag bevis for dette udsagn. Udøvere af sport, uanset om de er professionelle eller amatører, kan få gavn af at udvikle visse psykologiske værktøjer. Disse værktøjer kan forbedre deres evner og sportspræstation.

“Livets kampe bliver ikke vundet af den stærkeste mand eller kvinde, men i sidste ende går sejren til den person, som tror på sejren”.

Arnold Palmer

Man kan kun forbedre sportspræstationen gennem træning som denne løber

Hvilke psykologiske faktorer kan forbedre sportspræstationen?

Vi ved alle sammen, at jævnlig motion direkte påvirker vores helbred. Undersøgelser har også gang på gang vist, at motion er godt for vores mentale helbred. Motion bidrager til en forbedret koncentrationsevne, samarbejdsevne og selvværd.

De psykologiske faktorer, som har størst indvirkning på vores sportspræstationer er: selvtillid, motivation, følelsesmæssig kontrol og koncentration.

  • Motivation: Dette er vigtigt for alle aspekter i livet, som du vil forbedre dig inden for. Det er særlig vigtigt i sport. Tænk på, hvordan atleter oplever op- og nedture. Sejre og nederlag. I deres tilfælde så hjælper den indre motivation og kærligheden til deres sport dem tilbage på sporet efter en dårlig aflevering, forfærdeligt kast eller en langt lavere score, end de havde forventet.
  • Koncentration: Atleter er også nødt til at mestre at kunne opretholde en intens koncentration. Alle handlinger, selv de mest simple og intuitive, kræver koncentration. En dårligt udført bevægelse kan resultere i en skade eller nederlag. Det kan ødelægge måneders forberedelse. Det er derfor, at selv atleter, som er middelmådigt trænet, ikke lader sig distrahere.
  • Følelsesmæssig kontrol: At foretage mental træning, som kan hjælpe dig med at kontrollere dine følelser og tvivl, kan være forskellen på succes og nederlag. Når ringe følelsesmæssig kontrol påvirker en atlets præstation, så er det ofte, fordi hun lod sine følelser påvirke hendes koncentration.
  • Selvtillid: Til sidst, så er din tillid til, at du med succes kan gennemføre en opgave, et essentielt vilkår for sejr.

“Du kan bruge frygt og belønning som motivation. Men begge disse metoder er midlertidige. Det eneste holdbare er indre motivation.”

Homer Rice 

Tennisspillere er topatleter, som arbejder meget med mental træning for at forbedre sportspræstationen

Mentale teknikker, der kan forbedre sportspræstationen

At være professionel atlet indebærer en høj grad af følelsesmæssig involvering. Først må en atlet identificere og analysere sine styrker og svagheder. Derefter kan de benytte sig af personligt tilpassede teknikker til at forbedre præstationerne og selvtilliden. Hvis de ikke er personligt tilpasset, så kan de ende med at virke stik modsat.

De teknikker, som atleter benytter sig mest af for at forbedre sportspræstationen, er:

  • Opmærksomhedskontrol: Både indre og ydre opmærksomhed. Indre opmærksomhed er, når en atlet fokuserer på, hvad der sker inde i kroppen (tanker, indre dialog, følelser, bevægelser). Ydre opmærksomhed er, når en atlet fokuserer på det, som sker uden for kroppen.
  • Målsætning: Dette hjælper atleterne med at få overblik over det arbejde, der ligger foran dem. De kan også visualisere, hvad der kræves, for at de kan opnå deres endelige mål.
  • Selvinstruktion: Disse er de beskeder og små bekræftelser, vi fortæller os selv for at hjælpe os selv med motivationen og koncentration. Det er vigtigt at benytte rationelle, positive, logiske og realistiske bekræftelser.
  • Afslapning: En afslapningsteknik er enhver metode, procedure eller aktivitet, der hjælper til at reducere fysisk og/eller mentale spændinger. Det skal bruges til at sænke stressen og ængstelsen og erstatte det med ro.
  • Mental repræsentation: Mental repræsentation er symbolske måder, hvorpå virkeligheden reproduceres. Visualisering er ekstremt virkningsfuldt for både atleter såvel som ikke-atleter.

Som det sidste er det vigtigt at huske på, at sport (og specielt sport på højt niveau) indebærer en masse smerte og lidelser. Og det er ikke blot smerte fra den hårde træning, men også alt det, som indirekte følger med træningen.

Som konsekvens af dette er sport fremragende til at lære modstandsdygtighed. Mange af de psykologiske teknikker, som atleter bruger, ville vi alle kunne bruge i andre konkurrenceprægede og krævende sammenhænge.

“Jeg hadede hvert eneste minut af min træning, men jeg sagde til mig selv: “Giv ikke op. Lid nu og lev resten af livet som en mester.”

Muhammad Ali, verdensmester i boksning


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.