Alt om psykologiens sande fader

09 marts, 2021
Mange tror, at Sigmund Freud var psykologiens fader. Sandheden er, at den titel faktisk tilhører en anden mand, som ønskede at gøre denne disciplin til en videnskab.

Psykologiens sande fader studerede medicin og filosofi. Som en introspektiv mand var han meget interesseret i at tilegne sig viden. Et af hans mål var at adskille psykologi fra filosofi og derpå gøre den til en videnskab. 

Han ville vise, at det var et videnskabeligt felt, som var anerkendelsesværdig. Psykologiens sande fader blev født i Tyskland i 1832, og hans navn var Wilhelm Wundt.

Det er interessant, at denne betydningsfulde videnskabsmand, som lagde grundlaget for feltet af psykologi, er komplet ukendt for de fleste mennesker. Hvis du spørger hvem som helst, hvem den mest kendte person inden for psykologien er, vil du sandsynligvis høre navnene Sigmund Freud, Carl Jung, William James eller Albert Ellis.

På trods af at han er relativt ukendt, var Wundt dog ansvarlig for afgørende forskning i begreber, der senere ville blive nøglen til at forstå denne disciplin.

Interessant nok fik Wilhelm Wundts indsats ham til at skille sig ud fra mængden. Han ønskede at forstå fuldstændigt, hvad vi kalder “bevidsthed”, og hvad han så som “sindets lov”. For at besvare sit spørgsmål gjorde han, hvad ingen andre havde gjort: Han skabte det første laboratorium kun for psykologi.

Sommerfugl med logo

Hvem var psykologiens sande fader?

Hvis du vil vide mere om psykologiens sande fader, skal du rejse tilbage til Tyskland anno 1857. Det var det år, hvor William Wundt fik sin uddannelse i medicin cum laude fra Heidelberg Universitet. Senere begyndte han at praktisere sammen med Hermann Von Helmholtz, som er kendt for sine vigtige bidrag til psykologien.

Forholdet mellem Helmholtz og Wundt var ikke særlig godt. Faktisk på grund af dette besluttede Wundt sig for at skifte til Leipzig universitet for at studere filosofi. Der blev han leder af afdelingen for psykologi. For at kunne forstå, hvor vigtig han var, bliver du nødt til at vide, at psykologi på det tidspunkt blev anset som en del af filosofi.

I anden halvdel af det 19. århundrede troede den videnskabelige verden stadig på Aristoteles´ og Platons idéer. For at definere sindet brugte man stadig begreber som “sjæl” eller “ånd”. Senere gik Descartes en anden vej og adskilte “det tænkende selv”, res cogitans, fra det materielle eller det fysiske plan.

Lidt efter lidt blev forståelse af disse psykologiske begreber uafhængige af den filosofiske tradition. Det største og mest afgørende spring kom imidlertid fra Wilhelm Wundt.

Hvad er drivkraften for menneskets vilje?

Psykologiens sande fader var villig og i stand til at stille de svære spørgsmål og selv søge svar. Det var ikke nogen nem opgave på et tidspunkt, hvor alt, som havde med psykologi at gøre, var underlagt en verden af idéer, abstraktioner og postulater.

William Wundt var en pioner, fordi han ville have information, som var bakket op af eksperimenter. Han ville have konkrete data, levedygtige og målbare beviser, som forskere kunne bruge til at formulere teorier ud fra.

Derfor var et af de spørgsmål, som han beskæftigede sig mest med i sin karriere, relateret til kraften bag den menneskelige vilje (motivation). Han kaldte dette spørgsmål for psykologien om vilje, valg og formål.

Hvorfor gør vi, som vi gør? Hvad driver os til at vælge nogle ting frem for andre, og hvorfor har mennesker særlige motivationer? Wundt var en ihærdig forsvarer af den videnskabelige metode. Derfor mente han også, at alle de processer, som definerede psykologi, kunne studeres og undersøges i et laboratorium.

Institut for eksperimentel psykologi ved Leipzig universitet

Wilhelm Wundt åbnede det første institut for eksperimentel psykologi i 1879 på Leipzig Universitet. Historikere anser denne begivenhed for at være begyndelsen på moderne psykologi. Wundts forskningserfaring i løbet af årene på psykologiafdelingen med Herman von Helmholtz var især brugbare for dette nye projekt.

Det varede ikke længe, før hans laboratorium tiltrak sig opmærksomhed fra andre doktorer og studerende ved de tyske universiteter.

Det var så stort, at mange af dem frivilligt deltog i instituttets eksperimenter, hvor Wundt udsatte dem for forskellige stimuli og derefter bad dem forklare de følelser og tanker, de havde. Alt denne data blev omhyggeligt og objektivt målt.

Resultaterne af disse eksperimenter gav værdifuld data om kognitive processer, menneskelig bevidsthed, vilje osv.

Portræt af psykologiens sande fader

Wilhelm Wundt, psykologiens sande fader

To af Wundts mest berømte bøger var Principles of Physiological Psychology og Elements of Folk Psychology. Dog mener det fleste, at hans vigtigste udgivelse er samlingen af hans eksperimentelle fund. Han udgav sine resultater af mere end 100 eksperimenter i en samling med titlen Philosophische Studien (filosofiske studier).

Heri udgav han det arbejde, han udførte i løbet af 21 år af sit liv. I denne etablerede han grundlaget for eksperimentel psykologi og gik også i dybden med dens væsentlige begreber og idéer.

Han hjalp også med at træne og forme psykologer som Watson, Pavlov og Skinner, som senere udviklede teorien om behaviorisme. Disse personer blev ved med at bruge Wundts eksperimentelle forskningsmodel og udføre deres arbejde så objektivt som muligt.

I dag husker vi altså Wilhelm Wundt som den nysgerrige mand, der dedikerede sit liv til at gøre psykologi til en videnskab.

Ruiza, M., Fernández, T. y Tamaro, E. (2004). Biografia de Wilhelm Wundt. En Biografías y Vidas. La enciclopedia biográfica en línea. Barcelona (España