Prisen for stress hos forældre
Der er ikke nogen tvivl om, at det er en velsignelse at have et barn. Men prisen for stress hos forældre, der opdrager et barn, er en helt anden snak. Du kan måske endda sige, at det at opdrage et barn nærmest er ligesom at løbe et marathon.
Når en kvinde er gravid, fortæller folk hende, at stress er en risikofaktor og at det kan påvirke babyens udvikling. En kvindes liv ændrer sig dog rimelig meget, når babyen er født, og det er ikke nemt at undgå stress.
En god del af stress opstår fra en trend: At få børn til at udføre mange ekstra aktiviteter. I mange tilfælde fører disse aktiviteter til en skyldfølelse hos forældre, fordi de ikke tilbringer nok tid sammen med deres børn.
Stress hos forældre: Råd til mødre
Når babyen er født, ved kun få forældre, hvordan de skal håndtere stress eller hvordan de skal undgå at skabe et stressende miljø i hjemmet.
I mange tilfælde tænker folk faktisk, at som en forælder “skal man lære undervejs”, så ingen bruger tid på at forklare, hvordan man skal håndtere det. På den anden side, hvis moderen har en professionel karriere, gør det som regel ikke tingene nemmere.
Dette faktum i sig selv er allerede stressende. Mange eksperter anbefaler andre vaner, der måske gør alt endnu mere krævende, såsom at få babyen til at sove i forældrenes soveværelse, men ikke i forældrenes seng.
Moderen skal derudover også være forsigtig med, hvad hun spiser, hvis hun ammer. Og der er altid den gængse idé om, at hvis en kvinde begynder at arbejde igen, så elsker hun ikke sin baby nok. Men hvis hun ikke begynder at arbejde igen, så elsker hun ikke sig selv nok.
Konstant at gøre ting for sine børn
Alle disse faktorer gør forældre til trætte og stressede mennesker. De bliver til personer, som leder i hvert hjørne for at få så meget tid som muligt.
Så snart deres børn er gamle nok til at begynde på musiklektioner, gå til en sport eller lære et andet sprog, kan stress øges yderligere. At køre dem til disse ting, hente dem igen, følge med deres skemaer… Disse aktiviteter kræver, foruden tid, også økonomiske ressourcer til at betale for tilmelding og månedlige udgifter.
Nogle gange kan forældre spørge sig selv: “Er jeg i stand til at betale for en bedre uddannelse til mine børn?”. Det fører til mere begrænsede budgetter i familien og ekstra arbejde for at kunne tjene penge til de omtalte aktiviteter.
Den sande pris for stress hos forældre
Det påvirker helbredet at være under stress i lange perioder. Mavepine, hovedpine og ømme muskler kan opstå. De langvarige konsekvenser er endnu mere farlige og inkluderer blandt andet højt blodtryk, hjertelidelser, angst, depression.
Og dette er i reference til forældrenes helbred. Men sandheden er, at stress hos forældre også påvirker børnene. Fra det øjeblik, hun bliver gravid, kan moderens stress påvirke babyens helbred. En undersøgelse om dette viser faktisk, at stress under en graviditet kan påvirke et barns fysiologi og mentale stabilitet.
Derudover har børn med forældre, der lider af stress og angst, i løbet af de første år af barndommen tendens til at give det videre til den næste generation. Det lader også til, at et meget kontrollerende opvækst fremmer angst endnu mere.
Du behøver ikke skynde dig for at være en god forælder
Ifølge disse data er den åbenlyse konklusion, at stressede forældre på en måde er en fare for dem selv og deres børn. For mange aktiviteter og muligheder for at få et barn til at få succes kan være kontraproduktivt, hvis stress er til stede ofte.
Måske er det på tide at sætte farten ned og genevaluere alt igen. Måske er mange aktiviteter ikke nødvendige, eller måske kan du erstatte dem med andre, mere afslappende aktiviteter. Selvom du måske tænker, at aktiviteterne tæt på dig ikke er de bedste, så hav i baghovedet, at din families fysiske og mentale helbred bestemt er vigtigere.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- LoBue, Vanessa (2019) The Cost of Parental Stress. Does the push for hands-on, intensive parenting come at too high a cost? Psychology Today. Recuperado de https://www.psychologytoday.com/us/blog/the-baby-scientist/201905/the-cost-parental-stress
- Parkes, A., Sweeting, H., & Wight, D. (2015). Parenting stress and parent support among mothers with high and low education. Journal of family psychology : JFP : journal of the Division of Family Psychology of the American Psychological Association (Division 43), 29(6), 907–918. doi:10.1037/fam0000129
- Kaplan, L. A., Evans, L., & Monk, C. (2008). Effects of mothers’ prenatal psychiatric status and postnatal caregiving on infant biobehavioral regulation: can prenatal programming be modified?. Early human development, 84(4), 249-256.