Platonisk kærlighed: Hvad er det?

Hvad er platonisk kærlighed? For at forstå, hvad der oprindeligt mentes med platonisk kærlighed, skal vi gå tilbage til det ældgamle Grækenland. Her finder vi filosoffen Platon, hvis idéer om kærlighed affødte vores forståelse af den platoniske kærlighed.

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Daniela Alós

Sidste ændring: 27 december, 2022

Platonisk kærlighed er et meget almindeligt udtryk i hverdagssprog. Når vi gør brug af det, snakker vi som regel om en form for ikke-seksuel, ikke-romantisk kærlighed mellem to venner.

Selvom det bliver kaldt ”platonisk”, som ud fra ordet, forbinder det med Platons filosofier, vil du dog i denne artikel se, at dette ikke helt præcist var hvad hans forestillinger og idéer om kærligheder handlede om.

Kærlighed har altid været et af de mest omtalte emner. Det har været og er stadig inspirationskilde til digtere, forfattere, tænkere og filosoffer lige siden tidernes morgen. Og som nævnt tidligere, er den ældgamle græske filosof, Platon, ingen undtagelse.

Noget information omkring Platon

Platon var en græsk filosof. Først og fremmest var han Sokrates elev, og senere blev han Aristoteles’ lærer. Han skrev adskillige ting, men et af hans mest velkendte værker er nok hans ”Symposion” eller ”Hulelignelsen”. Værket Symposion bestod af hans tanker vedrørende kærlighed, hvilket betyder, at det er herfra, at vi får vores idé om den ”platoniske kærlighed”.

Platon så kærligheden som en motivation for os til at opdage og opleve skønhed blot for skønhedens egen skyld. Men først var man nødt til at forstå skønheden gennem dualisme, som er en af hans primære idéer, der er gennemgående i hans filosofi. Dualisme er det filosofiske koncept, som omrører måden, vi opfatter virkeligheden på. Ud fra dualismen består vores virkelighed af to uafhængige substanser, der aldrig kan blandes: Det materielle (det fysiske) og det immaterielle (det åndelige).

Det er muligt for dem at forenes i korte perioder, men de kan aldrig mikses permanent. Platon mente, at mennesker bestod af krop og sjæl, og at sjælen tilhørte idéernes rige, og modsat tilhørte kroppen den fysiske verden. Sjælen er nødt til at eksistere sammen med kroppen, som den er fanget i, men begge disse verdener eller virkeligheder er fuldstændig uafhængig af hinanden.

Platon baserede sine forestillinger og tanker om kærligheden på netop dette filosofiske koncept. Dog var der mange mennesker, der misforstod det hele. Det nåede til det punkt, hvor mange så den platoniske kærlighed som en tilbageholdende og åndelig slags kærlighed. Det er dog ikke, hvad Platon oprindeligt mente. Platons idé om kærlighed var en slags midtliggende kærlighed. Det handlede ikke ligefrem om at være promiskuøs eller tilbageholdende, han så nemlig en perfektion i stabilitet.

Kærlighed

Der er så mange forskellige meninger, følelser og anvendelser, der hører til dette koncept. Derfor gør det dét svært at finde en tilfredstillende definition af konceptet. Men et helt sikkert og fastgjort aspekt af kærlighed er, at det er et universelt begreb, der beskriver en eller anden form for forbindelse mellem mennesker. 

På engelsk involverer ordet kærlighed alverdens former for forskellige følelser. Det kan være alt fra lidenskabelig lyst og den romantiske kærligheds intimitet til den ikke-seksuelle følelsesmæssige intimitet, du har med din familie. Konceptet indebærer endda dyb hengivelse i form af religiøs kærlighed.

Uanset hvilken slags kærlighed vi snakker om, er de involverede følelser altid meget stærke. Vi kan endda sige, at de er uimodståelige, fordi det helt fundamentalt er umuligt at flygte fra dem. Platonisk kærlighed er faktisk en meget vigtig del af vores alle sammens forhold til hinanden. Det er derfor, at det er sådan en speciel inspirationskilde i kunsten, og hvorfor psykologer studerer kærligheden så meget.

Hvad er idéen bag platonisk kærlighed?

Når vi anvender ordet ”platonisk” om kærlighedskonceptet, betyder det, at vi taler om Platon og hans filosofi. Gennem en af Sokrates’ taler siger Platon, at kærlighed er den bagomliggende motivation eller impuls, der får os til at forstå skønhed og heraf opleve den. Det omhandler kærlige former eller evige, forståelige, perfekte idéer, der overgår den fysiske skønhed (dette betyder dog ikke, at han udelukker den).

Med andre ord, troede Platon, at kærlighed kom fra vores ønske om at opdage og heraf opleve skønhed. Processen starter, når du værdsætter fysisk skønhed, og heraf bevæger dig mod den spirituelle og åndelige slags. Hvilket betyder, at det højeste niveau af dette er en ren, lidenskabelig og uselvisk oplevelse af selveste skønhedens essens.

Som du nu kan se, er platonisk kærlighed ikke ligefrem en ”ikke-romantisk” kærlighed. Det skal hellere forstås som en slags kærlighed, der går overgår fysisk skønhed, så svært som det nu må være. Konceptet har heller ikke rigtig nogen seksuelle elementer, da Platon ikke mente, at kærlighed fundamentalt set handlede om andre mennesker. Han så det som noget, som vi skulle henvise til den transcenderende skønhedsessens.

Dette er, hvad Platon sagde i Symposien vedrørende emnet:

Skønhed og kærlighed ifølge Platon

Ifølge Platon starter vi med at opleve kærlighed, når vi opdager skønhed. Selvfølgelig bør du huske, at hans definition af kærlighed er, at kærlighed er, hvad der skubber os til at opdage og opleve skønhed. Der er faktisk adskillige stadier, hvor du også oplever forskellige former for skønhed:

• Fysisk skønhed: Dette er det første stadie. Det starter med en kærlighedsfølelse overfor en fysisk krop, som der så udvikler sig til en værdsættelse af skønhed generelt.
• Sjælenes skønhed: Efter at have overgået barrieren mellem at værdsætte og blive forelsket i en persons fysiske krop, starter man på at fokusere på, hvem der er indeni. Dette stadie har derfor at gøre med deres moralske og kulturelle baggrund. Dette er stadiet, hvor man overgår det materielle (deres krop) og bevæger sig mod det immaterielle (deres sjæl).
• Visdommens skønhed: Vejen fra at værdsætte åndelig skønhed leder altid til en kærlighed for viden og idéer. Det overgår personen, som du elsker.
• Skønhed i og af sig selv: Når du er kommet videre fra de tre andre stadier, åbner sig en sidste dør. Dette er chance for at opleve en kærlighed for skønhed i og af sig selv; en kærlighed, der ikke er tilknyttet noget subjekt eller objekt. Det er derfor, at det er den højeste og øverste form for kærlighed.

Det sidste stadie involverer en lidenskabelig, ren og uselvisk oplevelse af skønhed. Det har at gøre med en følelse, som aldrig forsvinder og aldrig ændrer sig. Så det handler ikke rigtig om en ikke-romantisk kærlighed. Det handler mere om at værdsætte idéer og perfekte, evige og forståelige former.

Hvorfor anser vi platonisk kærlighed som en ikke-romantisk kærlighed?

Den første person, som gjorde brug af udtrykket ”platonisk kærlighed”, var Marsilio Ficino fra det 15. århunrede. Han brugte det med meningen, at det var en kærlighed, som fokuserede på en anden persons intellekt og skønheden af deres karakter, fremfor deres fysiske udseende. Det er en kærlighed, der kun eksisterer i idéernes verden, og er en form for perfekt og uforkrænkelig kærlighed.

Ifølge Platon kan vi aldrig rigtig opnå en ren version af denne kærlighed. Han sagde, at det var grundet, at kærlighed ikke handler om interesser, men om dyd. Med andre ord, det er, hvad der ville udgøre en perfekt kærlighed, men perfektion er blot en illusion. Der er intet perfekt i den virkelige verden, fordi perfektion kun kan eksistere i idéernes rige.

Vi omformulerer nu det hele til nogle lidt mere simple begreber. Grundlæggende er platonisk kærlighed en ideel slags kærlighed, som ikke indebærer nogen former for seksuel lyst. Derfor snakker vi om det som værende en ikke-romantisk kærlighed, som du eventuelt har for en ven, hvilket naturligvis betyder, at det ikke er seksuelt.

Så udtrykket svarer nogenlunde til, hvad Platon sagde vedrørende kærligheden. Men det berører kun lidt af, hvad ægte platonisk kærlighed virkelig involverer. Vores anvendelse af udtrykket er derfor ikke helt upræcist, men det mangler stadig en del af den oprindelige betydning.

Hvad involverer platonisk kærlighed?

Ifølge Platon er skønhed det samme som retfærdighed, godhed og sandhed. Derfor omhandler kærlighed altid skønhed, retfærdighed, godhed og sandhed. Platonisk kærlighed har at gøre med at finde den del af din sjæl, som du mangler, i en anden person. Men den person er for det meste en repræsentation af, hvad du anser som værende godt, smukt, sandt og retfærdigt. 

Derfor er platonisk kærlighed ikke i fuldstændig overensstemmelse med den form for ikke-romantisk, venlig kærlighed, som vi ser det i dag. Det er en form for mellemgrund, der selvfølgelig kan have seksuelle aspekter, men hvor det ikke ligger i dets primære fokus. Det kan overgå en persons krop. Det handler om at blive forelsket i idéer og i den anden persons sjæl. Dette betyder dog ikke, at det helt udelukker seksuelle ting. Det kan helt klart indkludere dette, men kærligheden overgår det fysiske.