Påvirker din tilknytningsstil i barndommen dine forhold?
Vi vil kigge nærmere på din tilknytningsstil i barndommen og hvordan det påvirker dine romantiske forhold. De mest nylige studier omkring tilknytningsstile fortæller os, at kvaliteten og strukturen af de første relationer, som mennesker etablerer, som regel med deres forældre, har en signifikant indflydelse på deres kommunikationsstil og voksne relationer.
Din tilknytningsstil i barndommen er den variabel, der spiller en afgørende rolle i etableringen af sunde og balancerede romantiske forhold i dit voksenliv. Flere parterapeuter end nogensinde arbejder omkring den idé, at din tilknytningsstil i barndommen har en stor indflydelse på din tilknytningsstil som voksen.
John Bowlbys tilknytningsteori definerer tilknytning som den emotionelle forbindelse, du kan skabe med de folk, der er omkring dig, igennem dit liv. Først, skaber du dem med dine forældre i din barndom.
Senere, med andre figurer, såsom søskende, udvidet familie, venner og partnere. Den emotionelle forbindelse, du skaber med dine omsorgspersoner, har en direkte indflydelse på, hvor sikker og beskyttet, du føler dig.
Graden af sikkerhed og selvtillid, du opfatter fra dine forældre, afgør din tilknytningsstil i barndommen. På samme tid, kan den samme tilknytningsstil påvirke typen af romantiske forhold, du etablerer som voksen.
Lad os se på de forskellige typer af tilknytning, og hvordan de påvirker romantiske forhold.
Den sikre tilknytningsstil i barndommen: Tillid og positive relationer
Sikkerhed og tillid skaber grundlaget for den sikre tilknytningsstil i barndommen. Vores omsorgspersoner er dem, der inspirerer disse følelser.
I den sikre tilknytningsstil, forstår forældrene de emotionelle behov hos deres børn, og de responderer på disse behov. Denne dynamik får unge folk til at føle sig elsket og beskyttet. Det er et sikkert miljø, hvor de kan udtrykke deres følelser, da der er et miljø med tillid. De kan være sig selv uden frygt for afvisning.
Hvis tilknytningsfigurerne fremmer disse to basale karakteristika (sikkerhed og tillid), så vil de opfostre et barn, der er selvsikkert og har tillid til andre. Deres barn vil også have evnen til at regulere sine følelser og udvikle gode sociale vaner. Det er sådan, psykologen og lederen af Darwin Psychology Services, Rafael Guerrero, fremsætter det:
“Det er sandsynligt, at dem, der har modtaget en sikker tilknytning i deres barndom, vil have sundere og mere balancerede romantiske forhold.”
Det vil være mere sandsynligt, at de vil stole på deres partner og undgå afhængighedsproblemer. Desuden, vil det også være nemmere for dem at kommunikere godt og identificere hinandens behov.
Undvigende tilknytningsstil: Usikre og distancerede relationer
Børn med denne form for tilknytning, har lidt under afvisning fra deres forældre, og deres behov har ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed.
Fordi deres omsorgspersoner ikke var tilgængelige, har deres relationer med forældrene vist emotionel distance og en mangel på tilgængelighed. De var der ikke til at støtte eller hjælpe dem, når de havde brug for det.
- De har lært at undgå emotionel kontakt og intimitet med andre. Det er et resultat af at have lært, at de ikke kan regne med deres tilknytningsfigurer.
- De har problemer med at udtrykke deres følelser, fordi de frygter, de kan opleve afvisning eller ligegyldighed. Dette skyldes, at de har lidt på samme måde i hænderne på deres referencefigurer.
- De optrapper en form for usynligt skjold. De bygger en tydelig autonomi, baseret på et sæt lærte strategier. Disse strategier blev lært ud fra frygt for afvisning.
Romantiske forhold med en undvigende tilknytningsstil har det med at være fjerne, fordi den ene person føler, at vedkommende ikke rigtig kan stole på den anden.
De undgår emotionel forbindelse på grund af angst og frygt over for deres partner og dem selv. Foruden dette, er det meget hårdt for dem at bede om hjælp eller acceptere hjælp fra andre.
Undgående tilknytning: Ustabile og afhængige relationer
Ved undgående tilknytning, har børn ustabile forældre. De afviser nogle gange børnene uden nogen form for sammenhæng i deres motiver.
Denne form for usikkerhed forårsager, at børn med denne stil ikke har lyst til at udforske verden, fordi de ikke ved, om deres krav vil blive mødt, hvis de beder om hjælp.
Folk med denne tilknytningstil er meget tilbøjelige til at udvikle emotionel afhængighed, og de lærer at leve med frygt og usikkerhed i forhold. De har det med at have en negativ opfattelse af sig selv, lavt selvværd og en lav følelse af kontrol over det, der sker.
De er bange for afvisning og kræver meget opmærksomhed. De har brug for, at andre konstant viser deres kærlighed.
Afslutningsvis, forklarer dette forbindelsen mellem tilknytningsstile og romantiske forhold. De relationer, du etablerer med de første hovedfigurer i barndommen, virker til at påvirke den type af partner, du vælger senere i livet. Det påvirker også den type af forhold, du etablerer, og kvaliteten af tilknytningen, du har med dine nærmeste.
