Orexins rolle for søvn og appetit

Forskere har bemærket, at systemet med orexin/hypocretin faktisk er tæt relateret til interaktionen mellem hjernen og fordøjelsessystemet.
Orexins rolle for søvn og appetit
Sara Viruega

Skrevet og kontrolleret af Farmaceut Sara Viruega.

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Orexins rolle i søvn-vågen-cyklussen var det scenarie, hvor forskere opdagede disse neuropeptider. Ligeledes har de også opdaget mange andre funktioner efterfølgende. Vi vil fortælle dig alt om dem i denne artikel.

Orexins rolle, også kendt som hypocretin, er velkendt hos forskere. De opdagede dem i 1998. Disse to neuropeptid-hormoner er tilstede hos de fleste hvirveldyr, og de kommer fra et almindeligt forløber-protein ved navn prepo-orexin:

  • Orexin A eller hypocretin 1. Formet af 33 aminosyrer og 2 disulfid-broer.
  • Orexin B eller hypocretin 2. Formet af 28 aminosyrer.

Deres primære funktion er blandt andet at bringe responser fra tarmen til hjernen. De udskilles både i hypothalamus og neuroner, samt celler i tarmen, maven og bugspytkirtlen. Derved har de en stor indflydelse på ernæring, indtag og appetitkontrol. Videnskabsfolk kender også dette som tarm-hjerne-aksen.

Dog har forskere observeret, at orexin også er involveret i for eksempel reguleringen af søvn-vågen-cyklussen. Det er endda også involveret i reguleringen af reproduktionsprocessen. Læs med for at finde ud af mere omkring dem.

Træt kvindelig læge foran computer

Hvordan virker orexin?

Der er to specifikke orexin-receptorer: OX1R og OX2R. Begge receptorer er parret med G-protein. Dog har orexin A evnen til at binde sig til to receptorer, mens orexin B primært binder til OX2-receptoren.

Selvom der er orexinergiske neuroner, der kun befinder sig i specifikke områder af hypothalamus, har disse meget lange projektioner i hele hjernen. Det er for eksempel i bestemte områder af det limbiske system og i det netformede system. Derfor har de en vigtig rolle i adskillige emotionelle, motiverende og belønnende funktioner.

Orexins rolle i søvn-vågen-cyklussen

Orexins indflydelse på søvn-vågen-cyklussen var en af de primære årsager til opdagelsen af disse neuropeptider. Dette orexin/hypocretin-system har meget aktivitet i løbet af de vågne timer. Dog reduceres denne aktivitet i løbet af søvn, særligt under REM-fase.

Faktisk bemærkede forskere også, at narkolepsi har at gøre med en mangel på disse hormoner og deres receptorer. Derved er søvnen hos folk med denne lidelse disorganiseret og fragmenteret, og episoder af REM-søvn kan opstå i løbet af de vågne timer.

På nuværende tidspunkt arbejder forskere i dette felt for at opdage effektive stoffer mod denne form for søvnforstyrrelse. For eksempel er Suvorexant en hypnotisk antangonist til orexin-receptorer, og det er indtil nu tilgængeligt i nogle lande.

Orexins rolle i indtag og appetit

I henhold til fødevareindtag har orexiner evnen til at øge appetitten. Forskere har bemærket, at systemet med orexin/hypocretin faktisk er tæt relateret til interaktionen mellem hjernen og fordøjelsessystemet, også kendt som tarm-hjerne-aksen.

Som vi har nævnt ovenstående, bliver orexiner, foruden at blive frigivet på et hypothalamisk niveau, også udskilt i tarmen og maven. Derfor er de i særdeleshed i stand til at regulere eksempelvis den gastriske motilitet eller udskillelsen af sekreter fra bugspytkirtlen.

Derved kan disse neuropeptid-hormoner muligvis være ansvarlige for at føre sensationerne fra tarmen til hjernen for at regulere appetitten, særligt på den korte bane. For eksempel vil en situation med faste eller insulinchok få mængden af orexin i tarmen til at stige, og informationen om næringsmæssig mangelfuldhed og behovet for mad ville føres til hjernen.

Søvnig person ved bord med kaffe

Orexins andre roller

Som vi har nævnt ovenstående, er orexin også relateret til humør og følelser, når man tager forbindelsen mellem disse neuroner og det limbiske system i betragtning. Forskere har også bemærket deres indflydelse på processer med hukommelse og læring.

For nyligt har de også opdaget orexins indflydelse på hypothalamus-hypose-gonade-aksen. Ifølge denne forskning er neuropeptider også vigtige i reguleringen af den reproduktive proces. Nogle af de funktioner, hvor de har en indflydelse, er:

  • Reguleringen af udskillelsen af kønshormoner.
  • Ægløsning.
  • Reguleringen af funktionen hos tekstiklerne og æggestokkene.
  • Reguleringen af seksuel adfærd.

Som du kan se, har orexin et vigtigt potentiale på grund af deres indflydelse på adskillige og forskellige funktioner i kroppen. Derfor er det nødvendigt, at forskningen fortsætter i dette felt, det da kan være meget brugbart i behandlingen af adskillige former for lidelser. 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Pascual-Leone, A. M. (2004). Eje cerebro-intestinal: orexinas. In Anales de la Real Academia Nacional de Farmacia (Vol. 70, No. 4).
  • Salín-Pascual, R. J. (2016). Nuevas estrategias farmacológicas para el manejo del insomnio: Suvorexant, un antagonistas de los receptores a orexinas. Revista Mexicana de Neurociencia17(6), 97-105.
  • Norma, G. T., Ulises, A. R., & Oscar, G. C. (2014). Las orexinas dos péptidos hipotalámicos: Su localización y acción en el eje hipotálamo-hipófisis-gónadas. Rev Mex Neuroci Noviembre-Diciembre15(6), 345-350.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.