Den online uhæmmede effekt: At være mere modig online end i virkeligheden
Ville du turde udtrykke dig på samme måde på arbejdet som på de sociale medier? Sikkert ikke. Desuden ville du sikkert heller ikke ønske, at din chef kunne få adgang til visse ting, du deler på din Facebook-profil. Men hvorfor er det så, at du siger visse ting online, som du aldrig ville gøre i det virkelige liv? Det skyldes den online uhæmmede effekt.
Siden internettets og de sociale mediers indtog har måden at kommunikere på ændret sig. På den ene side er det positivt, da det fjerner barriererne med afstand og tid, hvilket gør kommunikationen både enklere og billigere. Der er dog også en anden mørkere side.
Online uhæmmede effekt
Ofte opfører man sig anderledes på internettet, end man ville gøre, når man taler med nogen ansigt til ansigt. På de sociale medier er det nemlig almindeligt, at du tilsidesætter visse former for frygt og kommunikerer mere åbent. Dette er kendt som den såkaldte online uhæmmede effekt. Det er dog ikke noget nyt.
Faktisk blev dette udtryk første gang brugt i en artikel skrevet af psykolog John Suler i 2004. I denne artikel forklarede han den online uhæmmede effekt som et kommunikationsfænomen, der er forbundet med internettet. Det drejer sig om det faktum, at når man er bag en skærm, har man en tendens til at blive mere udtryksfuld og impulsiv.
Man føler sig med andre ord mere modig og uhæmmet. Som følge af det påvirker det, hvad du siger, og hvordan du siger det. Men selv om ekspressivitet ofte ses som en kvalitet, kan det også have en bagside.
Årsager til den online uhæmmede effekt
Ifølge Suler er der mindst seks faktorer, der medvirker til dette kommunikative fænomen. Hos nogle mennesker er to af disse variabler nok til at skabe hæmningsløshed. I de fleste tilfælde er de dog alle til stede og interagerer med hinanden. Som følge heraf maksimeres effekten. Her er de seks medvirkende faktorer:
Dissociativ anonymitet
Et af de vigtigste kendetegn ved internettet er muligheden for at interagere anonymt i forskellige rum. Det eneste, man behøver at gøre, er faktisk at oprette et brugernavn eller en e-mail. Desuden er det usandsynligt, at dine handlinger på nogen måde kan relateres til din “rigtige” identitet.
I denne forstand skaber internettets anonymitet en dissociation af selvet. På den ene side er der f.eks. din identitet, som interagerer med den virkelige verden. På den anden side er der din anonyme internetidentitet. Det kan derfor godt ske, at du med dit “anonyme jeg” kommer til at sige ting, som du aldrig ville sige som dit “rigtige jeg”.
Usynlighed
Når du surfer på nettet, føler du, at ingen ser dig, selv når du taler med andre. Der er ingen øjenkontakt eller kropssprog i disse kommunikative situationer. Dette skaber følelsen af “usynlighed”. Derfor føler du dig mere villig til at udtrykke dig selv eller handle på måder, som du ikke ville gøre i andre sammenhænge.
Asynkronitet
Når du sender en besked til en anden person, føler du dig ikke forpligtet til at svare på deres svar med det samme. Faktisk kan du beslutte dig for at ignorere det i timer, dage, uger eller endda måneder, hvis du har lyst til det. Det betyder, at du ikke behøver at forholde dig til deres reaktioner i realtid, hvilket forstærker den online uhæmmede effekt.
Hvis du f.eks. kommer med en negativ kommentar om en persons udseende i virkeligheden, kan den anden person meget vel reagere med det samme. De kan blive vrede over det, du har sagt, eller føle sig såret, og du er nødt til at svare med det samme.
I modsætning hertil har du på de sociale medier mulighed for at ignorere beskeden, indtil du føler dig klar til at reagere.
Solipsisme og introjektion
Manglen på øjenkontakt betyder, at du er nødt til at genskabe et mentalt billede af den person, som du kommunikerer med. Med andre ord giver du dette brugernavn et ansigt og tildeler det en stemme. Derfor har du mentale samtaler med denne “imaginære person” og introjicerer deres idéer.
Du føler dig mere uhæmmet, fordi du har den illusion, at disse udvekslinger kun foregår i dit sind. Det skyldes, at du ofte fantaserer om situationer og samtaler i dit hoved, som faktisk ikke sker. Derfor føler du, at dine tanker er et sikkert rum, hvor du kan udtrykke dine ønsker, som du ikke ønsker at afsløre.
Minimering af autoritet
På nettet, men især på de sociale medier, mister folks sociale status i det virkelige liv noget af sin relevans. Det er faktisk almindeligt at se folk skrive beskeder til berømtheder eller politiske personer, som om de kender dem personligt. Motivationen bag denne adfærd er virkningen af den online uhæmmede effekt takket være minimeringen af autoritet.
Inden for virtuelle rum kan en præsident ses som blot endnu et navn blandt tusinder af navne. Derfor eksisterer illusionen om, at der ikke findes nogen autoriteter eller hierarkier. Af denne grund er det muligt at handle helt ustraffet.
Dissociativ fantasi
Vi har tidligere nævnt, hvordan digital anonymitet kan skabe en slags dissociation i ens identitet. I forlængelse heraf er det muligt, at denne effekt også produceres om verden. Faktisk er det almindeligt at læse udtrykkene “virtuelt rum” eller “digital verden” for at tale om platforme, der findes på nettet.
Derfor kan man komme til den konklusion, at internettet er en anden verden eller et andet sted, hvor man kan udtrykke sig præcis, som man ønsker.
Faktisk kan sociale simulationsspil som The Sims eller Second Life tages som eksempler på dette fænomen. I disse miljøer kan du skabe figurer, der lever i fantasiverdener og giver dig mulighed for at have et “andet liv”.
Er den online uhæmmede effekt positiv eller negativ?
Er det en god eller dårlig ting, at du har en tendens til at være mere åben med dine følelser online? Faktisk er der ikke noget enkelt svar på dette. For det første skal du huske, at begreberne “godt” eller “dårligt” er forskellige for hvert enkelt individ.
Bortset fra dette er du som menneske ekstremt kompleks, så det er kompliceret at klassificere din adfærd som positiv eller negativ.
I samme forstand kan virkningen af online uhæmmethed have en positiv eller negativ indflydelse på folk. Lapidot-Lefler og Barak (2012) udførte en undersøgelse vedrørende negativ adfærd i forbindelse med dette fænomen.
Deres forskning tyder på, at manglende øjenkontakt, usynlighed og anonymitet fremmer negativ adfærd som f.eks. at sende fornærmelser og trusler.
På den anden side viste en undersøgelse foretaget af Lapidot-Lefler & Barak i 2015, at de samme faktorer kan fremme positive handlinger som f.eks. at dele følelser og ærlighed. Derfor kan det ikke hævdes, at den online uhæmmede effekt enten er et helt negativt eller positivt fænomen.
Når vi tager ovenstående i betragtning, kan vi konkludere, at den indflydelse, som dette fænomen udøver, er meget afhængig af den enkelte. For når alt kommer til alt, har vi alle positive og negative egenskaber. Det, der definerer os, er, hvordan vi beslutter os for at handle i hver enkelt situation, vi møder.
Den online uhæmmede effekt tyder på, at vi afslører aspekter af os selv, som vi ellers måske aldrig ville dele.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Lapidot-Lefler, N., & Barak, A. (2012). Effects of anonymity, invisibility, and lack of eye-contact on toxic online disinhibition. Computers in human behavior, 28(2), 434-443.
- Lapidot-Lefler, N., & Barak, A. (2015). The benign online disinhibition effect: Could situational factors induce self-disclosure and prosocial behaviors?. Cyberpsychology: Journal of Psychosocial Research on Cyberspace, 9(2).
- Suler, J. (2004). The online disinhibition effect. Cyberpsychology & behavior, 7(3), 321-326.
