Nysgerrige folk er magtfulde folk
Nysgerrige folk tør at udfordre status quo, fordi de konstant observerer, stiller spørgsmål og lærer. De virker til at have evnen til at opdage, modificere og skabe, og de træder ofte ind på ukendt territorium.
Nysgerrige folk er magtfulde folk. Omformulering af Albert Einstein: Du har brug for passion og nysgerrighed, ikke talent, for at skille dig ud. Magtfulde folk er udstyret med opmærksomhed og indre styrke. Det, der adskiller disse folk fra resten, er, at de altid er interesserede i de små detaljer, og de fokuserer på de store udfordringer.
Stephen Hawking definerede nysgerrighed som “viljen til aldrig at give op”. Det handler om at se op på stjernerne, og ikke ned på dine fødder. Forsøg at tillægge en mening til det, du ser, og undr dig over, hvad der får universet til at eksistere. Ligeledes, beskrev Hobbes denne kompetence som en “mental lyst”, og Victor Hugo beskrev det som en “form for mod”.
Der er adskillige forklaringer på, hvad nysgerrighed er. Dog, er der kun en af dem, der indeholder dets sande essens. Den minder dig om, at det er grundlaget for læring og fremskridt hos menneskelige væsener.
Dets effekt og dets primære impuls hos børn er essentiel for at fremme deres psykologiske udvikling og deres daglige gnist. Nysgerrighed er den motor, der gør det muligt for dig at opretholde din entusiasme for viden.
“Kuren mod kedsomhed er nysgerrighed. Der er ingen kur mod nysgerrighed.”-Dorothy Parker-
Nysgerrige folk er anderledes
Hvad er så specielt ved nysgerrige folk? Altså, til at begynde med, er deres mest definerende karakteristika deres evne til at stille de spørgsmål, som ingen stiller. For eksempel, var Isaac Newton en fysiker, astronom, filosof, matematiker, opfinder og endda en alkymist.
Der var ingen grænser for hans passion for viden og nysgerrighed. Derfor, kom han op med lovene om bevægelse og konceptet med tyngdekraft, efter hans berømte heureka-øjeblik – da et æble faldt ned fra et træ og ramte ham.
Charles Darwin er et andet velkendt eksempel på grænseløs nysgerrighed. En af hans mest almindelige vaner var at skrive breve til videnskabsmænd rundt omkring i verden. Brevene indeholdte uendelige spørgsmål omkring planter, fugle, insekter, menneskelig adfærd, udtryk og følelser. Hvorfor sendte han dem? Fordi han bare var nødt til at vide det!
Disse to eksempler er, hvad videnskabsfolk definerer som en “tørst efter viden”. Det er en yderst udviklet form for motivation hos nogle folk, og det er veldefineret af de følgende processer.
Nysgerrige folk stræber efter viden og opdagelse
Nysgerrighed er en form for motivation, baseret på belønninger, som det er forsået inden for psykologien bag læring. Det er den følelse af at opleve noget uventet, at finde svaret på et spørgsmål og oplevelsen af at løse en gåde. Derved, er det udfordringen eller en langvarig tvivl, der bevæger en nysgerrig person.
Det er den samme konklusion, som et nyligt studie, udført af University of California og publiceret i tidsskriftet Cell, kom frem til. I dette, viste Dr. Matthias Gruber og hans kollegaer, at hjernen hos yderst nysgerrige folk fungerer anderledes. Deres dopaminergiske system har en højere intensitet og forbindelse.
Det viser, hvordan hjernen hos en nysgerrig person, i enhver alder, oplever tilfredsstillelse blot i processen med at lære. Det skyldes, at den trives i den spændende søgeproces, hvor udfordringer opstår, som bliver løst. Belønningscenteret og hippocampus er de to mest aktive områder hos disse folk.
Uden nysgerrighed mister mennesker deres vitale impuls
Donald W. Winnicott havde noget at sige omkring dette emne i 50’erne og 60’erne. Denne mand var en berømt børnelæge, der senere blev en betydningsfuld psykoanalytiker. Ifølge ham, forsvinder menneskers vitale impulser, såsom kreativitet, spontanitet og glæde, også, når de mister deres nysgerrighed.
Hvorfor sker dette? Altså, ifølge Winnicotts erfaring, skaber nogle folk en falsk identitet. Selvfølgelig, bliver de frustrerede væsener, lænket til deres rutine, uløste problemer og uhelede traumer. Egentlig, adskiller deres apati dem fra det lysende og autentiske selv, de skjuler.
Et utilfredsstillende liv dæmper enhvers potentiale, og deres motivation daler, sammen med deres humør og deres nysgerrighed.
Forbind dig med din nysgerrighed igen
Alle er kreative og gemmer på store, mulige opdagelser i dem selv. Dog, svækker din daglige rutine ofte din sjæl i overensstemmelse med din kulturs design. Det er, fordi folk, der kan udfordre status quo, det konventionelle og det, de fleste tager for givet, er ret farlige.
Det hele er dog bedre, når du kan åbne for dine saner og opleve det hele. Du skal finde ud af, hvad du kan lide, og gå efter det. Hvad vækker din passion og dine interesser? Ville det ikke være bedre at se verden gennem dit indre barns linser og blive henrykt endnu engang over dine opdagelser?
For eksempel, kan du, på nuværende tidspunkt, finde svar på enhver tvivl eller ethvert spørgsmål, du måtte have, ved hjælp af online søgemaskiner. De svar, du får gennem din egen udforskning, er dog mere værdifulde.
Du skal fodre din nysgerrighed gennem research, rejser, at møde nye folk og bruge kritisk og divergerende tænkning. Afslutningsvis, skal du vågne op og genoprette din motivation.
Derfor skal du se op på stjernerne, ligesom Hawking råder dig til. Kurer din kedsomhed med nysgerrighed, ligesom forfatteren, Dorothy Parker, gjorde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gruber, M. J., Gelman, B. D., & Ranganath, C. (2014). States of Curiosity Modulate Hippocampus-Dependent Learning via the Dopaminergic Circuit. Neuron, 84(2), 486–496. https://doi.org/10.1016/j.neuron.2014.08.060