Nogle spændende fakta om ensomhed

At være alene kan være et tveægget sværd. Nogle gange nyder man det, og andre gange undgår man det.

Ensomhed og at være alene kan have forskellige betydninger for os. Nogle elsker det, og andre hader det. I midten er der dem, der mener, at det nogle gange er godt at være alene og andre gange at nyde selskab. Men at være alene er én ting, og at føle sig ensom er en anden.

En af de mærkelige kendsgerninger om ensomhed er faktisk, at den ikke afhænger af antallet af venner, men af kvaliteten af båndene. Dette er en kendsgerning, som er velkendt af berømte eller magtfulde personer, der altid er omgivet af mennesker, som de opretholder overfladiske relationer med.

Som mennesker er vi af natur sociale, men graden af omgængelighed varierer meget afhængigt af det enkelte individ og dets omstændigheder. Nogle mennesker lever endda alene, men det betyder ikke, at de har mistet essensen af at være menneske.

Lad os se på nogle spændende fakta om ensomhed.

Ensomhed, der er selvvalgt og nydes, er et tegn på følelsesmæssig modenhed.

Hvem føler sig mest alene?

Et spændende faktum om ensomhed er antallet af stereotyper, der omgiver den. Faktisk tror næsten alle, at de, der føler sig mest ensomme, er ældre voksne. BBC’s Loneliness Experiment viste imidlertid, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

Selv om der ikke var tale om en videnskabelig undersøgelse som sådan, kom det overraskende resultat frem, at unge mennesker føler sig mere ensomme end ældre mennesker. Faktisk viste undersøgelsen, at kun 25 procent af folk over 75 år sagde, at de følte sig ensomme. I modsætning hertil følte 40 procent af de unge mellem 16 og 24 år sig ensomme.

Selv da deltagerne i alle aldre blev spurgt, hvornår de havde følt sig mest ensomme i deres liv, hævdede flertallet, at det var i deres ungdom. Måske skyldes det, at overgangen fra ungdomsårene til det unge voksenliv falder sammen med en individualiseringsproces, hvor man generelt giver afkald på familiebåndene. Det kan opleves som en følelse af stor ensomhed.

Den sociale isolations negative side

Social isolation skader og skaber lidelse, når den ikke er selvvalgt. En undersøgelse fra 2011 viste, at ufrivillig social isolation får kroppen til at opføre sig, som om den bliver truet. Det øger blodtrykket og udløser reaktioner på fysisk og psykologisk stress.

Samme undersøgelse viste, at social isolation øger risikoen for hjerte-kar-problemer. Desuden mindsker den immunsystemets effektivitet, hvilket øger risikoen for infektioner. Faktisk har vacciner vist mindre effektivitet mod influenza hos personer, der oplever uønsket ensomhed.

Andre undersøgelser viser, at kronisk ensomhed øger risikoen for tidlig død med op til 14 procent. Virkningen af denne situation er endda blevet sammenlignet med virkningen af langvarig tobaksbrug. Et andet spændende faktum er, at mennesker, der føler sig ensomme, opfatter kulde mere intenst.

Uønsket ensomhed har både fysiske og psykologiske virkninger.

Andre spændende fakta om ensomhed

Et positivt aspekt af ensomhed er, at mennesker i denne tilstand har vist sig at være mere empatiske end andre. De har en stor evne til at forstå andre menneskers smerte og oplever en naturlig solidaritet med dem, der lider. Derfor har de en tendens til at få bedre venner end dem, der er mere sociale.

Selv om ensomhed generelt opfattes negativt, er sandheden faktisk, at 41 procent af befolkningen mener, at tilstanden har flere positive aspekter, som det fremgår af den BBC-undersøgelse, der er nævnt ovenstående.

Et af disse positive elementer er, at det letter introspektion og giver mulighed for en større forbindelse med os selv. På samme måde er ensomme mennesker mere tilbøjelige til at danne meningsfulde bånd med andre, hvis de får mulighed for det.

De tilgængelige data viser, at mennesker, der vælger at være alene, er mere sammenhængende i deres beslutningstagning, mere rolige og bedre til at sætte grænser over for andre. Desuden dømmer de andre mindre og er mere loyale. Faktisk er frivillig ensomhed for mange et synonym for både frihed og autonomi.