Nogle mennesker er som Buridans æsel

Lige nu tænker du måske:  Hvad i alverden er Buridans æsel? Siden oldtiden har mennesker gjort disse pelsede  venner til hovedpersonerne i historier. Børnefortællinger har især gjort det og har bragt cikader, myrer, grise og selvfølgelig æsler til live.

Buridans æsel er hovedpersonen i en middelalderfortælling, som forsøgte at angribe fornuften som den eneste kilde til viden. Helt konkret var denne historie en kritik af den rationelle demonstration af Guds eksistens frembragt af Jean Buridan. Men den kan også fungere som et angreb på alle andre, der har forsøgt det samme. I denne artikel vil vi bruge den på en anden måde, men først skal vi høre fortællingen om dette historiske æsel.

Fortællingen om Buridans æsel

Det var ikke et særligt æsel. Det sjove ved denne historie er den situation, som æslet befandt sig i. Der findes mange forskellige versioner. Nogle siger, at æslet befandt sig lige midt i mellem to bunker hø. Med samme afstand til begge bunker. Andre siger, at det stod mellem en bunke hø og en spand vand. Det, lignelsen siger, er, at æslet var et meget rationelt væsen. Og fordi han ikke kunne beslutte sig mellem den ene bunke eller den anden, blev han, hvor han var, og endte med at dø af sult. 

Hvor absurd, ikke? Tjo, og lige så absurd som det måske virker, så kender du sikkert nogen, der minder lidt om Buridans æsel. Du har måske selv haft æslets mentalitet på et tidspunkt. Når tiden kommer til at tage en beslutning, er de muligheder, vi har, typisk ikke i den samme afstand fra os. Men de virker måske lige attraktive i dine øjne.

Hvad sker der så? Vi begynder at undersøge det nærmere, kigger på for og imod og… Ved du, hvad der ellers sker ret tit? En af de to muligheder forsvinder. Og i værste tilfælde forsvinder de begge. Så står vi tilbage med ingenting. Som vi har sagt, så er ubeslutsomhed mulighedernes største tyv. 

Folk, der er som Buridans æsel

Som vi sagde i begyndelsen, så blev denne historie skabt for at kritisere den overvejende brug af fornuften som et middel til at komme gennem livet. Det er disse overdrevent rationelle mennesker, som bliver fanget i paradokser, der minder om det, vores kære æsel befandt sig i. Og det værste er, at de ofte ender ud på samme måde.

Andre gange gør de ikke, men ikke fordi de endelig har taget en beslutning. Det er, fordi tiden eller andre personer har taget valget for dem. Og det gør de ved at fjerne en af mulighederne. Som en gruppe er deres adfærd også karateristisk. Folk, der er som Buridans æsel, vil aldrig være dem, der vælger mellem to valg, der er lige attraktive. Men det er dem, der, når en anden har taget valget, vil trække i den modsatte retning. Så folk, der er som Buridans æsel, er stationære af natur. De er gode til at “torturere folk” i de typer gruppesituationer, vi har beskrevet.

De mennesker, der har denne slags personer omkring sig, ender op med at tolerere dem. De giver dem også mindst muligt antal beslutninger eller valg. De frygter, at den anden person måske lider af en mental blokering eller kommer ud for et rationelt kollaps. På den anden side plejer dette også at være de mennesker, som andre går til for at tale om deres problemer. Det er, fordi de har visse analytiske forståelsesevner, der er meget udviklede. De vil kunne evaluere situationen på en detaljeret og overordnet måde på kort tid.

Rationalitet i den virkelige verden

Dette ved virksomheder også. De leder efter visse typer til at tage beslutninger og en anden type til at have overblikket over, hvad der sker i situationer. Og det samme sker med politikere. Nogle af dem er gode til at diagnosticere virkeligheden. Men senere fryser de totalt, når de skal tage beslutninger og forandre den virkelighed.

Et eksempel på, at rationalitet bliver skubbet mod grænsen, kan findes hos en af de mest karismatiske karakterer i tv, Sheldon Cooper. Faktisk er det ham, som sammenligner sig selv med Buridans æsel i en scene i The Big Bang Theory. Vi vil ikke fortælle dig om scenen, da vi ikke kan lide spoilere. Men du kan se den i den syvende episode af den tiende sæson.

Vi bevæger os væk fra det hvide lærred og hen til omklædningsrummene i en af verdens mange tøjbutikker. Der vil vi helt sikkert finde den person, der går ind i omklædningsrummet med to stykker tøj. Men de ved godt, at de kun har råd til et af dem. Denne type person har evnen til at drive deres venner til vanvid, uanset hvor tålmodige de end er.

Kritikere af dette paradoks påstår, at menneskers beslutninger sjældent er de samme som dem taget af vores kære æsel. Det siger de, fordi menneskers beslutninger ikke er baseret på objektive værdiforskelle. I stedet er disse beslutninger baseret på den subjektive opfattelse af forskellen i værdi. På trods af det vil vi alle fortsætte med at møde mennesker, som, når de står over for to valg, aldrig vil kunne beslutte sig. Selv ikke hvis de havde en klar favorit.