Neuroner: Hvad er de og hvordan fungerer de?
Neuroner er de grundlæggende funktionelle enheder af dit nervesystem. Vores adfærd og opfattelser afhænger af måden, hvorpå vores neuroner virker og interagerer med deres “ledsagere”. Disse små nerveceller er det, der udgør den biologiske del af vores psykologi. De er grundlaget for alle vores følelser og tanker.
Før vi går videre, er der en ting, du skal vide: Alle neuroner har samme genetiske information som resten af cellerne i din krop. De har også de samme grundlæggende elementer i deres struktur (membran, kerne, organeller osv.).
Det, der gør dem så specielle i forhold til andre celler, er det sted, de befinder sig i vores neurale netværk. Dette gør det muligt for dem at udføre grundlæggende processer, såsom at modtage, behandle og afsende oplysninger.
For at forstå, hvad en neuron er, skal vi lære mere om dens struktur og dens synaptiske funktioner. Begge disse ting vil hjælpe dig med at forstå, hvorfor de grupperer sig sammen på den måde, de gør, og hvordan de sender information gennem hele din hjerne. Så i dag skal vi tale mere om strukturen af en neuron og en synaps.
Neuroner og deres struktur
Selv om der er mange typer neuroner med forskellige strukturer, er der stadig nogle fælles elementer. Den normale struktur består af tre grundlæggende dele: Somaen, dendritterne og axonen. Denne sammensætning hjælper dem med at opfylde deres roller som forbindende og informationsledende enheder.
Før vi forklarer disse tre dele, er det også værd at nævne en underlig ting vedrørende en neurons membran. Denne er ikke gennemtrængelig, på samme måde som membranen af de andre celler i din krop.
Det er faktisk det, der gør det muligt for neuronen at reagere på omkringliggende stimuli. Derfor kan den elektriske impuls skabt i en neuron bevæge sig ud til andre celler eller væv.
De forskellige dele i en neuron
Den centrale del af en neuron er somaen. Det er her, hvor al metabolisk aktivitet sker. Somaen er der, hvor neuronernes kerne findes, sammen med andre mikrostrukturer og cellulære organer, der holder neuronerne i live.
Dendritterne er de grene, der kommer ud fra somaen, og som får dem til at ligne et træ. Disse er primært der, hvor informationsmodtagelsen sker. Dendrit-træer har gafler, der forbinder en neuron med axonerne i andre neuroner og gør, at de kan kommunikere med hinanden.
Neuroner kan transmittere information, fordi dendritterne har neuro-receptorer langs deres membraner. Selv om kommunikationen hovedsageligt er axon-dendrit, kan der også være andre slags (axon-axon eller axon-soma).
Axonen kommer ud af somaen fra den bredere del, som vi kalder “axon hillock.” Denne inkorporerer de oplysninger, der opfattes af neuronen, så den kan overføre det til andre neuroner senere hen. I enden af en axon finder vi axon-terminalerne. De forbinder en neuron til andre neuroners dendritter.
Synapser eller neural kommunikation
Når du har forstået, hvordan neuroner er struktureret, kan du derefter forstå, hvordan de kommunikerer med hinanden. De kommunikerer med hinanden gennem synapser. Kommunikationen sker som regel gennem en axon-dendrit-forbindelse, men som vi nævnte, kan det også ske på andre måder.
På et morpho-funktionelt niveau kan kommunikationen enten ske gennem en kemisk eller en elektrisk synaps. Mens der er mange forskellige elektriske synapser, især i glat muskelvæv, er de fleste synapser i et pattedyrs nervesystem af den kemiske art.
Strukturer, som vi kalder connexin, er involveret i elektriske synapser. De er ioniske kanaler, der bringer neuroner sammen, og gør det muligt for en elektrisk strøm at løbe mellem dem.
Fordelen ved denne synaps i forhold til den kemiske art er, at den sender information meget hurtigere. Den dårlige side er, at informationernes kvalitet og kapacitet er meget lavere end med den kemiske art.
Med kemiske synapser er der tale om stoffer, som vi kalder neuro-transmittere eller neuromodulatorer (som dopamin). Den del af neuronen, der opbevarer disse stoffer, hedder axon-terminalen, og stofferne venter der, indtil de får ordren til at sprede sig.
Når de bevæger sig fra det interstitielle rum mellem to neuroner, hægter disse neurotransmittere sig på bestemte receptorer, der regulerer visse neurale aktiviteter. Vi har et stort udvalg af neurotransmittere, og hver enkelt af dem fungerer forskelligt, og har en specifik effekt i kroppen.
Et mere dybdegående studie af neuron-strukturer og synapser kan hjælpe med at forklare disse processer. Og takket være forskning har neurovidenskaben været i stand til at grave ret dybt ned i de neurale mekanismer indenfor læring, opfattelse, følelser og meget mere.
