Neuroæstetik: Når neurologi og kunst mødes
I århundreder har der været mange spørgsmål såsom “Hvad er kunst?”, “Hvordan opfatter vi skønhed?” og “Hvad definerer noget som smukt?”. Disse spørgsmål har inspireret til stor debat. For omkring 10 år siden ankom en disciplin, der kaldes neuroæstetik som et forsøg på at finde svaret på disse spørgsmål.
Den nylige række af undersøgelser ved navn NeuroKunst kombinerer viden og teknologi udvundet fra neurologi og kunst.
For mange kan det synes absurd at kvantificere og måle kunst. Formålet med denne trend er dog at finde de gængse pointer i alle kunstneriske værker. Videnskabsmænd stiler efter at finde ud af, hvad der sker i en persons hjerne, når de observerer en æstetisk genstand eller et kunstværk eller når en person skaber et selv.
Hvad er pointen med neuroæstetik?
Fra et biologisk synspunkt kunne det æstetiske respons være baseret på en specialiseret type af opmærksomhed. Denne særlige tiltrækning omhandler specifikke genstande, personer, farver, idéer osv.
Tiltrækning og afsky har spillet en grundlæggende rolle i vores udvikling og dets fordele kan bevises. For eksempel er vi tiltrukket til farver på sunde fødevarer. Og på samme måde kan vi ikke lide farverne på fødevarer, som ser dårlige ud, som for eksempel rådden frugt.
Vi er også mere tiltrukket til bestemte ansigter. Vi lærer at identificere de små bevægelser fra det andet køn, som vil hjælpe os med at reproducere succesfuldt.
På den anden side afhænger kunst af sanserne og disse afhænger samtidig af hjernen. På grund af det er der ingen tvivl om, at på et neurologisk niveau vil der være tegn i hjernen, der indikerer, at noget er behageligt for os.
Hvordan er det muligt?
De primære fund i feltet indenfor neuroæstetik har stammet fra forskellige typer af forskning. Som i mange områder observerede eksperter de første resultater ved at følge studiet af kognitive processer og personer med hjerneskader.
Neuroimaging-undersøgelser er også blevet udført, mens en person giver positive eller negative bedømmelser af et kunstværk. Og selvfølgelig mens de observerede andre typer af kunst, såsom dans, musik, maling osv.
Disse studier indenfor neuroæstetik gør primært brug af funktionel MR-scanning. Dette giver os mulighed for at indsamle informationer omkring de områder, som er aktivteret under en opgave og med hvilken intensitet. Der er også studier, som bruger fysiologiske teknikker, såsom elektroencefalografi.
Neuroæstetik: Forbindelsen mellem neurologi og kunst
Et studie udført i 2007 af et hold af neurologer prøvede at svare på spørgsmålet om, hvor vidt skønhed er fuldstændig subjektivt eller ej. For at gøre dette viste de frivillige billeder af skulpturer af klassisk kunst og kunst fra renæssancen, mens de var i en MR-maskine.
For det første viste de dem de originale billeder og derefter den samme skulptur men med modificerede proportioner.
Efter at have set dem blev de frivillige bedt om at sige, om de kunne lide dem eller ej og derefter lave en bedømmelse af proportionerne. Det, som disse forskere fandt frem til, var, at der ar en aktivering i insula, da de observerede de originale skulpturer. Dette område håndterer især abstrakt tænkning, beslutningstagning og opfattelse.
Da de sagde, de mente, skulpturerne var smukke, viste den højre del af mandelkernen en reaktion. Dette område af hjernen er vigtigt i bearbejdningen af følelser, især tilfredsstillelse og frygt.
Ifølge et andet studie er opfattelsen af skønhed og grimhed dog bearbejdet i det samme område (den præfrontale cortex) og varierer kun i intensitet af aktiveringen.
Ikke alt har med hjernen at gøre
Trods alt, handler alt ikke om hjernen. I opfattelsen af skønhed og tiltrækning til bestemte kunstneriske værker, er påvirkningen af kultur enorm. Det er derfor essentielt at tage de sociale og kulturelle sammenhænge med i overvejelserne, når man drager konklusioner om, hvad vi anser som værende smukt.
For eksempel observerede et studie indenfor neuroæstetik, at kunstværker vist til deltagerne, som var mærket med teksten MoMA (Museum of Modern Art), blev opfattet som smukkere end resten (hvis placering ikke var specificeret).
Der kan være mange kulturelle afgørende faktorer i neurologi og kunst. Men det spændende er, at to forskellige værker vil forårsage den samme effekt i hjernen på forskellige personer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Andreu Sánchez, C. (2009). Neuroestética: cómo el cerebro humano construye la belleza. Universidad Autónoma de Barcelona.
- Zaidel, D.W. (2015). Neuroesthetics is not just about art. Frontiers in Human Neuroscience, 9(80), 1-2.
