Vores neurale arkitektur for intelligens, og hvordan vi kan styrke den
Hvordan tror du, at hjernen hos en person, der er genial og har et højt potentiale, ser ud? Mange tror, at disse mennesker har mere grå substans. Teorien om intelligensens neurale arkitektur hævder imidlertid, at de mest effektive hjerner faktisk er mere plastiske. Det betyder, at de har en stor evne til at omkonfigurere sig selv i lyset af nye oplysninger.
Fleksibilitet, konnektivitet, plasticitet og evnen til at opdatere overbevisninger og tankemønstre. Det er de virkelige nøgler til intelligent ræsonnement. For at forstå det skal du prøve at visualisere et øjeblik, hvordan hjernen fungerer. Forestil dig en stor skov. Alle dens grene er forbundet med hinanden, og jo flere forbindelser der er, jo smukkere og stærkere bliver området.
Tidligere blev det taget for givet, at intelligens udelukkende var placeret i regioner som f.eks. den præfrontale cortex. Ikke desto mindre ved vi nu, at der ikke er noget bestemt sted eller netværk, hvor vi udfører vores analyser og beslutninger.
“En persons intelligens kan måles på mængden af usikkerheder, som han kan bære.”
-Immanuel Kant
Vores intellekt har brug for hele hjernen for at give os mulighed for at handle og reagere på enhver udfordring og vanskelighed.
Intelligensens neurale arkitektur
Selv om det er et komplekst mål at forstå intelligensens neurologiske mekanismer, er det mindre komplekst at definere den. Det drejer sig om vores evne til at løse problemer. Faktisk er det den mentale evne, der gør det muligt for os at forstå virkeligheden og træffe beslutninger i overensstemmelse med hver enkelt situation eller udfordring, som vi møder.
Det betyder at tænke abstrakt, men også at relatere data til vores erfaringer og endda at forstå komplekse idéer. Teorien om flere typer intelligens passer ikke her. Det skyldes, at der ud fra et neurologisk synspunkt kun er én intelligent adfærd. Det er den, hvormed vores hjerne gør det muligt for os at tilpasse os til vores omgivelser på en effektiv måde ved at overvinde forhindringer.
Det er denne evne, der har gjort det lettere for os at placere os selv over resten af de levende væsener og så at sige at være en fuldstændig biologisk succes. Men hvordan har vi opnået det? Hvordan former vores hjerne så effektive kognitive processer?
I nogen tid har videnskaben nu forsøgt at forstå intelligensens natur og mekanismer. Dens mål er intet andet end at skabe en mere avanceret kunstig intelligens. Også for at designe mere nyttige uddannelsesprogrammer samt opnå en dybere forståelse af alt fra sygdomme til neuropsykiatriske lidelser.
Neuroplasticitet er nøglen
Hjernens neuroplasticitet er det, der gør det muligt for os at ændre vores vaner eller forudbestemte viden for at skabe nye neurologiske forbindelser, når vi lærer eller udvikler nye færdigheder. En “plastisk” hjerne er en hjerne, der ændrer sig selv på baggrund af hver enkelt oplevelse. Den opdaterer sig selv og skaber nye netværk og nye tankeveje.
Intelligensens neurale aktivitet vil altid tage udgangspunkt i principperne om fleksibilitet og kontinuerlig transformation. Kun når vi er i stand til at opdatere vores viden og kassere det, der ikke længere er nyttigt, for at udvikle nye koncepter og tilgange, opbygger vi en effektiv, dygtig og intelligent hjerne.
Flydende intelligens og krystalliseret intelligens: Netværk, der opbygger vores kognitive kompetence
Raymond Cattell udviklede en værdifuld teori, der den dag i dag stadig er fuldstændig gyldig. Faktisk er hans begreber flydende intelligens og krystalliseret intelligens grundlæggende for neurovidenskabens verden.
- Den første henviser til de mentale operationer, som vi bruger til at løse nye problemer uden nogen forudgående viden.
- Den anden er næret af vores kultur, uddannelse og tidligere erfaringer. Det er den, vi anvender til at løse familieproblemer.
En undersøgelse foretaget af det neurovidenskabelige laboratorium ved University of Illinois hævder, at intelligensens neurale arkitektur styrer begge processer.
Den krystalliserede intelligens gør brug af neurale netværk, der arbejder automatisk, genkender mønstre og relaterer dem udelukkende til vores tidligere viden. På den anden side bruger flydende intelligens mere dynamiske, plastiske og adaptive neurale netværk. Dens aktivitet er mere kompleks, da den ikke udelukkende er baseret på det, der allerede er lært. Derfor gør den brug af flere hjerneområder.
Både de neurologiske netværk, der udgør den krystalliserede intelligens, og de netværk, der driver og opbygger den flydende intelligens (mere fleksibel og dynamisk), opbygger den generelle intelligens.
Intelligensens neurale arkitektur hævder, at effektive hjerner er mere geniale
Hvad mener vi helt præcist, når vi taler om hjerner eller “geniale hjerner”? Her er teorien om intelligensens neurale arkitektur yderst nyttig af flere grunde.
For det første fordi denne teori fortæller os, at den menneskelige hjerne er designet med henblik på effektivitet. Med andre ord til at reagere hurtigt på enhver stimulus, ethvert problem, enhver omstændighed og enhver udfordring.
For det andet fungerer hjernen som en helhed. Intelligens ligger nemlig ikke kun i ét område som f.eks. de præfrontale regioner. Faktisk bruger vi flere neurale netværk, som orkestrerer både flydende og krystalliserede intelligensprocesser.
Geniale hjerner er dem, der gør brug af stor kognitiv effektivitet og fleksibilitet.
Sådan bliver du klogere
Du kan forbedre dine mentale funktioner gennem læring og kognitiv stimulering eller motion. Det vil dog ikke pludselig give dig en højere IQ (intelligenskvotient). Du skal f.eks. huske på, at flydende intelligens næsten altid har en genetisk komponent. Til gengæld udløber den krystalliserede intelligens aldrig og kan udvides.
Hvordan kan du udvide den? Ved at lave mental gymnastik. Ved at træne din hukommelse, dine matematiske evner, din opmærksomhed og din refleksion. Også ved at lære sprog, spille musikinstrumenter, socialisere og læse. Afslutningsvis ved altid at bevare en kritisk og nysgerrig holdning til livet og til alt, hvad der omgiver dig.
Husk, at din hjerne er plastisk. Det betyder, at det er en god idé at lære nye ting og frem for alt at formidle dit velvære og din lykke. Der er ingen grund til at formulere en ny strengteori. Det er nok blot at være mere dygtig til at løse dine daglige vanskeligheder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Barbey, A. K. (2018). Network neuroscience theory of human intelligence. Trends in Cognitive Sciences, 22, 8-20.
- Barbey, A. K., Colom, R., Solomon, J., Krueger, F., Forbes, C., & Grafman, J. (2012). An integrative architecture for general intelligence and executive function revealed by lesion mapping. Brain, 135, 1154-1164.
- McDaniel, M. A. (2005). Big-brained people are smarter: A meta-analysis of the relationship between in vivo brain volume and intelligence. Intelligence, 33(4), 337-346.