Hvordan vores nederlag kan skabe succes for os
Nederlag er et ægte stigma i vores samfund. Fra barndommen er de blikke, vi får, når vi begår en fejl, meget lig dem, vi får, når vi opfører os dårligt. Så begynder vi selv at se på os på samme måde. I stedet for at være glade for at finde en forkert vej og komme over det, bliver vi vrede på os selv. Vi bander over os selv, og tristheden fylder os, som om det var den mest passende følelse for øjeblikket.
Denne måde at håndtere nederlag på får os til at fejle mere, fordi disse negative tanker ikke giver os plads til at lære af vores fejl.
Når vi ikke ser nederlag som noget positivt, lukker vi sædvanligvis vores sind, opgiver de projekter, vi havde og fortæller os selv, at vi er ubrugelige. Hvordan skal vi drage fordel af det, disse fejl prøver at lære os, hvis vi reagerer på denne måde? Hvordan skal vi lære, hvis vi forsøger at slette alt, der er gået af sporet?
Folk, der ikke accepterer nederlag eller ikke ved, hvordan man får gavn af det, er som regel mennesker med lav selvaccept. De har tendens til at efterstræbe perfektionisme i alt, de gør, og når de indser, at de ikke er perfekte og deres forventninger ikke opfyldes, giver de bare op og falder ned i absolut håbløshed.
Denne indstilling har ikke noget formål og betyder kun, at folk med stort potentiale og gode færdigheder holder op med at prøve i frygt for at fejle igen. Denne indstilling holder dem bare i deres komfortzone, og de vokser aldrig.
At vokse gennem nederlag
Den person, der aldrig oplever nederlag, er den person, der aldrig prøver. Han bliver bare der, hvor han ved, at risikoen er minimal. Men sandheden er, at disse mennesker længes efter et mere spændende liv med udfordringer eller efter mål at opnå. Det er ikke engang nødvendigt at opfylde disse drømme eller opnå succes…
… Det, der er mere nødvendigt end målet, er selve vejen derhen, at vågne hver morgen med motivationen til at forsøge at opnå vores mål.
Når vi holder op med at forsøge på grund af frygt for at fejle, så skaber vi selv dette nederlag. På den måde kan vi føle mindre smerte og stress på grund af den manglende angst, som vi ellers ville føle i en situation, der udfordrede vores evner. Men hvis vi er villige til at påtage os udfordringerne og angsten, vil livet få en langt mere levende farve.
Nederlag er langt fra en dør til opgivelsen af vores drømme. Nederlag skal derimod være signalet, der fortæller os, at vi vokser. Det skal være en indikator på, at vi udforsker nye veje, og at vi, takket være dette, vil forbedres og modnes og udvikle vores evner.
Det er rigtigt, vi ikke kan kontrollere vores nederlag i livet. Sandheden er, at hvis man vil opnå succes, skal man antage, at man vil begå fejl undervejs. Det, der er under vores kontrol, er evnen til at udholde det, der kan ske, og det er på denne måde, vi kan investere vores energi og opnå virkelig positive resultater.
Hvordan håndterer man et nederlag?
Et nederlag er ikke verdens ende. Det er blot et trin på stigen. Det er den ubestridelige bevægelse mod succes eller triumf i det pågældende område af vores liv. Derfor har nederlag flere fordele end ulemper. Alt, vi skal gøre for at indse dette, er at være opmærksom på, at vores nederlag ikke definerer os. De betyder blot, at vi ved næste lejlighed skal gøre tingene på en anden måde.
For at lære at håndtere vores nederlag bedre er det første skridt kompliceret, men vigtigt. At acceptere, hvad vi ikke kan ændre. Vi bør ikke beklage os eller brokke os over de kort, vi er blevet tildelt i livet. Disse kort bliver ikke delt ud igen, vi skal bare starte et nyt “spil”. Uanset resultatet, definerers vi ikke af den hånd, vi sidder med. Og vi kommer heller ikke til at spille med de samme kort hele tiden. Vi er ikke defineret af vores tanker eller af vores adfærd. Vi er meget mere end alt det. Vi er komplekse væsener, i konstant forandring, lærende og ledende efter muligheder for at forbedres.
Vi er værdifulde væsener, uanset vores fejltagelser, og ingen har den værdi, vi har.
At tilpasse sine forventninger
Det næste skridt er at tilpasse vores forventninger. Vi skal være meget klare omkring det “rigtige mig” og “det ideelle mig”. Det “rigtige mig” er den person, jeg er, intet mere, intet mindre. Jeg formes af mine personlige karaktertræk, evner, dyder, mangler og begrænsninger. Jeg ved, hvad jeg er. Jeg ved, hvad jeg kan og ikke kan gøre eller opnå.
Den “ideelle mig” er den person, jeg tror, jeg er, men i virkeligheden er det ikke mig. Hvis jeg har meget høje forventninger til mig selv og tror mere på det “ideelle mig” end på det “virkelige mig”, så vil jeg lide, når virkeligheden viser mig, at jeg skal tilpasse disse forventninger.
For at gøre dette skal jeg altid indse, hvem jeg er, idet jeg husker på, at jeg hverken er bedre eller værre end nogen anden person.
Til sidst skal vi lære at tolerere de frustrationer, som livet giver os. Vores projekter og drømme går ikke altid, som vi ønsker. Men det betyder ikke, at vi har lidt et nederlag. Vi skal bare acceptere, hvad vi ikke bryder os om. Herunder vores egne fejl. Lad os lære af dem, fordi det, vi får ud af dem, vil nære vore håb om at bevæge os fremad i verden.
