Når fornuft i virkeligheden viser sig at være frygt

Fornuft er en dyd, som fuldstændig gennemtrænger en persons personlighed. Når nogen dyrker fornuft, bliver den til en slags glorie omkring alt, de foretager sig. Aristoteles definerede den som det, der opfordrer til ordentlig og korrekt adfærd. Kirken betragter den, som en af en fire kardinaldyder hos mennesker.

Nu til dags har fornuft en lidt anden betydning. Vi associerer den mere med forsigtighed. Vi kalder nogen fornuftig, hvis de tænker, før de handler, eller hvis de undlader at gøre noget, fordi de mener, at konsekvenserne vil være dårlige. En fornuftig person kan måske også være mere langsom og forsigtig, hvis omstændighederne kræver det.

“Sommetider bliver vi nødt til at krydre fornuft med en smule vanvid.”

-Horace-

For lang tid siden troede folk, at der, hvor der var fornuft, var der også andre dyder. Men vi bliver nødt til at sige, at nogle gange beskriver ordet fornuft en mangel på beslutsomhed og motivation eller endda usikkerhed. Det er vigtigt at lære at skelne det ene fra det andet.

Positiv fornuft

Fornuft har en meget positiv side. Nøgleordet her er fremsynethed: at se noget før det sker. Det er ikke kun et gæt; det er en logisk fornuftsbeslutning. Det indebærer, at du reflekterer og evaluerer situationen for at udlede, hvor en bestemt handling vil føre dig hen.

Evnen til at være fornuftig og have fremsynethed er grundlæggende for beslutningstagning. Disse dyder baner vejen for succes og hjælper dig med at vælge rigtigt oftere. Det handler om strategisk problemløsning. Hvis du begår nogle fejl, vil fornuften være med til at gøre dem mere medgørlige.

Fornuft er det modsatte af impulsivitet. Fornuft er afgørende, når en beslutning eller handling indebærer en risiko eller fare. Den er en dyd tæt ledsaget af intelligens, refleksion og selvkontrol.

Overdreven fornuft og følelsesmæssig bearbejdning

Der er visse mennesker, som er forsigtige, men ikke nødvendigvis fornuftige. Fornuft inkluderer også evnen til at være modig, når omstændighederne er gunstige. Ellers taler vi ikke længere om fornuft, men mere om frygt.

Når fornuften når ekstremerne, er den ikke længere en dyd. Den bliver et følelsesmæssigt bearbejdningsproblem. Overdrevent fornuftige mennesker opfatter virkeligheden som en trussel. Som resultat deraf undgår de at ændre på alle de handlinger, som måske kan udløse en ubehagelig eller katastrofal mulighed. De afviser alt, som har med forandring at gøre. Det “fornuftige” valg er at holde sig til den verden, vi allerede kender.

Denne form for følelsesmæssig bearbejdning fører ikke til succes eller til at tage de rigtige beslutninger. Den fører til handlingslammelse. Helt at eliminere alle risici er trods alt næsten umuligt. Du er ikke engang 100% fri fra farer i din stue eller sovende i din seng. Loftet kan falde ned, et fly kan styrte ned, tyve kan bryde ind i dit hjem… Hvis du altid koncentrerer dig om mulige farer, så kommer du i bund og grund aldrig til at finde ro.

Fornuftig eller frygtsom?

Overdreven frygt manifesteres sommetider på forskellige underlige måder. En af disse består af overdreven perfektionisme. Perfektionister ønsker, at alt skal være stensikkert. De prøver at holde alt under kontrol og undgå at begå fejl under alle omstændigheder. Denne neurotiske adfærd kommer mere af frygt end af forsigtighed. Bagved denne adfærd ligger en slags paranoid forventning: hvis jeg lader nogen problemer være uløste, så vil det værste ske.

Endelig er der mennesker, der bruger fornuft som en undskyldning for passivitet. Disse mennesker er mere frygtsomme og forsagte end forsigtige. Der vil altid være nye situationer, som du ikke er forberedt på, men de byder på spændende muligheder for personlig udvikling. Hvis du siger “nej”, bare fordi du ikke er helt sikker på udfaldet, så siger du “nej” til selve livet.

Følelsesmæssigt sunde mennesker tager chancer. Men det betyder ikke, at de er uforsvarlige; de foretager sig forudsigelser og beregninger og planer. De ved, der aldrig vil være nogen garanti på absolut alting, de foretager dig.

Fornuftige mennesker ved også, at fejltagelser altid kan opstå. Men der er ingen behov for at være bange for dem, da de er en fantastisk kilde til visdom og erfaring. Fornuft er ikke frygt, men ansvarsfølelse.