Når følelser ikke bliver udtrykt, lider hjertet

Ingen kan kigge ind i sig selv og se tomhed. For selv et tomrum har en bund inde i hver og en af os. Vi er alle fyldt op af mennesker, stunder og små detaljer, som former os hver dag til at være de mennesker, vi er. 

Alle disse små ting har gjort os bedre i visse stunder i vores liv, også manglerne. For jeg kender mennesker, som har levet et liv med mangler. Og selv dét lyder som om, at det var fuldt. Det, som sker, er, at vi også er fulde af følelser, som kan skade os. Når de ikke bliver udtrykt, så kan hjertet ikke komme videre.

Lyt til dig selv, kom af med det, som skader dig

Hvis der er noget, som adskiller os fra resten af dyrene, så er det vores evne til at tale. Det talte ord er vores mest markante værktøj til at udtrykke os. Men det er også nogle gange den bedste kur, vi har til vores indre jeg. At tale er at sætte ord på det, vi føler, og give det plads i verden.

På denne måde er taknemmeligheden for at kunne udtrykke sig, én af de bedste ting til at få os til at have det bedre. At være i stand til at udtrykke det, som sårer én, lukke det ud og få det til at forsvinde. At udtrykke det, som vi føler, er en måde at befri os selv på.

På samme måde som vi køber en enkeltbillet til et sted, så er det at udtrykke vores følelser udgangen for alting, som ikke lader hjertet være lykkeligt. 

At sætte et skjold op vil ikke gøre dig stærkere

Når livet lukker en dør for os, så kan det få os til at miste os selv. Og den eneste måde at få kontrollen tilbage på er ved at lytte til sig selv. Skrig, hvis det er nødvendigt.

Vi ved, at vi græder, lider og endda hader os selv nogle gange. Som om det er vores skyld, at vi er afskærmede. Som om der var noget større end os selv, som fik os til at holde os tilbage og bandt vores hænder. Vi kan ikke rigtigt definere det, men det er derude.

Ligesom overskriften siger, så lider hjertet, når smerte ikke udtrykkes. Det lider, fordi alting stadig er indeni. Som om vi har nåle i vores hænder og skader os selv, hver gang vi rører ved os selv.

Men vi bemærker ikke, at vi har et indre jeg, som kan overvinde alt. Det, som vi glemmer, er, at et menneskes hjerte har brug for at komme ud en gang imellem. Det har brug for, at vi åbner vinduerne og lytter til det, så det kan heles og tage sig af os. 

Det sværeste smil at udtrykke er hjertets smil

Når vi ikke tillader hjertet nærhed, men så åbner op overfor andre mennesker og verden, så oplever vi lettelse og løbende fremgang. Vi vil opleve sådan en behagelig følelse, at vi i fremtiden vil prøve at opføre os på en lignende måde.

Når man begynder at bevæge sig fremad lidt efter lidt, så ser man, hvordan smilet langsomt tegnes på ens ansigt. Dette smil, og det ved man bedre end nogen, har kostet rigtigt meget. Men nu føles det bedre end noget andet. Det har kostet tårer, lidelse og en masse personligt slid at opnå det. 

Vi er kommet af med de mørke farver inde i os. Og når dette sker, så ser vi atter regnbuen. Ligesom når det regner, fordi det bliver nødt til at regne, for at vi kan se den bedste udgave af himlen. 

Sagt på en anden måde, så er det sværeste smil at udtrykke hjertets smil. For hvis det ikke udtrykkes, så er der noget inde i os, som ikke lader vores sande  essens skinne igennem. Når man udtrykker det, så opdager man, at man burde elske sig selv, og at verden er der for at blive nydt uden forhindringer eller storme.