Myten om Dionysos, guden over vin og nydelse

26 februar, 2020
Myten om Dionysos adskiller sig fra de fleste historier, idet den mangler de ekstremt tragiske aspekter af andre mytologiske figurer. Derimod er han en gud, som skaber morskab, vitalitet og ekstase gennem både vin og passion.

Myten om Dionysos – også kendt som Bakkus i romersk mytologi – beretter om en vital, morsom halvgud, som altid var klar på en fest. Han anses som guden over vin og nydelse, fertilitet og ligeledes var han inspiration til rituel ekstase.

Der findes to variationer af oprindelsen til denne myte. Den første version af oprindelsen af Dionysos er, at han var søn af Zeus, guden over alle guder, og Persefone, dronningen af underverdenen. 

Hera, Zeus´ jaloux kone, drog ud for at slå barnet ihjel. For at kunne gøre det, hidkaldte hun titanerne, som lokkede drengen med legetøj. Han fulgte efter dem og titanerne dræbte ham, skar ham i småstykker, kogte og spiste ham.

Zeus, som elskede sin søn betingelsesløst, hævnede sig og lod lynet slog ned i titanerne. Han så, at Dionysos´ hjerte ikke var blevet spist, så han brugte dette til at genoplive ham.

Legenden siger, at mennesket blev født ud af titanernes aske. Fordi titanerne havde spist Dionysos, bærer alle mennesker nu både på Dionysos´ nydelsessøgende natur, samt titanernes aggression.

Maleri af guder

Andre versioner af myten om Dionysos

Den anden version af myten om Dionysos, og muligvis den mest populære, begynder med en smuk prinsesse ved navn Semele.

Zeus forelskede sig i hende ved første øjekast og tog skikkelse af et menneske for at kunne besøge hende. Snart vandt han hendes hjerte og forførte hende. Hun blev gravid, hvilket er grunden til, at Zeus besluttede sig for at fortælle hende, hvem han i virkeligheden var.

Også i denne version spiller Heras jalousi en rolle. Da hun opdagede sin mands utroskab, tog hun ligeledes skikkelse af et menneske og introducerede sig som en ammehjælp til Semele.

Hun lokkede Semele til at fortælle, hvem der var fader til hendes børn. Hera foreslog derpå Semele, at Zeus måske ikke var den, han udgav sig for, hvilket gjorde Semele bekymret og fuld af tvivl.

For at være helt sikker bad Semele Zeus om at vise sig som en Gud i stedet for et menneske. Den store olympiske gud havde lovet hende altid at gøre, hvad hun bad om, så han kunne ikke sige nej.

Dermed forvandlede han sig til lyn og torden. Desværre blev prinsessen til aske og døde, eftersom en dødelig ikke kan overleve at se en guds kræfter. Dionysos, som lå i Semeles livmoder, blev reddet af Zeus, idet han syede ham ind i sit ben.

Tegnning af gravid med støttende damer omkring sig

En glad Gud

Myten om Dionysos fortæller, at Zeus betroede sin søn til at blive plejet af Ino, den afdøde prinsesses søster, og hendes mand. Hera var dog stadig jaloux og gjorde hvad hun kunne for at gøre livet svært for adoptivforældrene.

Konsekvensen var, at Zeus besluttede at forvandle Dionysos til en ged og give ham til Hermes, som overlod hans opdragelse til nymferne.

Nymferne og Silenus, en gammel, ofte fuld mand, som havde evner indenfor spådom, opdragede Dionysos. Han voksede op og blev en mand rundt om nymferne, Silenus, satyrer og mænader.

Dionysos var en glad, sjov og dynamisk ung mand. Det var ham, som fandt ud af at fermentere druer og dyrke vin. Senere rejste han vidt og bredt, for at lære andre om kunsten at lave vin.

Dionysos havde store oplevelser på sine rejser. Den mest berømte er, da han var på kysten; pirater kidnappede ham, fordi de troede, han var en prins, så de ville kunne få løsepenge. De kunne ikke forestille sig, hvad der kunne ske!

Kvinde holder stort vinglas

Dionysos og vinkulten

Da  piraterne forsøgte at binde Dionysos, ville ingen af rebene forblive bundet. Derpå forvandlede guden sig til en løve og lavede en lyd, som gjorde piraterne vanvittige. I panik kastede de sig i havet, og Dionysos forvandlede dem senere til delfiner.

Ifølge denne legende er delfiner faktisk angrende pirater, hvilket er grunden til, de hjælper folk, som er strandet eller kæntret med skib.

Dionysos giftede sig med Ariadne, da han fik medlidenhed med hende, efter at hun var blevet forladt på en øde ø af en minotaur. Senere, da han havde undervist menneskene i at lave vin, bad han om at måtte komme til Olympen. Dionysos er med i en lang række myter og var en meget vellidt Gud blandt grækerne.

Han ønske om at besøge Olympen blev opfyldt, men før han kunne blive genforenet med de andre guder, drog han ned til underverdenen for at hente sin mor, Semele, som derefter blev til et stjernebillede. Dionysos forbindes med fest og farver, ekstase, teater, fornøjelse og nydelse.

Detienne, M. (2009). Dioniso a cielo abierto. Un itinerario antropológico en los rostros y las moradas del dios del vino. Lingua, 16, 00.