Mowrers to-faktor teori: Sådan fungerer din frygt

At forstå de mest basale dynamikker bag angst kan bidrage til at gennemskue din værste fjende.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Fobier, angst og lammende pinsler… dynamikken bag frygt er slet ikke så mystisk, som du måske tror. Lær om den og Mowrers to-faktor teori sammen med os!

Selvom Mowrers to-faktor teori blev fremlagt i 1939, er det stadig en af de mest interessante modeller, af to årsager. For det første forklarer den mekanismen bag frygt, og hvordan angst og fobier opstår. Den anden grund er, at den giver et værdifuldt udgangspunkt for at håndtere mange af de manifestationer, i hvilke frygt begrænser vores velvære.

Når man taler om angst, handler det om frygt og smerte. Ingen dimension er så kompleks som selve frygten. Og det i en sådan grad, at digteren Horacio sagde, at den, som lever i frygt, bliver aldrig fri. Få udsagn er så sande som dette. Men intet er så karakteristisk for mennesket, som det at holde fast i bekymringer og frygt.

Det giver trods alt mening, eftersom de er en del af menneskets natur, og fungerer som overlevelsesmekanismer. Men i nogle tilfælde kan de dog sætte et menneske i en invaliderende tilstand. Hvis du ikke var klar over det, så styrer panikangst, tvangstanker og fobier dagligdagen for tusindvis af mennesker, og afholder dem fra at føre en normal tilværelse.

Sådan en tilstand er krævende og belastende, og svær at forklare for dem, der ikke selv oplever det. At forstå de mest basale dynamikker bag angst kan bidrage til at gennemskue din værste fjende. Lad os dykke lidt dybere ned i dette emne.

Mowrers to-faktor teori: Hvad består den af?

Denne teori blev fremført af Orval Hobart Mowrer i 1939. Den amerikanske psykolog og psykologiprofessor ved Illinois Universitet er mest kendt for sine studier af adfærdsterapi. En af hans interesser var at forstå, hvor fobier kommer fra, og hvorfor de er så svære at fjerne, når først de er opstået.

Det er for eksempel ret nytteløst at forklare en person, som er bange for at flyve, at risikoen for at dø, mens man krydser en vej, er større end i en flyulykke.

Hjernen hænger fast i bestemte idéer, og bevarer dem over tid, indtil de fuldstændig ændrer vores adfærd. På dette område var Mowrer en pioner. Faktisk kastede han lys over mekanismerne bag mange angstprocesser.

Ifølge Mowrers to-faktor teori stammer frygt, fobier og angstlidelser fra to faser:

• Forestil dig en person, som har behov for at kontrollere alle aspekter af sit liv, er kontrollerende og meget krævende. Pludselig skal vedkommende for første gang om bord på et fly, og indser, at han eller hun ikke er herre over den situation.
• Personen begynder at føle sig fanget og fastbundet højt over jordens overflade, og det udløser et panikanfald. Som en konsekvens er personen nu ude af stand til nogensinde at gå ombord på et fly igen.
• Og ikke nok med det, men nu er frygten endnu større. Personen er skrækslagen for at tage på ferie eller på forretningsrejse. At blive tvunget til at stige ombord på et fly igen forstærker angsten endnu mere.

I ovennævnte eksempel kan du se de to dimensioner, som definerer Mowrers to-faktor teori. Lad os uddybe dem.

Fase 1: Klassisk betingning

Dr. Orval Hobart Mowrer koncentrerede sin forskning om behaviorisme. Af den årsag slog han fast, at den første proces der baner vejen for fobier og mange angstlidelser er klassisk betingning.

• Individet omdanner en neutral og harmløs stimulus (en flyvemaskine, edderkop, arrangement på arbejdet, fyldt supermarked etc.) til en ubehagelig eller traumatisk stimulus.
• For eksempel: “Lige siden jeg havde en dårlig oplevelse med mine kolleger har jeg syntes, det var meget svært at stå op, gøre sig klar, og tage på arbejde. Det sted er blevet et mareridt for mig”.
• Som du kan se, oplever personen noget tilsyneladende normalt på en ubehagelig måde i denne fase.

Fase 2: Instrumentel betingning

Efter at have været udsat for klassisk betingning (en bestemt stimulus tillægges en ubehagelig konnotation), skulle det være nok bare at undgå den situation, og vende tilbage til normaltilstanden. Men når det drejer sig om fobier og angst, arbejder hjernen på en anden måde.

Det er her, den anden fase, instrumentel betingning, kommer ind i billedet.

Lad os tage eksemplet med arbejdspladsen. Hvis personen blev mobbet af kollegerne, ville det være mere end nok bare at forlade jobbet for at standse lidelserne, ikke?

• Ikke rigtigt. Sådan er det ikke altid. Det kan være meget mere komplekst. For eksempel kan hvilken som helst arbejdsplads fremkalde minderne fra den gamle oplevelse.
• “Når jeg husker alt, hvad der er sket, er det umuligt for mig at vende tilbage til arbejdet. Min hjerne kobler ethvert job sammen med det, jeg oplevede dengang.”
• Med denne adfærd opnår man kun at forstærke frygten. Der er en skræmmende stimulus ⇒ man undgår det ⇒ man undgår også alt, hvad der kan minde om den oprindelige stimulus ⇒ frygten vokser sig større.

Altså undgår personen ikke blot den oprindelige afskrækkende stimulus, men alt, hvad der kunne minde om den.

Hvordan kan Mowrers to-faktor teori hjælpe dig?

Mowrers teori viser den irrationelle baggrund, som mange typer af frygt har, og hvordan den afholder mennesker fra at have et normalt liv. Til at begynde med er det fint at flygte fra det, der gør ondt, fra det, der virker som en reel trussel.

Men meget frygt og mange fobier er ikke logiske, og garanterer ikke vores overlevelse. Tværtimod gør nogle former for frygt ikke andet, end at forhindre vores trivsel.

Eksponeringsterapi kan være meget velegnet til at håndtere denne slags psykologiske tilstande. Det er altid et godt skridt at eksponere sig for den skræmmende, fo biske stimulus, og rationalisere denne frygt. På samme måde er kortvarig, strategisk terapi også en god ressource til at fjerne alt det, der begrænser dig, og efterlader dig nedsunket i din frygt.

Det er dit ansvar at bekæmpe din angst. Gør brug af de redskaber, du har til det.