Den moralske licens - Hvordan bliver den brugt?
Den moralske licens er en slags kredit, folk samler sammen. De kan anvende den på mange overraskende måder for nu at sige det mildt.
Hvem vil ikke anse sig selv for at være et godt menneske? Det er, fordi det er vigtigt at opretholde et positivt selvbillede. Så hvad er det lige, der driver en person til at foretage sig ting, der er amoralske? Jo, selv-licens, også kendt som den moralske licens, kan være en forklaring på det.
Logikken bag selv-licens er, at man godt kan tillade sig at gøre amoralske ting, fordi man har opført sig ordentligt i et stykke tid. Her er et eksempel: Hvor mange gange har du sagt til dig selv, “i dag har jeg gjort mig fortjent til noget slik,” efter at have trænet. Som du kan se, så består det af en retfærdiggørelse af noget slemt, så du ikke føler skyld.
Her er nogle undersøgelser over selv-licens, så du kan dvæle dybere ned i dette emne. Desuden vil du forstå, hvorfor nogle folk bliver så optaget af denne effekt.
“Dybden og styrken af den menneskelige karakter er defineret ved ens moralske reserver. Folk afslører kun dem selv fuldstændigt, når de er smidt ud fra deres normale betingelser for livet. For kun da er de nødt til at kunne falde tilbage på deres reserver.”
-Lev Trotskij-
Hvad siger forskningen om den moralske licens?
Effekten af den moralske licens, hvor moralen tillader en person efterfølgende at opføre sig amoralsk, har været genstand for mange eksperimenter. Flere psykologiske teorier for adfærd fremhæver ønsket fra mennesket om kognitiv konsistens i deres tanker, følelser og adfærd.
Et ret tilbundsgående undersøgelse i selv-licens taler om dette ønske om sammenhæng. Det foreslår, at folk, der opfører sig moralsk eksemplarisk, kan føle sig mere retfærdiggjorte ved at udføre ting, der kan stilles spørgsmål ved det moralske i (Merritt, Effron og Monin, 2010).
Undersøgelsen observerede, hvordan selv-licens fører til et bredt spektrum af uønsket adfærd. For eksempel udviste flere en skadelig attitude, efter at de kunne huske deres socialt ønskede ting, som de havde gjort tidligere.
Ifølge forskerne kan tidligere gode gerninger få folk til at føle sig frie til at engagere sig i uetisk eller problematisk adfærd, som de ellers ville have undgået af frygt for at være opfattet som amoralske.
En anden undersøgelse udført af Jessica Cascio og E. Ashby Plant i 2016 konkluderede følgende angående den moralske licens.
- Ved at gå foran med engagement i den moralske adfærd kan en person tillade sig at opføre sig amoralsk.
- Folk, der er gået foran med engagement i de moralsk acceptable gerninger, er mere racistiske.
- Mulig moralsk licens er sandsynlig takket være akkumuleret moralsk kredit. Med andre ord så har de gjort sig fortjent til det, fordi de har opført sig moralsk korrekt i fortiden.
- Fordomme skyldes moralsk adfærd.
At gøre sin moral ren ifølge den moralske licens
Et vigtigt bidrag til det, som videnskaben kender til moralsk licens, nævner, at det at nedskrive ens egen positive og negative sider kan få indflydelse på bidrag til velgørenhed. Det samme gælder for kooperativ adfærd i et fælles dilemma (Sachdeva, Iliev og Medin, 2009).
Baseret på disse opdagelser har de førnævnte forskere argumenteret for, at effekten af den moralske licens bedst kan forstås som en del af en bredere ramme for moralsk selvregulering.
En, hvori den indre balance for moralsk selvbedømmelse vil afgøre, om en vil vise moralsk eller amoralsk adfærd. Det vil afgøre de omkostninger, der er forbundet med prosocial adfærd også.
Kort sagt så mener forskerne bag dette projekt, at moralsk identitet får folk til at retfærdiggøre deres amoralske handlinger. Men hvis den moralske identitet er truet, vil de moralske handlinger være redskaber til at genopbygge sit tabte selvværd.
Med andre ord, hvis ens moralske billede er på plads, kan man retfærdiggøre en amoralsk handling uden at frygte, at man vil komme til at lide skade på dette billede (selv-licens). Men hvis en bliver opfattet som amoralsk af andre, vil de udføre moralske handlinger for at genvinde deres moralske billede (moralsk renhed).
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Cascio, J. y Plant, EA (2015). Licencias morales prospectivas: ¿anticipar hacer el bien después te permite ser malo ahora? Revista de Psicología Social Experimental , 56 , 110-116.
Merritt, AC, Effron, DA y Monin, B. (2010). Autorización moral: cuando ser bueno nos libera para ser malos. Brújula de psicología social y de personalidad , 4 (5), 344-357.
Sachdeva, S., Iliev, R. y Medin, DL (2009). Santos pecadores y pecadores santos: la paradoja de la autorregulación moral. Ciencia psicológica , 20 (4), 523-528.
