Mor og far: jeg vil lære at være selvstændig

For mange mennesker er selvstændighed en meget vanskelig udfordring, der kræver en stor indsats og beslutsomhed. At være psykologisk selvstændig er at have en holdning til livet fyldt med mod, kærlighed og tillid til ens eget potentiale.

Men på trods af alle fordelene ved at have denne holdning til livet, er det ikke så nemt for nogle mennesker. Primært fordi de ikke har lært at være selvstændige. Nogle mennesker får ikke lært at have denne holdning som børn, og senere skubber livet dem uundgåeligt hen imod det.

At lære at være uafhængig betyder ikke, at man skal være dumdristig

Når vi opfordrer børn til at gøre ting selv, sender vi dem en klar besked. Vi fortæller dem, at de er i stand til at komme frem i verden, og at vi tror, at de kan klare det. På den måde vil de stoppe med at kigge på andre og begynde at udforske de ressourcer, der er tilgængelige for dem. “Hvis andre tror, at det er nøglen, så bliver jeg nødt til at kigge efter den.”

Men vi bør præcisere et par ting. Når vi siger “uafhængighed”, opmuntrer vi ikke til dumdristighed. Vi taler om rimelige udfordringer, der er nødvendige for en sund personlig udvikling. Et barn kan lære at være psykologisk selvstændig i den grad, at deres forældre stoler på, at de selv kan løse visse problemer.

Hvis vi ikke lader dem begå fejl, kan de ikke lære

Her er et eksempel, som kan hjælpe dig med at forstå dette lidt bedre. Et barn lærer at regne. Barnet blev undervist i det i skolen, og nu er det tid til at lave lektier for at øve det. På dette tidspunkt dukker en af forældrene op og bemærker, at barnet kæmper med det.

At se sit barn kæmpe med denne udfordring kan friste forældrene til at gøre arbejdet for dem. Faktisk får nogle utroligt dygtige børn voksne til at lave lektier for dem, da de ved, hvordan de kan overtale dem. Men at give efter for denne fristelse er ikke det bedste for barnet. Forældre kan hjælpe med at berolige deres barns ængstelighed over udfordringen eller endda starte på opgaven for at fokusere deres barns opmærksomhed. Men de må ikke lave deres lektier for dem.

Vi skal give børn plads til, at de kan handle. Hvis vi griber ind for hurtigt og ikke lader dem forsøge at gøre det selv, sender vi dem den besked, at vi ikke stoler på deres evner. Vi fortæller dem, at udfordringen er for vanskelig for dem, så de skal give op, før de overhovedet selv prøver.

For børn er vores tillid en stor gave

I det ovenstående eksempel kunne forældrene gå en anden vej. De kunne sidde ved deres barns side og lade dem udføre regnestykkerne selv. Barnet vil gøre sit bedste, og det vil begå fejl. Forældrene kan hjælpe dem gennem forsøgene og fejlene og pege på ting uden at give dem svarene.

Vi skal tillade dem at begå fejl, for på den måde lærer de at regne korrekt. Og så giver vi dem også plads til at gøre sig bekendt med processen, være i tvivl og løse det selv. På den måde finder de vejen selv, og de vil ikke sidde fast igen.

De vil forstå, hvor de begik fejl og fikse det. At lære dette vil få dem til at føle sig kompetente og handlekraftige. Denne nye opfattelse af dem selv vil give dem muligheden for at håndtere deres små problemer med mere tillid til og sikkerhed på deres egne evner.

Ved at hjælpe dem på denne måde efterlader man dem ikke til at gå igennem modgang alene. Man hjælper dem med at udvikle deres intellektuelle evner. Man hjælper dem med at give det et forsøg, at skabe nye muligheder og med at prøve. Dette vil alt sammen skabe nye forbindelser i deres hjerne. Derfor er familiens rolle så afgørende for at nå dette mål.

At være overbeskyttende blokerer deres muligheder for vækst

At være overbeskyttende indebærer en form for øjeblikkelig hjælp, hvor den voksne griber ind i hvert lille problem, deres barn står overfor. Barnet vil lære, at der altid vil være nogen til at løse alle deres problemer for dem. De vil stoppe med at forsøge at gøre ting selv. For der vil jo altid være nogen til at gøre det for dem. Alt, de skal gøre, er at sidde, smile og vente.

Denne hurtige hjælp er beregnet til at sende en besked om omsorg og kærlighed til barnet: “jeg gør alt for dig, fordi jeg elsker dig.” Men under det hele ligger budskabet: “jeg gør alt for dig, fordi jeg ikke tror, du selv kan gøre det.” Det vil uundgåeligt give dem idéen om, at de ikke er i stand til at gøre ting selv.

Konsekvenserne af overbeskyttelse af børn

Derfor stopper de med at prøve, eksperimentere og gøre en indsats, og de vil gå glip af muligheder for vækst. De vil overlade deres liv mere og mere til deres forældre. Men det bliver ikke uden omkostninger og resulterer i en række konsekvenser:

• De vil ofte bede deres forældre om hjælp til deres lektier
• De vil blive modløse, når de møder den mindste modstand
• De håndterer ikke frustration særlig godt
• De bliver usikre og afhængige af andre
• De får et lavt selvværd og et dårligt selvbillede

Derfor er det vigtigt at hjælpe børn med at lave opdagelser selv, at begå fejl, at prøve nye ting, at håndtere frustration. På den måde lærer de, at de har ressourcerne og evnerne til at løse de fleste, om ikke alle de problemer, de støder på i deres liv.

Vi slutter denne reflektering af med et kinesisk ordsprog, som du sikkert har hørt mange gange: “giv en mand en fisk, og han har mad i en dag, lær en mand at fiske, og giv ham mad for livet.” Så nu vil vi opmuntre alle forældre til at lære deres børn at fiske i stedet for at give dem en fisk ved det første tegn på problemer, så de kan prøve ting selv. Dette vil være en meget nyttig og nødvendig lektion, som de vil tage med sig ind i fremtiden.