Montessori metodens indflydelse i dag

oktober 25, 2018

Maria Montessori er skaberen af en indlæringsmetode, der revolutionerede, hvad vi ved om børns tidlige uddannelseSå stor var Montessori metodens indflydelse, at dens navn overgik feltet. Metoden, hun havde i sinde, lagde særlig fokus på spil og leg, hvilket gjorde den til det perfekte middel for at udvikle mangfoldige færdigheder og evner hos børn.

Mange børnehaver er et godt eksempel på denne metode. Vi snakker nemlig om ikke-obligatorisk uddannelse, der fokuserer på sjov, leg og fleksibilitet. Det giver børn plads til at være spontane og tage initiativ. Grundlæggende set opfordrer Montessori metoden til udviklingen af selvstændighed hos de yngste børn. Samtidig hjælper det dem med at erhverve sig basale værdier som samvær, samarbejde og respekt.

Montessori metoden opfordrer til den naturlige udvikling af færdigheder hos de yngste børn baseret på udforskning, samarbejde med deres kammerater, nysgerrighed, leg og kommunikation.

Montessori metodens basale principper

Vi kan analysere de basale principper, der udgør Montessori metodens indflydelse i dag. Selvom den kan implementeres på forskellige måder afhængig af lærernes præferencer, vil vi forklare essensen af metoden nedenfor.

Til at starte med, opfordrer Montessori metoden til udforskningsbaseret læring. Vi besidder alle sammen en medfødt nysgerrighed. Montessori lærere tror på, at børn lærer bedre, hvis noget vækker denne naturlige nysgerrighed hos dem, så de får lyst til at lære mere og gøre deres egne opdagelser. Metoden udnytter den naturlige tendens, børn har til at stille spørgsmål og finde svar.

Børn der leger kreativt

Metodens tilhængere tror også på, at omgivelserne bør opfylde hver enkelt barns behov ifølge deres omstændigheder (alder, kultur, en diagnose såsom autisme, osv.). Metoden skal derudover tilpasses de naturlige materialer, som hvert barn kan interagere og lege med. Her snakker vi om træ, jord, og andre naturlige materialer.

Alle spillene, som læreren bruger, skal involvere samarbejde. Læreren skal også overse, lede og koordinere disse spil. Men i forhold til selve læringsprocessen skal læreren gribe ind så lidt som muligt. De skal i stedet prøve simpelthen at vejlede eleverne i deres læring.

Montessori metoden sigter efter, at omvende den traditionelle uddannelse. Målet er, at forandre klasselokalet til en dynamisk og sjov oplevelse. Af denne grund varer hver time omkring 3 timer, uden nogen forstyrrelser.

For at afslutte vores diskussion af denne metodes principper, vil vi også nævne, at Montessori metoden inddeler klasser i aldersgrupper frem for klassetrin (med en aldersforskel på højst tre år). For eksempel ville børn på 6 og 9 år være sammen i et klasselokale. Sådan får de lov til at interagere med forskellige aldre. Det er meget fordelagtigt for dem.

Lær mere: Sociale færdigheder hos børn: Sådan kan de opnå dem

Montessori metodens indflydelse nu

Heldigvis har Montessori metodens indflydelse overlevet tidens løb. Den bliver stadig brugt nu til dags på diverse skoler. Den opfordrer til leg og børnenes selvstændighed og selvstyre, såvel som leg med mange forskellige elementer for at vække nysgerrigheden. Kort sagt gør den brug af børns naturlige tilbøjelighed til leg og sjov, så dette bliver motoren bag deres uddannelse.

Men sådan er det ikke indenfor det konventionelle uddannelsessystem for yngre børn. Børn tilbringer timevis med at lytte opmærksomt til deres lærere og bliver belønnet for ikke at snakke (eller straffet for at gøre det). De er ude af stand til at snakke eller lege, og skal give deres opmærksomhed til andre i lange perioder af gangen. Derudover er klasserne i konkurrence med hinanden. En klasse vil altid ligge højere end en anden. Dette fratager børnene deres medfødte motivation til at lære.

Dreng, der leger under Montessori metodens indflydelse på en skole

Montessori metoden efter folkeskolen?

Der er adskillige skoler, der derfor har valgt at følge Montessori metoden i stedet. Men på trods af dette er der stadig tvivl. Er Montessori metoden kun for børn mellem 0 og 6 år? Selvom de fleste skoler kun tilbyder denne metode for de yngste børn, designede Maria Montessori faktisk systemet sådan, at det kunne bruges op til en alder af 12 år.

Men Montessori metodens indflydelse kunne også række udover dette, og helt op til gymnasieniveauet. Selvom Maria Montessori ikke havde tid til at designe og udvikle systemet fuldstændigt for dette senere stadie, efterlod hun nogle etablerede retningslinjer for de trin, man kan tage med ældre børn.

Det nuværende uddannelsessystem fokuserer meget på karakterer. Af denne grund bliver der lagt meget pres på eleverne for at udføre opgaver, der vil føre til en god karakter til sidst. Montessori metoden sigter efter det modsatte. Der er ingen prøver eller lektier, fordi det primære mål er at lære, ikke at opnå den højeste karakter.

Vi anbefaler også: Stressede lærere: Hjælp med at forbedre skolesystemet

Den information, vi har, fortæller os, at uddannelsen, der finder sted efter en alder af 12 år i folkeskolen, er kedelig for eleverne. I stedet for at motivere dem, får det dem til at tro, at skolen er ubrugelig. Denne situation bør provokere os nok til at genoverveje vores læringsstrategi. Som det er nu, opfordrer vi til konkurrence. Karakterer pådutter eleverne den tro, at de er enten mislykkede eller intelligente. Men det, der burde være vigtigst i en uddannelse, er, at eleverne føler sig motiverede til at forstå verden omkring dem.

Barn, der leger med en plante