Mørkt stof - bevægelse og læring
Mørkt stof deltager i vigtige processer. For eksempel påvirker det din søvn, dit humør og hvordan du reagerer, når dine forventninger ikke bliver mødt.
Mørkt stof er et af menneskers mest fantastiske strukturer i hjernen. Selvom du måske tror, at det ikke er vigtigt, når du dømmer det på dets størrelse, er det vitalt for din krop.
Denne artikel handler om mørkt stof. Her vil vi definere det og diskutere dets dele og funktioner. Ydermere vil du lære, hvilke sygdomme der kan opstå, hvis der sker en ændring i dette. Er du klar til at lære mere?
Hvad er mørkt stof helt præcis?
Denne struktur er en del af de basale ganglier, et kredsløb af sammenkoblede cellekerner. Det befinder sig i midthjernen af din hjerne. Ydermere har du det i begge sider af din hjerne. Det vil sige, der er mørkt stof i hver cerebrale hemisfære.
Du undrer dig formentlig over, hvorfor det har sit navn. Det viser sig, at neuronerne i strukturen har et pigment, der giver dem en mørk tone. Navnet på dette pigment er neuromelanin, og det er tilstede i dopaminergiske neuroner, som er talrige i dette område.
Funktionerne af mørkt stof
Mørkt stof har to dele, og hver af dem har en særskilt funktion:
- Kompakt mørkt stof. Denne er ansvarlig for transmissionen af signaler til resten af de basale ganglier. Ydermere initierer og regulerer det finmotoriske færdigheder gennem projektioner af dopaminergiske neuroner. De primære karakteristika ved dette område er, at det er mørkere, så det indeholder flere dopaminergiske neuroner.
- Krydsforbundet. Dets funktion er at sende signaler fra de basale ganglier til forskellige områder i hjernen, særligt til thalamus og informationskontrolcenteret. Det indeholder færre dopamin-neuroner.
I den forbindelse skal du ikke tro på et enkelt minut, at den krydsforbundne sektion ikke har en essentiel rolle, fordi der er flere dopaminergiske neuroner i den kompakte del. Denne sektion hjælper i særdeleshed neural hæmning gennem GABA-neurotransmitteren.
Læring
Mørkt stof er bundet til læringsprocessen, da det formidler hjernens respons på stimuli. Dets funktion er at facilitere læring, takket være de forstærkende effekter af dopamin. Ydermere er det hovedsageligt involveret i rumlig læring.
Okay, men hvorfor denne funktion? Det skyldes, at et stort antal af dopaminergiske neuroner bliver aktiveret, når overraskende stimuli opstår. Dette vil støtte implikationen af denne struktur, da den indeholder flere neuroner af denne type. Dog gør den det ikke isoleret set. I stedet handler den i konjunktion med andre hjernestrukturer.
Motoriske færdigheder
Som vi har nævnt i begyndelsen af artikel, er mørkt stof en del af de basale ganglier, et sæt af cellekerner, der påvirker bevægelse. Så hvad er den specifikke handling hos dette mørke stof? Begyndelsen på og retningsbestemmelse af bevægelser, hvorved finmotoriske færdigheder er nødvendige.
Øjenbevægelser påvirker aktiveringen af den netformede del i association med thalamus og andre nervesystemstrukturer. De arbejder, først og fremmest, så vores blik stabiliseres, når vi bevæger vores ansigt og vores hoved. Ydermere intervenerer de i visuel bearbejdning.
Forstærkning og beløsnning
Når du har en behagelig følelse, aktiveres neuronerne i det mørke stof også, og de deltager i det belønnende kredsløb. Ifølge Bear, Connors og Paradiso, forfattere af bogen Neuroscience: Exploring the Brain, faciliteterer de faktisk forudsigelsen af adfærd, der involverer forstærkning.
Derved, når adfærdsmønstre gentager sig, vil det mørke stof også blive aktiveret. Det skyldes, at der er associationer mellem stimuli og reaktioner. Derfor er det mørke stof sammenkoblet med motivation, forstærkning og afhængighed. Primært fordi den adaptive brug af læring kan udløse det.
Søvnregulering
Igen er de dopaminergiske neuroner her meget vigtige i denne struktur. De regulerer din biologiske søvnrytme. Det vil sige, det har at gøre med årvågenheds-søvnmønstre. Det er den type søvn, der er mest aktiv, med hurtige øjenbevægelser. Er det ikke utroligt?
Foruden disse funktioner spiller mørkt stof også en rolle i midlertidig bearbejdning. Det vil sige i opfattelsen af tid, i henhold til detektionen af stimulus-intervaller.
Sygdomme associeret med mørkt stof
Som du har set, er mørkt stof en del af forskellige, potentielle funktioner. Derfor kan ændringer føre til adskillige sygdomme. Her er to af de mest alvorlige:
- Skizofreni. Det er en mental lidelse, hvor det mørke stof ser ud til at være involveret. Det, der sker her, er, at denne lidelse ændrer de dopaminergiske stier, inklusiv niveauet af denne neurotransmitter. Faktisk kan de blive ret høje ved denne lidelse. Derved er det ikke unormalt, at sygdommen har symptomer, der relaterer til motivation og humør.
- Parkinsons sygdom. Dompaminergiske neuroner degenererer, særligt i den kompakte del af det mørke stof. Hvis du reflekterer en smule over dens funktioner, kan du se, hvor tæt relateret de er til nogle af symptomerne hos sygdommen: For eksempel motoriske lidelser, humør og søvn.
Kort sagt er mørkt stof det, der hjælper dig med at bevæge dig, motivere dig, sove, opspore stimulus-intervaller, påvirker dit humør, læring og forbindelsen af nervesignaler. Derfor kan dets fravær eller ændringer føre til betydelige problemer i de processer, hvor det spiller en rolle.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Bear, M. F. Connors, B. W., PAradiso, M.A. Nuin, X.U., Guillén, X.V & Sol Jaquotor, M.J. (2008). Neurociencias la exploración del cerebro. Wolters Kluwer/Lippicott Williams & Wikins.
Kandel, E. R., Schwartz, J. H., & Jessel, T.M. (2001). Principios de neurociencia. Madrid: McGrawHill Interamericana