Modstandsdygtighed, når man er et offer

Konceptet om at have modstandsdygtighed er komplekst, og det har mange anvendelser. Blandt dem er det vigtigt at fremhæve viktimologi. Denne videnskabelige gren undersøger mennesker, der har lidt skade på grund af en forbrydelse. Med andre ord, ofre.

Når vi har oplevet en traumatisk oplevelse, som for eksempel en kriminel handling, er det bedst at finde en måde at leve et normalt liv på igen. Men det er ikke altid let.

Forskere har studeret forskellige metoder eller processer, der hjælper folk med at overvinde traumer. Med andre ord har de studeret offerets modstandsdygtighed.

Hvad er viktimologi?

Fagfolk er ueninge om, hvor denne disciplin passer ind. Nogle mener, at det skal være en del af kriminologi. Kriminologi er et bredere felt, der studerer kriminalitet, gerningsmænd og ofre. Det undersøger også samspillet mellem de ovennævnte parter og den sammenhæng, hvor alt dette foregår.

Jeg er personligt tilhænger af denne tankegang. Dog findes der andre fagfolk, der foretrækker at behandle det som en selvstændig gren.

Hvis vi ser bort fra denne debat, er det virkelig vigtigt, at dette fagområde imødekommer behovet for at anerkende offeret. Offeret glemmes tit i kriminalitetens verden.

At studere dette emne kan forhindre fremtidige kriminelle handlinger samt hjælpe ofre.

Emnet kom først på banen i 1973 under det første internationale symposium om viktimologi i Jerusalem, Israel. Denne begivenhed stadfæstede viktimologi som en videnskabelig disciplin.

En af retningerne inden for emnet er “processen med offergørelse.” Dette er basalt set den forandring, der fører til, at nogen bliver til eller opfatter sig selv som et offer.

Dette fænomen indebærer mange faktorer og årsager, der har en indflydelse på offerets respons. For opfattelsen af en traumatisk begivenhed vil altid være en individuel proces.

Derfor vil processen aldrig være den samme for alle. Den vil afhænge af personlige, sociale og kulturelle årsager mv.

Processen med at smide offerrollen

I betragtning af dens betydning er modstandsdygtighed et koncept, der ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Det er baseret på to grundlæggende ideer: at modstå hændelsen og at genoprette sig selv.

Nogle forskere, som Janoff-Bulman, skabte en skala af emner for at afgøre, om en person var modstandsdygtig eller ej. Emnerne var en række sætninger eller udtryk brugt til en analyse af selvværd og konfrontationsevne.

Emnerne vurderer hver sætning på en skala fra 1 til 5 baseret på, hvor enig eller uenig forsøgspersonen er i sætningen. Derefter får forskerne et resultat, som de anser for at være relateret til forsøgspersonens modstandsdygtighed.

Ofrenes modstandsdygtighed

Ofrenes modstandsdygtighed handler om deres evne til at overvinde traumatiske begivenheder. Det er deres evne til ikke at lade disse begivenheder påvirke deres dagligdag negativt.

Forskellige fagpersoner har budt ind med forskellige definitioner eller syn på emnet. Der findes stort set to forskellige tankeskoler:

• Franske fagpersoner relaterer konceptet til posttraumatisk vækst. Dette begreb analyserer muligheden for at lære af og vokse fra negative oplevelser.

Det kunne opsummeres som “man lærer, så længe man lever.” Dette ordsprog er et positivt syn på negative begivenheder. Dybest set tager man noget negativt og bruger det til sin egen gavn.

• Fagpersoner fra USA forholder sig mere til konceptet om coping. De definerer det mere som personens tilbagevenden til deres tidligere liv.

Ofre kan udvikle modstandsdygtighed. Det er en evne, der kommer ud af en dynamisk proces. Forskere har undersøgt dets “oprindelse” og de mulige faktorer, der fremmer modstandsdygtighed.

Nogle personlighedstræk fremmer udviklingen af at blive ​​modstandsdygtig, på samme måde som vores omgivelser kan. Men den vigtigste faktor er vores opfattelse af os selv. Jo mere positiv opfattelsen er, desto højere er evnen til at blive modstandsdygtig.

Det betyder bestemt ikke, at det kun er modstandsdygtige mennesker, der kan overvinde traumatiske hændelser. Men det hjælper at være det. Derfor er det vigtigt, at der stadig forskes i dette bestemte område.

Vi skal vide, hvilke faktorer der hjælper med at udvikle modstandsdygtighed. På den måde kan vi finde måder til at fremme modstandsdygtighed og hjælpe ofre for traumatiske hændelser til at overvinde dem med så lidt lidelse som muligt.